Strøtanker om tilflyttere
(februar 2025)
Tilflyttere deltager ikke
Jeg har brugt lidt tid på at fundere over et problem, som ikke blot optræder i Ellinge, men vistnok overalt i landet - og måske og i udlandet.
Igen og igen hører jeg beklagelser over, at de som er nye i Ellinge ikke deltager i arrangementerne, og at de ikke stiller op til bestyrelser, og at det er et stigende problem, som kan komme til at betyde, at foreninger må lukke.
Senest var det Søren Fredslund, som ved Kjørmesgildet efterlyste idéer til løsning af problemet.
Der var færre antal deltagere til både Træklipningen i 2024, og til Kjørmesgildet i 2025, end vi er vant til, og det bekymrer Søren, som er Oldermand for Ellinge Bylaug.
Samtidig er der udsendt invitation til Generalforsamling i Støtteforeningen for Ellinge Forsamlingshus.
En stor del af invitationens papir-areal er brugt til at agitere for at sognets indbyggere skal møde op til generalforsamlingen, fordi der er ledige pladser i bestyrelsen.
Sidste år lykkedes det lige netop, at få pladserne besat. Men nu kniber det altså igen.
Hvad er problemet?
Jeg begyndte med at spørge mig selv: Hvad er egentlig problemet?
Efter at have gået rundt om mig selv et par dage, måtte jeg konstatere, at jeg ikke aner hvad problemet er. Jeg har nogle anelser og fornemmelser, men de er jo alle set ud fra min lille andegård, og det kan jo sagtens være, at virkeligheden er en anden.
Alligevel tillader jeg mig at opstille en lille liste med de områder, som jeg mener problemet kunne være:
1. Det tager lidt tid
De seneste år har mange ejendomme i Ellinge skiftet ejer, og der er kommet mange nye til.
Nogle steder er det den nye ejer, som bor i ejendommen. Men mange steder er der i stedet flyttet lejere ind.
Lejerne bliver ofte kun boende i ganske kort tid, og det er sket flere gange, at der er kommet lejer, inden jeg nåede at hilse for den forrige.
Jeg er selv lejer, men har nu boet i huset i mere end 20 år, og har planlagt at blive boende, til lyset slukker.
Tilflytterens situation
Jeg husker tydeligt, da jeg ankom til Ellinge den 15. oktober 1997.
Den eneste jeg kendte, var ejendomsmægleren, som dengang boede i Ferritslev.
Og så var der lige Hans Aage Hansen - naboen - som stoppede, stod af cyklen og spurgte:
"Naææe. Har I købt huset"?
- Ja.
"Så er jeg den første der hilser på den nye ejer", sagde Hans Aage med sit sædvanlige store varme grin, og der blev trykket næver.
Et par dage efter ringede det på. Det var Inger Fredslund Hansen, gift med Hans Aage, som bød velkommen med en stor flot sammenplantning.
Derefter lærte jeg endnu en nabo at kende. Det var Søren og Susanne, som dengang boede på Kirkeballegaard.
Men så kendte jeg heller ikke flere i Ellinge.
Jeg stod tidligt op om morgenen, og kørte til København for at undervise eller holde foredrag. Og kom oftest først hjem efter kl. 19, og så skulle der laves forberedelser til kursus dagen efter.
Ofte var det internat-kurser af tre dages varighed eller mere, så jeg var væk hjemmefra det meste af ugen.
Der var ikke hverken tid eller lyst til at skulle nogen steder om aftenen.
MEN!
Så skete der det, at konen ville skilles, og hun flyttede tilbage til København.
Jeg skruede op for blusset, og sagde ja til at tage endnu flere opgaver, men så var jeg endnu mindre hjemme.
Situationen er nu den, at det der med kurser, det lå dengang altid lidt stille i januar og februar, så da jeg fik en invitation til at komme til Generalforsamling i Ellinge Gymnastikforening, så sagde jeg ja.
Generalforsamlingen blev afholdt i Ellinge Forsamlingshus, og det var første gang jeg så det indefra.
Da havde jeg boet i Ellinge i lidt over tre år.
