Slipshavn
Af Verner Eg
Fra den 12. til den 17. oktober 2015 var der inviteret til besøg på Slipshavn, og det var annonceret på Ellinges hjemmeside.
Annoncen kan ses under Arkiv, 2015, 16. oktober.
Det fik Erik Brethvad (se mere om Erik Brethvad under Lokalhistorie/Brethvad) til at sende følgende i et brev:
21.10.15
Kære Verner
Inspireret af artiklen "Slipshavn" sender jeg hoslagt.
Selv har jeg ofte været på Slipshavn blandt andet til instruktørkurser,
foruden navigation og motorkurser til diverse skibe i MVH (red.: Marine Hjemmeværnet).
Jeg har været i MVH i mere end 25 år, og var med fra den spæde begyndelse.
Jeg varetog til sidst jobbet som våbenmester i Hundested.
Håber du er OK, og sender dig vore hilsner
Erik
Vedlagt var en kopi af en tekst med overskriften "Slipshavn i 150 år (1800-1950), som er skrevet af John Maalø Larsen, og den bringes længere nede på denne side.
Kontakt til ophavsmand
Jeg kontaktede Hjemmeværnskommandoen for at få tilladelse til at bringe teksten fra Erik Brethvad, men de kendte ikke noget til John Maalø Larsen.
Men jeg fik tilladelse til at bringe en artikel skrevet af Ninna Falck, som er Kommunikations- og rekrutteringsrådgiver i Marinehjemmeværnet.
Artiklen var i medlemsmagasinet "Martha", Jubilæumsnummeret fra 2012, med overrubrikken "Ildsjæle til søs".
Magasinet udgives af Marinehjemmeværnet.
Artiklen om Slipshavn begynder på side 28.
Jeg fandt frem til John Maalø Larsen, som har tilknytning til Lokalhistorisk Arkiv i Nyborg, og jeg kontaktede ham for at for tilladelse til at bringe hans tekst.
John Maalø Larsen skriver i en e-mail:
Den vedhæftede fil er forkortet uddrag af min artikel om Slipshavn gengivet i en anden rækkefølge end den oprindelige.
Hvis du vil se den oprindelige artikel (med billeder), kan den sandsynligvis stadig lånes på biblioteket. Den blev bragt i "MADS 97 - kulturhistorisk årsskrift for Nyborg og omegn" - eneste udgave af forgængeren for "Nyborg - før & nu", som du formodentlig kender; der har været få artikler fra Ellinge.
Prøv Nyborg bibliotek - eller måske Odense; de fik i sin tid tilsendt skriftet. Lykkes det ikke, må du vende tilbage til mig.
Du er velkommen til at lægge artiklen i den ene eller anden form på din hjemmeside. Desværre har jeg den ikke liggende elektronisk - den er fra skrivemaskinens og kopimaskinens tid.
Prøv Nyborg bibliotek - eller måske Odense; de fik i sin tid tilsendt skriftet. Lykkes det ikke, må du vende tilbage til mig.
Du er velkommen til at lægge artiklen i den ene eller anden form på din hjemmeside. Desværre har jeg den ikke liggende elektronisk - den er fra skrivemaskinens og kopimaskinens tid.
Her følger artiklen:
Slipshavn i 150 år (1800 - 1950)
Slipshavn skanse
Lige fra engang i middelalderen og helt frem til 1869 var Nyborg ikke blot en
købstad, men også en fæstning omgivet af volde og grave. Mandskabet var dels soldater, dels alle mandlige indbyggere i en vis alder. Disse var organiseret i en borgervæbning. På voldene var der anbragt artilleri, så hele området om fæstningen kunne beskydes.
købstad, men også en fæstning omgivet af volde og grave. Mandskabet var dels soldater, dels alle mandlige indbyggere i en vis alder. Disse var organiseret i en borgervæbning. På voldene var der anbragt artilleri, så hele området om fæstningen kunne beskydes.
Til forstærkning af fæstningen havde man skanser, bl.a. de stadig eksisterende Slipshavn skanse og Stjerneskansen.
Udover at være en fremskudt beskyttelse af fæstningsbyen havde skanserne også en sømilitær betydning, idet de skabte et sikkert rum på Nyborg Fjord for de danske søstridskræfter. Eksempelvis lød sidste punkt i Frederik VI's ordre de bataille for linieskibet "Prins Christian Frederik" af 8. marts 1808:"For en overlegen Force i Bæltet kan Slipshavn søges".
