Opdateret
30. september 2023, kl. 08:48

Filmen ”Sommeren med Monika”.
Jeg så den i slutningen af 1950'erne i biografen Casino i Istedgade i København.
Lørdag den 30. september 2023

Tænk en gang








Noter datoen for næste Fællesspisning.
Nærmere følger.
Tænk en gang
Frit efter en anden stor digter:
"Two Beer, og not Two Beer,
that is the question",
sagde manden på Café Kronborg.
Stunder
Fredag den 29. september 2023














Gas
I går kom så forklaringen på den der Gas-afmærkninger, og tallet.
Der skulle laves en permanent afbrydelse af forbindelsen imellem gas-nettet, og aftageren - her Pårupvej nr. 56.
Der blev sat afskærmning op, skåret hul i asfaltet, og gravet ned til gas-forbindelsen.
Det tog lidt tid, og larmede gevaldigt.
Så kom de som skulle lave selve afbrydelsen. Det var meget stille og tog kun et øjeblik.
Her kan man se, at nr. 56 ikke længere har forbindelse til gas-nettet.
Så skulle der lige dækkes til igen, og det tog lidt tid, og stille gik det heller ikke for sig.
Der var to forbindelser lige her, som skulle afbrydes.
Nu mangler vi så lige at få en klat asfalt på igen, og så er alt igen glemt om denne lille begivenhed.
Tænk
en gang
”Mens
Sana In Corpore Sano”
En
Sund Sjæl i et Sundt Legeme.
Meningen
med sætningen er formentlig, at fysisk udfoldelse har en væsentlig
betydning for at opnå et mentalt og psykisk velvære.
Høst salat
Gårsdagens høst.
Druer, Agurk, Snack Peber og Tomater.
Det blev til en lille lækker salat til anden-dags Kyllingen.
Stunder
Torsdag den 28. september 2023




Tænk en gang
Der var diktat i femte klasse, og læreren læste:
“Alle må have ret til et fedt køkken”.
Da hæfterne var samlet ind, og blev kigget igennem, noterede læreren, at der i det fjerde hæfte var skrevet:
“Alle må lave retter i et fedtet køkken”.





Onsdags Kylling
Kyllingen mangler kun et par minutter, inden den er klar.
Der er gjort klar til en salat.
Der mangler kun lige et par dråber Olivenolie, så er salaten færdig.
Bordet er dækket. Der er serveret.
Hygge-onsdag.
Tænk en gang
En har nok været mindre opmærksom.
Der var diktat i femte klasse, og læreren læste:
“Alle må have ret til et fedt køkken”.
Da hæfterne var samlet ind, og blev kigget igennem, noterede læreren, at der i det fjerde hæfte var skrevet:
“Alle må lave retter i et fedtet køkken”.
Stunder
Tirsdag den 26. september 2023

Tænk en gang








Høst
Der er stadig noget at hente i drivhuset og rundt om i haven, men det er mindre og mindre.
Her er der dog rigeligt til aftensmaden i et par dage - og så er fryseren fyldt med poser, hvori der er Tomater og meget andet godt, måske helt frem til marts.
Tænk en gang
"Champions du monde"
er ikke svampe fra månen,
men den franske version af ordet "Verdensmestre".
Æbler
Et Æble er faldet af, og traditionen tro, landet i naboens hæk.
Men ellers hænger der mange af dem på træerne endnu.
Stunder
Mandag den 25. september 2023

Ahhh …






Søndags trafik
Der skete ikke meget ude på Ferritslevvej, da jeg kom forbi i går eftermiddags.
Stille landlig fred.
Tænk
en gang
Når jeg holder fri, så
sætter jeg en ære i at nå mindre på længere tid.Ahhh …
Gas
Noget tyder på, at der snart kommer nogen og tager gas på os her på Pårupvej.
Stunder
Annonce



Til leje
Garage/Opbevaring - cirka 30 kvadratmeter i Ellinge.
Isoleret, og ny port.
Kr. 1.200 pr. mdr.
Henvendelse
Tlf.: 2125 3271

Søndag den 24. september 2023

Tænk en gang














Banko
Husk, at der er Banko i Ellinge Forsamlingshus på onsdag den 27. september.
Læs mere - tryk her.
Tænk en gang
Denne historie fortalte mine forældre ofte.
Det var Lillejuleaften i 1950.
Jeg var tre år, og var blevet lagt i seng.
Mine forældre sad inde i den kakkelovn-opvarmede stue og pakkede julegaver ind.
Da gik døren op, og ind kom jeg i en lille kort undertrøje, og med bar mås.
Jeg gik lige hen til kakkelovnen, åbnede lågen, og tissede ind i flammerne.
Mine forældre gloede noget, og spurgte om, hvad det var jeg lavede.
Mit svar var: "Jeg slukker for kakkelovnen, så Julemanden ikke brænder sig, når han kommer".
Meget betænksomt.
Det er iøvrigt en situation, som stadig optager mine tanker.
For hvad gør Julemanden de steder hvor der er naturgasanlæg? Eller Jordvarme? Eller Varmepumpe?
Nå! Nu er det jo først et problem om et stykke tid.
Jeg håber han klarer det igen i år, uden problemer.
Høst gudstjeneste
Ellinge Kirke er smagfuldt pyntet og gjort klar til Høstgudstjeneste.
Det er i dag kl. 10:30, ifølge Kirkebladet.
En kvart gris
I går fik jeg en Kotelet - vistnok den største nogensinde.
Det var en hård kamp - men jeg vandt.
Stunder
Lørdag den 23. september 2023