Jeg blev valgt ind, og blev næstformand, med Alex Johansen som en formidabel formand.
Det blev til nogle spændende år og et dejligt venskab, og jeg lærte lynhurtigt en masse andre Ellinger at kende.
Så blev jeg opfordret til at stille op til valg til Kommunalbestyrelsen, og kom ind.
Det blev til fem år i lokalpolitik.
Nu lærte jeg endnu flere at kende, og ikke bare i Ellinge, men fra hele Fyn.
Hvad ville jeg så egentlig med at skrive den historie?
Jeg ved det ikke præcist, men måske noget med at pege på:
- Tilflytteren kender ingen i sin nye by.
- Når naboen byder Velkommen, varmer det.
- Tilflytteren har rigeligt at se til, med at komme på plads, og få indarbejdet nye rutiner for tilværelsen.
- Der gik tre år, inden jeg "var på plads". Mange af de nye lejere, er flyttet fra Ellinge inden der er gået ét år.
- Mange tilflyttere har en stor kapacitet, som der bare skal pustes lidt til.
2. S-toget
En Københavner står på perronen og venter på S-toget, som er ved at komme ind.
Dørene går op, og han går ind i en kupé, hvor der sidder tre personer - én i hvert hjørne af kupéen.
Hvor sætter den nyankomne sig?
Naturligvis i det fjerde hjørne.
Hvor sætter den næste der ankommer sig?
Altid midt på en af langsiderne ude ved vinduet.
Hver gang en ny passager kommer ind, bliver hele kupéen scannet, og der bliver valgt en plads, der så langt væk fra alle andre som muligt.
Det er så tydeligt, jeg ofte har siddet og gættet mig frem til, hvor den næste vil sætte sig, og det passer stort set altid.
Undtagelsen er som regel, at der komme én ind, som opdager en bekendt. Så sætter de sig næsten på skødet af hinanden.
Jeg er overbevist om, at det der gælder for Københavnerne i S-toget, også gælder for ny tilflyttede til Ellinge.
Man vælger helt automatisk at placere sig så langt væk fra alle andre, som muligt, og undtagelsen er, hvis der er nogen man i forvejen kender.
Måske kunne de der i forvejen bor i Ellinge, gøre noget for at få de nye til at føle sig mere velkomne. Ligesom da Inger Fredslund kom og bød mig velkommen til Ellinge.
Jeg gjorde det engang.
Når jeg opdagede at der var kommet nogle nye til, tog jeg et visitkort fra hjemmesiden ellinge.dk i lommen, gik over og ringede på, afleverede visitkortet, og fortalte lidt om Ellinge og om hjemmesiden.
Dengang var der meget lang tid mellem der flyttede nye til byen. Men nu sker det hele tiden, og jeg har mistet overblikket.
3. Ungerne prioriteres højt
Mange af de der flytter til har børn.
Nogle af børnene er endnu ikke blevet født, og naturligvis fylder situationen meget i den lille families verden. Endda så meget, at der ikke er overskud til også at skulle til at bruge tid på at dyrke naboer, eller den lille landsbys tilbud med hensyn til fritid.
Der er rigeligt endda at se til.
Senere skal der køres til og fra vuggestue, børnepasning og skole.
Så kommer perioden hvor børnene skal køres til og fra deres fritidsaktiviteter - sport, spejder, og hvad man ellers kan finde på.
Dertil kommer, at ungerne skal til fest, og forældrene sidder op det meste af natten, for at være klar til at køre ud og hente børnene hjem.
Den lille familie rigeligt at se til.
Egentlig stopper det først, når børnene går på pension.
Det kan godt være svært at afse tid til at træde ind i en bestyrelse, når man også har ambitioner om kærlig og omsorgsfuld yngel-pleje.
4. Mobilen
Den forbandede mobiltelefon, som jeg trods alt nødigt ville undvære.
Alligevel er den sjældent med, når jeg går en tur - undtagen hvis jeg på forhånd ved, at jeg skal gå rundt i skoven, hvor jeg aldrig møder nogen, og så er den rar at have, hvis jeg skulle falde eller sådan noget.
Jeg prøver på at holde den i lommen.