Tænk en gang







Thai i Ellinge
Der kunne sagtens have været flere til Fællesspisning i går aftes.
Men de der var mødt frem fik lækker mad, som havde Thailandsk oprindelse, og som Trine havde tryllet frem.
Grønt og lækkert.
Trine holder øje med det hele.
Nydeligt, og særdeles delikat, og Mørbraden smeltede på tungen.
En skøn smag, som inspirerede mig til at kigge lidt mere efter det Thailandske køkken.
Desserten - en Panna Cotta - var ligefrem vanedannende.
Tak til Trine for det skønne måltid, og til bestyrelsen for en dejlig fredag aften.
Tænk en gang
Jeg har haft mange bekymringer i mit liv,
men det er de færreste af dem, der er blevet til noget.
Banko

Regn
Jeg havde besluttet, at hvis der ikke kom regn, så ville jeg gå en længere tur, og lave god plads til aftensmaden.
Jeg nåede ikke længere end ud til postkassen, så begyndte det.
Stunder
Fredag den 22. september 2023




Tænk en gang











Der flages på Trekanten i anledning af:

Det er 10 år siden Flagstangen på Trekanten i Ellinge blev indviet.
10 år
I dag er det 10 år siden borgmester Erik Christensen indviede den nye flagstang på Trekanten i Ellinge.
Flagstangen blev opsat på initiativ af Landsbyrådet, med Gudrun Kjærsgaard i spidsen, og financieret af Nyborg Kommunes pulje til landsbyforskønnelse.
I mange år var det Gudrun som holdt øje med hvornår flaget skulle op, og så sendte hun Ib afsted for at trække i snorene.
I dag er det Lisbeth Kern, Helle Pedersen og Anne Frandsen som både holder øje med kalenderen, og trækker i snorene.
Flaget kommer op for eksempel på Dronningens fødselsdag, ved visse helligdage og andre officielle flagdage, samt ved lokale begivenheder i Ellinge Sogn, som Runde fødselsdage, Jubilæer, Konfirmation, Bryllup, Begravelse eller Bisættelse.
På forsiden af hjemmesiden øverst til højre er der en "knap", hvor du kan læse mere om hvordan du bestiller flagning på Trekanten.
Se flere billeder fra indvielsen - i menuen øverst på denne side, vælg Menu, Billedserier, rul ned til Øvrige, og fortsæt til 2013 Indvielse af flag på trekanten -
Tænk en gang
At den anden ikke overholder sin vigepligt medfører ikke, at du automatisk får påkørselsret.
Vin
I år er der masser af Vindruer i haven, og jeg plukker i øjeblikket en klase hver dag, og bruger den til aftensmaden.
Nyklippet
Det er en fornøjelse, når græsset lige er blevet klippet.
- og hækken er blevet studset.
Stunder
Torsdag den 21. september 2023





Tænk en gang







Hyggeaften
i Ferritslev Fritidshus
Der var hyggeaften med "Svenske Skønheder" i Ferritslev Fritidshus i går aftes.
Jeg undrede mig lidt over "Menu'en", som viste sig at være en kombination mellem en menu og et landkort.
Landkortet viste hvad der gemte sig i hvert af rummene i den lækre anretning fra Delikatessen i Super Brugsen.
De fleste havde problemer med at komme igennem det hele - der var meget - det var frisk - det smagte rigtigt godt.
Uddeler Peter Bastholm fortalte, at Delikatesseafdelingen sammensætter indholdet, som kunden selv ønsker det.
Jeg fik ikke talt efter, men tror at vi var lige omkring de hundrede gæster, som nød den lækre anretning.
Bagefter leverede Teatret Optimis to gange 45 minutter med viser fra den svenske sangskat, blandt andet Bellman og Vreeswijk.
Ren og fredelig hygge.
Tænk en gang
Det eneste der er sikkert i mit liv -
det er det, der allerede er sket.
Stunder
Onsdag den 20. september 2023








Tænk en gang





Nu rumler det igen
Projektet omkring Nyborg Slot har ikke haft det nemt.
Det så flot og spændende ud, da det blev præsenteret, og jeg skrev her på ellinge.dk:
"I løbet af 2015 forventer man at gennemføre en international arkitektkonkurrence i to faser. Selve byggeriet forventes at stå færdigt i løbet af 2019".
Arkitektkonkurrencen afslørede et projekt, som efter min mening var både flot, ambitiøst og smagfuldt. Men smag og behag er jo forskelligt, og der var kræfter som mente noget andet, og så røg projektet ind i modvind, og er endnu ikke afsluttet - her fire år efter det skulle have stået færdigt efter den oprindelige plan.
Du kan se omtalen af vinderprojektet - tryk her.
Lige siden har det gang på gang rumlet i kulisserne, og der har lydt optimistiske toner om, at nu skete der noget, og så døde det igen.
Men nu rumler det atter, og af en eller anden grund, så føler jeg, at der denne gang måske kunne ske noget i positiv retning.
Jeg håber det.
Nyborg fortjener det. Danmark fortjener det.
August 2016 gravede arkæologerne på hele området.
Nogle af fundene blev vist frem.
Året efter - august 2017 - var det stadig arkæologerne som gravede, og de fandt blandt andet resterne af en tønde.
Tønde-resten er blevet registreret.
4. marts 2023 var der stadig afspærret.
En sørgelig byggeplads - uden aktivitet.
Men nu krydser jeg fingre for, at der kommer til at ske noget.
Du kan se flere billeder - vælg øverst på denne side - Menu, Lokalhistorie, rul ned til "N" og vælg det du vil se -
eller tryk her og rul ned til "N".
Der er flere billeder (nogle er de samme) på DenGamleEg.dk - tryk her.
Det ser sort ud
Ny, frisk asfalt har en helt speciel varm sort farve.
Stien mellem Pårupvej og pladsen, hvor Igloerne tidligere stod, fik et nyt lag asfalt i går, og det er så nydeligt.
Tænk en gang
Der er mange slags ris.
Jasminris, Basmantiris, Shushiris, Risottoris, Grødris, Fastelavnsris, Iris, Gris, og Paris.
Stunder
Tirsdag den 19. september 2023


Tænk en gang










Ny asfalt
Her til morgen gik Munch i gang med at lægge et nyt lag asfalt på stien fra Pårupvej til Toftegårdsvej.
Det er jeg glad for. Den gamle belægning var begyndt at falde fra hinanden, og kanterne var ved at forsvinde.
Der bliver asfalteret på det stykke, som i forvejen var asfalteret.
Kanten ud til Pårupvej var knækket.
Tænk en gang
Du kan ikke ændre på det der skete i fortiden, så hvorfor bruge tid på at gruble over det i dag.
Madtid
Musvitten kvidrede ved aftensmaden udenfor i går.
Jeg kvidrede indenfor.
Mit måltid var tilberedt i den nye Air Fryer, på to gange 8 minutter.
Kyllingebrysterne var flækkede, og stoppet med frisk Estragon.
Tilbehøret var Tomater og Druer fra haven, samt lidt Løg og Spidskål fra Nemlig.com.
Smagen var som Musvit-kvidder.
Skilteskov
Det myldrer med skilte, selv i en lille landsby som Ellinge.
Her er nogle af dem.

Det har ikke været hensigten at lave en komplet samling, men bare at plukke fra de billeder, jeg har taget de sidste par måneder.
Stunder
Mandag den 18. september 2023

Tænk en gang










Vejrskifte
I går så himlen ud som om, der er et vejrskifte på vej.
Tænk en gang
Samme øjeblik solen står op her i Ellinge,
går den ned et andet sted her på jorden.
Der er klippet
Harald har været i gang igen.
Det er til at få dårlig samvittihed over - nå, men mon ikke jeg skulle kunne få tid til det i denne uge?
Min familie
- hænger på træerne.
Stunder
Søndag den 17. september 2023







Tænk en gang








Lokalhistorie 

Arrangementer i 2023-24
Foreningen har seks arrangementer i den kommende periode.
Du kan se omtale af arrangementerne.
Ny billedserie
Der er oprettet en ny billedserie med fotos fra turen med Anders, Anita og Casper til Kerteminde i går.
Du kommer til billederne via menuen øverst på denne side - vælg Menu, Billedserier, rul ned til Øvrige, fortsæt med at rulle ned til 2023.
- det er ikke løgn
Han var i vandet.
Det var i går.
Det var i Danmark.
Anders og Anita havde inviteret på en is i Kerteminde. Vejret var fantastisk. Lunt og stille, så der var flere, som var taget en tur på stranden, og endda også en tur i vandet - midt i september.
Jeg er ved at ordne billederne fra den tur, og de kommer på her senere i dag.
Lokalhistorisk Nyt