Men så er der lige ...
Nå, ja. Der skal lige tages et foto af smørrebrødet jeg fik til Kjørmesgildet, og den lækre mad som Trine havde lavet til Fællesspisningen, og ... og ...
Den fylder meget.
For nogen måske så meget, at livet passerer forbi, mens vi sidder med øjnene på mobilens lille skærm.
Måske gælder der noget tilsvarende med TV-skærmen.
5. Manglende information
Før i tiden, da vi havde en købmand i Ellinge, var der dårligt behov for en avis.
Man fik det hele at vide hos købmanden, når man kom for at handle. Og man skulle lige hen forbi opslagstavlen for at se, om der var noget nyt dér.
Alle nyhederne kom frem. Hvem der havde havde købt, solgt, var kommet til skade, blevet syge, fyldte år og meget andet.
"Kommer du med til Kjørmesgilde på lørdag?", "Har du hørt at ...?" og så videre.
I dag er der så mange, der udbreder information.
Aviser, Lokalaviser, TV-aviser, Net-aviser, og alle de andre medier, som FaceBook, hjemmesider, opslagstavler, og det hele skal kigges efter, så man får det hele med.
Og på hvert af alle medierne er så meget information, at det ligefrem kan være overvældende.
Jeg får ind imellem kritik som går ud på, at jeg ikke informerer tilstrækkeligt godt på www.ellinge.dk.
Men når jeg spørger til, hvad problemet er, så er det oftest den der beklager sig, der ikke har set efter, men ganske enkelt er "druknet" i det kæmpestore hav af information, som den pågældende har valgt at forsøge at overskue.
Det er altså måske ikke mangel på information - men overinformation, der er problemet.
Ikke dermed sagt, at www.ellinge.dk er perfekt.
Hjemmesiden er god, men den kan sagtens blive bedre, og jeg bruger tid hver dag på at finde ud af hvordan den kan forbedres, både med hensyn til indhold, præsentation, og lay-out til både pc-skærm, tablet og mobiltelefon.
Jeg havde engang en kollega som sagde:
"Man skal have Nyhederne lige i Nakken".
Måske er jeg "stivnet" i den form, som jeg lærte på Journalisthøjskolen tilbage i 1980'erne.
Måske har forventningerne til Nyheder ændret sig, så jeg skal begynde at bruge nogle af de muligheder, som jeg ellers har valgt fra - som for eksempel "Lysaviser" og andre former for animationer, som kan sætte fokus på en Nyhed.
På den anden side, så må jeg indrømme, at der er nogle net-aviser, som jeg ganske enkelt ikke orker at læse, fordi antallet af rullede, vippende, blinkende og anmasende annoncer er så generende for læsning af nyhedsstoffet, at jeg slukker for net-avisen.
Jeg er nok gået hen og er blevet for gammel - nogen kunne finde på at ytre, at "det har du sgu' været længe".
Men nu har jeg prøvet.
Der er sat en "lys-avis" animation i toppen af hjemmesiden, og den vil være aktiv, når der er "noget på vej" i Ellinge.
(Den er taget af igen. Det var for bøvlet, og ret irriterende at se på. 2025.02.26).
Hjemmesiden er ukendt
Ofte hører jeg kommentarer omkring, at Ellinge's hjemme er ukendt for mange både i og udenfor Ellinge.
Andre siger: "Nej, jeg er ikke for god til at huske at kigge på hjemmesiden".
Måske er mediet "en hjemmeside" ved at være gammeldags.
Man benytter i stedet FaceBook, hvor man selv kan sætte noget på, og endda få svar omgående.
Måske er en hjemmeside på vej ud, fordi der primært er tale om envejs-kommunikation, og at nutidens mennesker forlanger dialog.
Men - hvis folk ikke engang kender www.ellinge.dk, så er det jo egentlig fuldstændigt ligegyldigt med en animeret tekst. For den bliver alligevel ikke set.
6. Loppemarked
I 2016 var det sidste gang der var Loppemarked i Ellinge Forsamlingshus.
Det blev stoppet den gang, fordi man mente, at det var alt for stort et arbejde i forhold til det penge-mæssige overskud, det kunne give til Forsamlingshuset.