Medlemsbladet fra Lokalhistorisk Forening er kommet, og er ved at blive omdelt til medlemmerne.
Og du ser rigtigt - det er i Farver.
I dette nummer er der følgende indhold:
- Savmøllen - der var engang
- Karl Iversen - ildsjæl, pioner og agitator
- Nyt fra Arkivet
- Flødstrups og Langtveds historie år 1970 - 2022
- Skellerup og Ellinges historie år 1972 - 2022
- Træk af Ullerslev bys historie 1972 - 2022
- Ullerslev Lokalhistoriske Arkiv - 1972 - 2022
- Arrangementer 2023 - 24
- Adresseliste
Her i Ellinge var det Erik Hansen, Kilsvej, som var rundt med bladet, og solgte Medlemskort.
Hvis du er interesseret i at vide mere om Lokalhistorisk Forening, eller har effekter som kunne have foreningen og arkivets interesse, så er du velkommen til at henvende dig til Erik Hansen på telefon 2711 8138.
Her på ellinge.dk vil sæsonens kommende arrangementer blive lagt på senere i dag.
Det er søndag
Det betyder morgenkaffe i flere timer, og med lunt morgenbrød.
Sidste frist i dag

Sidste frist for tilmelding er i dag.

Tænk en gang
Der er altså stor forskel mellem
en BrainStorm, og
en BrainBreeze.
Den skal ud i dag
Hvis du har tilmeldt dig tømning af den røde kasse med Farligt Affald, så skal den stå klar derude i morgen tidlig.
Stunder
Lørdag den 16. september 2023


Tænk en gang










Fællesspisning
Sidste frist for tilmelding til Fællesspisning i Ellinge Forsamlingshus er i morgen.

Tænk en gang
Hvis du gerne vil vide, hvor uundværlig du er,
så stik fingeren ned i et glas vand.
Træk fingeren op igen, og mål hullet.
Lidt om Stunder

En ny læser på ellinge.dk spørger:
"Hvad er meningen med de der "Stunder", som du har på hver dag"?
"Hvad er meningen med de der "Stunder", som du har på hver dag"?
Svar:
Jeg starter hver dag med at opdatere ellinge.dk, og derefter eventuelt DenGamleEg.dk, hvis jeg har noget som skal på.
Så kan der være opdateringer på Vandværkets hjemmeside, eller på siderne fra Kullerup Forsamlingshus eller Skovmærket.
Derefter læser jeg et par aviser fra ind- og udland. Så kigger jeg posten igennem og reagerer på det - det kan være breve som skal besvares eller regninger som skal sættes til betaling.
Når alt det er på plads, er klokken blevet et sted mellem 10 og 14.
Så fatter jeg mit kamera og nøglerne og går en tur.
Det bliver en tur mellem 30 minutter og 3 timer, alt efter vejr og humør - og de ture er dagens dejlige stunder.
Stunder hvor jeg nyder luften, Ellinge, får en snak her og der, får rettet ryggen og blod transporteret ud i tæerne.
Når jeg kommer hjem igen, flytter jeg de billeder jeg har taget på turen over i computeren, og noterer dem på en liste, så de kan komme på hjemmesiden under "Stunder" en af de kommede dage.
På den måde er der også billeder på lager til de dage, hvor vejret ikke er behageligt.
Da billederne udelukkende er hygge-stunder og stemninger, er der ingen billedtekster - det er bare glimt fra Ellinge og nærmeste omegn.
Tak for at du kigger på ellinge.dk, og for at du reagerer.


Stunder
Fredag den 15. september 2023

Tænk en gang









Morgen
Dagen begyndte smukt.
Tænk en gang
En kone i Tyskland har i stuerne en samling på et sted mellem 2.000 - 3.000 svin i plastic, metal, keramik med mere.
Er det egentlig ikke noget værre svineri?
HURRA

Der er indgået forlig om budgetet i Nyborg Kommune, og det kom ikke til at berøre Ellinge Læseforening.
Se aftalen, og bemærk side 36, nr. 36 - tryk her.



Ma'
Anden-dags Kylling i Vinsauce.
Og så tog det mindre end 10 minutter at gøre klar til servering.
Her er der gjort klar til en tur i Air Fryeren, mens der blev sippet Hvidvin.
Stunder
Torsdag den 14. september 2023 - EKSTRA !!

Tillykke til Ellinge
Et opslag her på hjemmesiden tidligere på året pegede på, at kommunens sparekatalog havde en post om at Ellinge Læseforenings lejemål skulle opsiges.
Af det forlig som blev indgået i går fremgår det, at Ellinge Læseforening ikke er omfattet af besparelser.
Bemærk side 36, Nr. 36.


Ellinge Læseforening har eksisteret siden den 3. juni 1991.
Torsdag den 14. september 2023

Tænk en gang







Rodbehandling
Det ligner en blanding mellem en Rodbehandling eller et eventyrvæsen.
Tænk en gang
På dansk hedder det Stangspring.
På tysk hedder det Stabhochsprung.
Det der "hoch" (højde) i midten, er vel egentlig så meget overflødigt, at det burde regnes for at være en Pleonasme.
Hvad skulle man ellers med den der lange stang?
På tysk hedder det Stabhochsprung.
Det der "hoch" (højde) i midten, er vel egentlig så meget overflødigt, at det burde regnes for at være en Pleonasme.
Hvad skulle man ellers med den der lange stang?
Ma'
Efter jeg har fået en Air Fryer er det blevet ret almindeligt, at der kommer en hel kylling i ovnen, og så står den på Kylling i flere dage.
I går var den der igen, og jeg havde været rigtig god, så det blev også til et glas fransk Hvidvin.
Dertil en Tomatsalat med Tomater og frisk Basilikum ude fra drivhuset, og lun Flutes.
Stunder
Onsdag den 13. september 2023

Tænk en gang






Banko
Det er i aften der er sæsonstart på Banko i Ellinge Forsamlingshus.
Tænk en gang
Min holdning til Tatoveringer er lidt indifferent - måske fordi, da jeg var dreng var folk med tatoveringer enten kriminelle, prostituerede eller Kong Frederik den niende.
Nu har jeg alligevel besluttet at få mig en tatovering - det skal være et lille blafrende banner med teksten "Mor".
Det skal være tatoveret på en lille pukkel på den nedlagte sti ude i haven når første sne er faldet.
Nu har jeg alligevel besluttet at få mig en tatovering - det skal være et lille blafrende banner med teksten "Mor".
Det skal være tatoveret på en lille pukkel på den nedlagte sti ude i haven når første sne er faldet.
Solfoto
Jeg havde dette foto liggende, og kunne ikke huske hvor jeg havde taget det.
Kan du se det ?
Stunder
Tirsdag den 12. september 2023










Sidste frist for tilmelding er i morgen !
Læs mere - tryk her.
Tænk
en gang
"Den
blide, skovbevoksede dalgryde, hvori byen er opført, indfangede den
unge sols kraft og fastholdt den i sin dunkle, frugtbare muld".
Fra
prologen til romanen "Affæren Nina B" af Johannes Mario
Simmel.
Byen
er Baden-Baden i Tyskland.
Lavendel
Den ser lidt anderledes ud, når vi kommer her til sidst på sæsonen.
Men det er Lavendel.
Kiilsvej
Fra søndagens dejlige tur i den varme sol, og et smut rundt Kiilsvej.
Vin
Det er flotte farver der kommer på Vinen, når drue-klaserne er ved at være modne.
Stunder
Mandag den 11. september 2023



Tænk en gang







Grå søndag
Søndagen begyndte grå og kedelig.
Men senere på dagen var der højt til loftet.
Sol og lunt, som inviterede til en hyggelig spadseretur.
Tænk en gang
Der er mange som kalder den for en "Sol-Parasol".
Men man hører sjældent nogen sige en "Regn-Paraply".
Søndags trafik
Der plejer ellers at være stille på Ferritslevvej om søndagen, men i går var det som der lige var kommet en færge i havn.
Venter på Bussen
Den har stået der længe, som om den venter på bussen.
Stunder
Søndag den 10. september 2023

Tænk en gang






Banko

Tænk en gang
Jeg stod parat med kameraet, da to midaldrende kom gående, hver med et glas fadøl i hånden, og standsede lige bag min ryg. De snakkede.
- Jeg har lige købt mig sådan en irfrier, sagde den ene.
- Nå, er du så tilfreds med den, spurgte den anden.
- Ja, for det er så nemt at lave fritter i sådan en.
- Jamen, er det ikke frygteligt dyrt i strøm, spurgte den anden.
- Se, det kan man sgu deskutere længe, så det gider vi ikke. Skål.
- Næ. Skål du.
- Jeg har lige købt mig sådan en irfrier, sagde den ene.
- Nå, er du så tilfreds med den, spurgte den anden.
- Ja, for det er så nemt at lave fritter i sådan en.
- Jamen, er det ikke frygteligt dyrt i strøm, spurgte den anden.
- Se, det kan man sgu deskutere længe, så det gider vi ikke. Skål.
- Næ. Skål du.
Røver på spil
Der ligger det afslørende bevis på, at der har været en røver i nabolaget.
Stunder
Lørdag den 9. september 2023


Tænk en gang










Grill aften
Der er lovet op til 28 grader i dag, så det er lige vejr til at mødes og grille i Bålhytten i aften.
Lisbeth fortæller, at der er tændt op kl. 18.
Så kom og få varmet pølserne og brunet bøfferne, og smurt stemmebåndet.
Annonce