Men i dag mener flere, at det var forkert at fokusere på det økonomiske overskud, og at man i stedet burde have fokuseret på det overskud i menneskeligt sammenhold som Loppemarkedet gav.
Det var nogle dage, hvor mange frivilligt lagde timer, mange timer, i at få Loppemarkedet til at fungere.
Derfor er billederne jeg har valgt heller ikke fra selve Loppemarkedet, men fra den afsluttede spisning for alle de frivillige fik lidt i skrutten, mens hele forløbet blev snakket igennem.
Nogle af de frivillige havde levet hele deres liv i Ellinge, mens andre kun lige var kommet til.
Det var sjovt. Vi fik snakket på tværs om alt muligt. Der blev grinet, og der blev dannet nye kontakter. Der blev samarbejdet, og der blev knyttet bånd.
Så måske var det vigtigste ved Loppemarkedet egentlig det sammenhold, som det var med til at skabe i det lille samfund, der på én dag blev overrendt af folk fra nær og fjern - ja, der kom endda opkøbere helt fra Tyskland.
7. Sommerfest
Med Corona og smittefare i hele verden var det slut med at være forsamlet, og dermed var det også slut med Sommerfest, som ellers var en af de helt store begivenheder i Ellinge. Hele byen mødtes på Sportspladsen, og der blev snakket.
Jeg husker at jeg var med til min første sommerfest i Ellinge i juni 1998, og da jeg gik over på pladsen kendte jeg vel ialt fire Ellinger.
Jeg syntes, at det hele var lidt "bondsk".
Men jeg nåede da at høre borgmesteren fra Ullerslev kommune, Erik Christensen, holde åbningstalen, og der var lidt gymnastikopvisning, men jeg havde ikke rigtigt noget forhold til noget af det, så det "fangede" mig ikke rigtigt.
Se billeder fra 1998 - tryk her.
Et par år senere var jeg selv dybt engageret i Sommerfesten, som jeg sammen med Alex Johansen var medansvarlig for at få til at blive succes.
Det var med mange møder, mange hyggelige timer, masser af sjov, og ligefrem svært at få lukket øl-vognen, fordi der hele tiden kom flere, som lige skulle havde sidste. Men vi havde bevilling til ét klokkeslet, og vi kunne se, at politiet kørte forbi nogle gange, så det var med at klappet i og sluttet for udsalget.
Hele dagen igennem havde der været liv på pladsen.
Der have været "Flødebolle-kaste-maskine", "Hesteskidnings-konkurrence", fodboldkamp for de små, Rundbold, og lagkager og ... og ... en masse snak og hilsen på ... og sjove timer.
Se billede fra Sommerfesten 2001 - tryk her.
Nu hører jeg, at der er en gruppe Ellinger, som igen er ved at få sat gang i Ellingefesten, og jeg håber, at de får succes.
Min erfaring fra dengang er, at det hele tiden gælder om at være modig, og tage sig sammen til at gå ud til Ellingerne og bede om hjælp. Hjælp til at stå en time i en bod, til at hjælpe med at stille et telt op, til at hente et eller andet, til det ene og det andet. Og det var helt usædvanligt, hvis nogen sage nej til at hjælpe.
Alle stillede op. Alle gav et nap med. Alle hyggede sig. Alle lærte hinanden at kende.
Det var en rigtig god dag, og igen og igen kommer vi til at snakke om de hyggelige timer på Sporteren til Sommerfest.
8. Sammenfatning
Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad det er der gør, at de nye Ellinger ikke er så synlige i Ellinge.
Og jeg har valgt at fokusere på et par af de områder, som set med mine briller, kunne være årsagerne.
Om det er rigtigt, har jeg ingen anelse om.
Men nu er der lidt at tænke over.
Og jeg tænker videre, og fortsætter med at skrive videre på denne lille artikel.
Skulle du have noget at tilføje, eller andet, så bliver jeg glad for en e-mail, eller et ring på døren.
Verner Eg
NB! Der er tænkt, og der er skrevet løs. Men der er ikke læst korrektur.
.