Til leje
Garage/Opbevaring - cirka 30 kvadratmeter i Ellinge.
Isoleret, og ny port.
Kr. 1.200 pr. mdr.
Henvendelse
Tlf.: 2125 3271
Tænk en gang
Jeg vil hellere være optimist,
og tage fejl en gang imellem.
End at være pessimist,
og få ret hele tiden.
Vinterdrik
Det er Helen Kristensen som for nogle år siden fik mig i gang med at lave Vinterdrik, og i går blev sæsonens første produktion sat i gang.
Det er Ingefær og Citron som bliver kogt og hældt på flasker, og nydt om morgenen.
Det kradser lidt, men jeg er overbevist om, at det tager livtag med snue og den slags.
And med Druer
Frisk plukkede Druer ude fra haven.
Stegt sammen med et stykke Andebryst, og en rundhåndet sjat tør Hvidvin.
Serveret med stegte kartoffelskiver, og et par glas lækker fransk Rødvin.
Så er livet herligt.
Stunder
Fredag den 8. september 2023

Tænk en gang










Fælles spisning
Nu er menuen på plads til fællesspisningen fredag den 22 september kl. 18.00, og så er der jo mulighed for at komme og se resultatet af renoveringen af entréen i forsamlingshuset.

Tænk en gang
Da jeg var sergent, skete det, at en menig var blevet mere langhåret, end reglerne accepterede, og så var det ikke usædvanligt at høre mig sige: ”De skal være klippet til i morgen tidlig”.
Med den hårlængde der i dag oftest ses, ville replikken måske nærmere komme til at lyde: ”De skal være poleret til i morgen tidlig”.
Huset
Projekterne med renovering i Ellinge Forsamlingshus er afsluttet - og det hele er blevet så flot.
Der er oprettet en serie med billeder fra forløbet.
Du kommer til dem via menuen øverst på denne side - vælg Menu, Foreninger, Ellinge Forsamlingshus og tryk på Renovering 2023,
eller tryk her.
Morgendug
Når temperaturen skifter, dannes der dug på ruderne.
Bio-skjul
Der er ingen grund til at skamme sig - kom du bare frem fra dit skjul, lille ven.
Stunder
Torsdag den 7. september 2023

Tænk en gang











Badekø
I går var det varmt, og der var kø til fuglenes Badeland.
Tænk en gang
Kan en Skipperskrå, være lige?
Af s.... bliver man klog
Jeg har set på flasker som indeholdt Rød Aalborg i hele mit liv, men først i går bemærkede jeg, at den var signeret med Isidor Henius.
Da jeg godt kan lide at vide, hvad det er jeg propper i munden, sendte jeg et par spørgsmål til Microsoft's kunstige intelligens:
Hvem var Isidor Henius?
Isidor Henius (1820-1901) var en dansk kemiker og brygger. Han blev født i Toruń, Polen, og kom til Danmark i 1838. Han var en af grundlæggerne af Carlsberg Laboratorium (som jeg ofte gik forbi igennem hele min barndom) og var med til at udvikle Carlsbergøl.
Henius var også en af de første til at undersøge øllets kemiske sammensætning og var med til at udvikle metoder til at kontrollere ølkvaliteten. Han skrev også flere bøger om ølbrygning og alkoholproduktion.
Aalborg har en restaurant ved navn “Hos Henius” åbnet, som serverer smørrebrød og andre danske retter.
Se mere - tryk her.

Det var jo egentlig ikke det svar, jeg havde håbet på, så jeg omformulerede mit spørgsmål:
Hvorfor står Isidor Henius navn og autograf på Aalborg Akvavit?
Aalborg Akvavit er en dansk akvavit, der blev lanceret i 1846. Det er en krydret spiritus, der er lavet på korn og krydderier som kommen, dild og anis.
Ifølge Aalborg Akvavits officielle hjemmeside blev Isidor Henius ansat som konsulent for De Danske Spritfabrikker i 1881. Det er muligt, at hans arbejde med ølbrygning og alkoholproduktion førte til hans involvering i produktionen af Aalborg Akvavit.
Så kiggede jeg på Aalborg Akvavits officielle hjemmeside:

Isidor Henius
Polskfødte Isidor Henius regnes for at være grundlæggeren af moderne spritfabrikation i Danmark. Han startede som 25-årig Aalborg privilegerede Sirup-og spritfabrik, som udviklede sig til at blive landets største brænderi. Henius stiftede senere De Danske Spritfabrikker sammen med C.A. Olesen og C.F. Tietgen.
Læs mere - tryk her.
Konklusion
Man kan godt blive klog af at drikke Snaps.
På den anden side - så vidste jeg det egentlig godt, for jeg har ofte siddet og hørt på meget, meget kloge snapsdrikkere.
Jeg føler også, at jeg selv er meget kløgtig efter en snaps eller tre - det er jo én af de hyggeligt ting ved blandt andet Træklipning i Ellinge, Kjørmesgilde i Ellinge, Julefrokost hos genboen, og ikke mindst Turen til Pinseskoven.
Det sidste får mig til at huske på noget, jeg så lige før på siden med Aalborg Akvavit. Et lille stykke under teksten om Isidor Henius, er der et afsnit om Harald Jensen (denne kommentar kan kun forstås af de indviede).
På billedet her havde jeg lige været til møde i Pinseskoven, sammen med Harald Jensen.
Støtte
Harald's Æbletræ var på vej til at lægge sig ned.
Men nu har det fået så meget støtte, at det står Giv Agt Ret.
Flittige Jens
Jens - ja, hele familien - er nogle flittige mennesker.
Stunder
Onsdag den 6. september 2023






Gode gamle Valde
Tirsdag lige før frokost blev jeg færdig med hjemmesiderne og en lille bunke administration, og besluttede at jeg om eftermiddagen ville gå i haven.
Jeg ville først slå græs, derefter rive alle perlestenene, og så luge under hækken ud til stien, og slutte af med at trimme i drivhuset.
Vejret var flot. Solen skinnede og der var 24,8 i skyggen. Det var varmt.
Da jeg var færdig med græsset, var jeg godt varm, og satte mig ind i skyggen med et glas kold 0%, og fik en snak med min gamle ven Valdemar.
Han mente, at jeg havde arbejdet rigeligt og sagde, at jeg skulle gemme resten af havearbejdet til i dag.
Det er ham der ofte siger: “I morgen kommer der atter en dag”.
Hyggelig fyr, ham Kong Valdemar - 1340-1375.
Tænk
en gang
Når
en rørlægger har afsluttet sit arbejde,
kan
der år efter sagtens være nogle rørlækker.
Stunder
Tirsdag den 5. september 2023
Der flages på Trekanten til ære for Danmarks udsendte.


Tænk en gang








Banko nærmer sig
I næste uge begynder Banko-sæsonen i Ellinge Forsamlingshus.
Læs mere - tryk her.
Tænk en gang
Da jeg blev 20 havde jeg skjorter der var syet ind i ryggen.
Det blev kaldt Slim-Line.
Da jeg blev 65 fik jeg sat kiler i ryggen på skjorten.
Det kalder de Fat-Line.
Det er ikke den samme skjorte.
Øjne så store som ...
Hver gang jeg går forbi det træ ude på Ellingevej, kommer jeg til at tænke på eventyret med heksen og soldaten og hundene med øje så store som ...
Solgt
Jeg mødte lige et Solgt-skilt mere.
Stunder
Mandag den 4. september 2023

Tænk en gang







Orkide
Min Orkide sætter nye blomster i øjeblikket, og det er fantastisk at se på.
Tænk en gang
"Er der en ting jeg hader, så er det brokkehoveder.
De laver ikke andet end at brokke sig over både det ene og det andet. Brok, brok, brok. De er simpelthen ikke til at holde ud at høre på. Og de bliver ved med at køre med det samme brok igen og igen. De ved nok ikke en gang, at de er drøn irriterende, sådan som de bliver ved. De er simpelthen ikke til at holde ud at høre på. Kunne de bare ta' og holde deres mund. Brok, brok, brok. Sådan nogle elendige brokkehoveder".
En tilnærmelsesvis ordret gengivelse fra en samtale som jeg kom til at overvære i Langeskov for et stykke tid siden.
Lurer
Kender du det, at det føles som om, der er en eller anden, som står og kigger på dig.
Sådan havde jeg det i går, da jeg stod og lagde tøj sammen efter vask. Som om en eller anden gloede mig i nakken.
Men det var altså bare den her, som sad og lurede.
Sol på væggen
Næsten som moderne kunst.
Stunder
Søndag den 3. september 2023







Tænk en gang






Torvedag i flot vejr
Super Brugsen i Ferritslev holdt Torvedag i går - i strålende solskin - og en masse kunder strålede som solen, når de fyldte bagagerummet med øl og vand til billige priser.
Uddeler Peter Bastholm
Souschef Mike Hedemark Pedersen
Der blev købt stort ind.
Spejderne lavede Snobrød og Pandekager.
Højt læs.
Der hele er ved at blive pakket sammen og sat på plads.
Der er flere billeder fra Torvedagen.
I menuen øverst på denne side - vælg Lokalhistorie, rul ned til F og vælg Ferritslev Brugsen Torvedag September 2023.
Tænk en gang
Jeg tror jeg har misforstået det der med "pund til pund kage".
For hver gang jeg spiser sådan en, tager jeg ikke kun ét pund på.
Lavendel
Der kom lige en efternøler i Lavendlerne.
Aftensol
Stunder
Ellinge er beliggende på Fyn, i den vestlige del af Nyborg Kommune.
Lørdag den 2. september 2023

Tænk en gang










Det er i dag


Tænk en gang
Jeg synes det er synd at kalde et par små drenge for Brødrede Grimm.
Kunne man ikke bare have kaldt dem for
Brødrene ikke helt Smukke, eller
Brødrene næsten Kønne.
Hække
Der er mange former for hække.
Gaspriserne

I går, henholdsvis kl. 8 og klokken 10.
Ma'
Fredag aften skal altid være lækker.
Stunder
Fredag den 1. september 2023
Der hoppede gaspriserne!


Tænk en gang







Ups!
Et kig her til morgen viser, at gasprisen i dag er på 7,08 kr. - og det er jo skønt.
Men se så på den forventede gennemsnitspris for september - 21,42 kr.
Det er ellers noget af et hop.


Tænk en gang
Mon ikke det er ubehageligt at have Julelys i øjnene?
Tak for besøget

Der var 3.992 unikke besøg på ellinge.dk i august.
Det er rigtigt flot - og tak for de mange besøg.
Stunder
Torsdag den 31. august 2023






Til Pynt
Der er Pynt på Pårupvej.
Tænk
en gang
Hvad
hedder titlen en "ombudsmand" i amerika?
Såmænd
en "ombudsman", og da det sidste "d" i den danske
udtale alligevel er stumt, så kan det jo være ligemeget.
Det
amerikanske sprog er altså udsat for en massiv påvirkning fra det
danske sprog.
I
forleden hørte jeg i en tysk udsendelse, at dernede hedder det også
en Ombudsmand.
Det
ender med, at dansk slår igennem som verdens mest talte sprog.
Stunder
Onsdag den 30. august 2023









Nye Bøger
Biblioteket i Ellinge køber hele tiden nye bøger, og listen over nye Bøger er netop blevet opdateret.
Se listen - tryk her.
Tænk
en gang
Lykken
er som Månen.
Af
og til, tager den af og til.
Kullerup
Frem til midten af december er Kullerup Forsamlingshus lukket på grund af en planlagt og omfattende renovering.
Følg udviklingen på forsamlingshusets hjemmeside - tryk her.
Annonce


Stunder
Kommende Aktiviteter

Nærmere følger.
Lokalhistorisk Forening

Arrangementer 2023-24
11. oktober 2023

8. november 2023

11. november 2023

11. januar 2024

8. februar 2024

6. juni 2024

BANKO
Ellinge Forsamlingshus 2023/2024
I 2023 spilles på dagene:
13. september
27. september
11. oktober
25. oktober
8. november
22. november
6. december
20. december
I 2024 spilles på dagene:
3. januar
17. januar
31. januar
14. februar
28. februar
13. marts
27. marts
10. april
Onsdage kl. 19.00.
Dørene åbnes kl. 18.00.
Gl. Byvej 12, 5540 Ullerslev
Serviceydelser
SMS-Service
Ellinge Vandværk tilbyder SMS service ved ledningsbrud, reparation mm.
Tilmeld dig SMS-Service og få vigtige informationer vedrørende din adresse.


Trænger din krop til en grundig massage efter hårdt havearbejde, stress fyldt arbejde eller bare fordi du vil forkæles.
Så kom til Ellinge, hvor jeg vil sørge for at du får en skøn og effektiv behandling.
Alle får 10% rabat på den første behandling.
Du kan læse mere om mig på min hjemmeside www.fitbydr.dk og du kan bestille tid på 4260 3717.
Og har du spørgsmål er du naturligvis også velkommen til at ringe.
Flaget på Trekanten i EllingeFlag og flagstang er opsat i september 2013 på initiativ af Ellinge Landsbyråd, og finansieret af midler fra Nyborg Kommune’s pulje til landsbyforskønnelse.
Der flages på visse traditionelle flagdage, og konfirmation.Private kan desuden (gratis) få flaget hejst ved runde fødselsdage, bryllup, sølv-og guldbryllup og lignende.
Der flages kun for borgere i Ellinge sogn.
Ved begravelse/bisættelse. Giv venligst besked så tidligt som det er muligt.
Espemarkshytten
Hytte til leje i Ellinge
Espemarkshytten ligger få hundrede meter fra Ellinge.
Adressen er Ellingevej 50 B.
Hytten er på 100 m2.
Der er i alt 24 sovepladser.
Grunden er på 27.500 m2, så der er masser af plads til at boltre sig på.
Adressen er Ellingevej 50 B.
Hytten er på 100 m2.
Der er i alt 24 sovepladser.
Grunden er på 27.500 m2, så der er masser af plads til at boltre sig på.
Udlejer:
Jørgen Jørgensen
Tlf: 6598 1477
Mobiltlf: 4017 1477
Email: jj@alkeshave.dk
Jørgen Jørgensen
Tlf: 6598 1477
Mobiltlf: 4017 1477
Email: jj@alkeshave.dk


Delikatesse
Vi leverer også mad ud af huset - blandt andet lækkert smørrebrød.Ring og hør nærmere.
Ullerslev-Centret 30, 5540 Ullerslev
Butik tlf. 6535 1471
Åbningstider: Alle dage 7.00-21.00