År 1800 var situationen den, at vi havde haft den længste fredsperiode i
Danmarkshistorien - 80 år fra Store Nordiske Krig sluttede i 1720, og indtil
skyerne begyndte at trække sig sammen sidst i 1700-tallet.
skyerne begyndte at trække sig sammen sidst i 1700-tallet.
Årsagen var krig mellem England og Frankrig. Mens disse to stormagter sloges, tjente danske købmænd styrtende summer på som neutralt land at kunne handle med begge krigsførende magter.
England vandt sømilitært herredømme over Frankrig og begyndte at visitere
neutrale skibe for krigsvigtige varer. Det var staterne omkring Østersøen
utilfredse med, og de dannede et ~æbnet neutralitetsforbund med det 'formål i fællesskab at opretholde neutral sejlads på havene. Englænderne følte, at forbundet var rettet mod dem, og de forsøgte at presse Danmark ud af forbundet.
neutrale skibe for krigsvigtige varer. Det var staterne omkring Østersøen
utilfredse med, og de dannede et ~æbnet neutralitetsforbund med det 'formål i fællesskab at opretholde neutral sejlads på havene. Englænderne følte, at forbundet var rettet mod dem, og de forsøgte at presse Danmark ud af forbundet.
27. december 1800 sagde Danmark endeligt nej til at lade sig presse, og
regeringen forberedte sig på krig. 80 års fred havde lagt dansk forsvar i ruiner: materiellet var håbløst forældet, mange militære enheder var nedlagt, personellet var dårligt uddannet og officerskorpset uden krigserfaring.
regeringen forberedte sig på krig. 80 års fred havde lagt dansk forsvar i ruiner: materiellet var håbløst forældet, mange militære enheder var nedlagt, personellet var dårligt uddannet og officerskorpset uden krigserfaring.
I hast søger man at forbedre forholdene, men det er nyttesløst.
2. april 1801 står Slaget på Rheden, hvor Lord Nelson sønderskyder den danske flåde. Danmark havde spillet højt spil for at bevare de enorme indtægter på sejlads, men tabt.
I Nyborg havde krigsfaren medført en genoprettelse af den hensygnende
borgervæbning og oprettelse af Nyborg Fugleskydningsselskab - og ændringer på Slipshavn:
borgervæbning og oprettelse af Nyborg Fugleskydningsselskab - og ændringer på Slipshavn:
December 1800 kom Generalitetet med en plan til et almindeligt kystforsvar. Det skulle bestå af kystbatterier over hele landet og pligt for alle borgere til
personligt at deltage i Danmarks forsvar.
personligt at deltage i Danmarks forsvar.
24. januar 1801 gav Kronprins Frederik ordre til snarest at istandsætte de
eksisterende fæstningers søbatterier og eksisterende skanser, samt anlægge nye landbatterier på kysterne til beskyttelse mod fjendtlig landgang og strandhugst.
eksisterende fæstningers søbatterier og eksisterende skanser, samt anlægge nye landbatterier på kysterne til beskyttelse mod fjendtlig landgang og strandhugst.
Den forfaldne skanse ved Slipshavn blev i 1801 ombygget til redoute. Denne
blev udstyret med 2 stk. 100 pds. morterer, 8 stk. 36 pds. kanoner og 6 stk. 18 pds. kanoner.
blev udstyret med 2 stk. 100 pds. morterer, 8 stk. 36 pds. kanoner og 6 stk. 18 pds. kanoner.
Hver morter krævede 23 mand til betjening og forsyning, en 18 pds. kanon
skulle betjenes af 6 mand - i alt har der vel været brug for ikke under 150
mand, hvis alle stykker skyts skulle bruges på samme tid.
skulle betjenes af 6 mand - i alt har der vel været brug for ikke under 150
mand, hvis alle stykker skyts skulle bruges på samme tid.
Efter ranet af Flåden i 1807 steg behovet for sikring af kysterne. Alene om
Nyborg anlagdes/udbedredes otte befæstningsværker (udover slottet og selve fæstningsvoldene ), nemlig:
Nyborg anlagdes/udbedredes otte befæstningsværker (udover slottet og selve fæstningsvoldene ), nemlig:
- Stjerneskansen, der ombyggedes til redoute
- to batterier ved Knudshoved
- Ålehusenes redoute
- Holmens redoute (senere: Spaniernes redoute)
- Avernakke batteri
- Ho1ckenhavns redoute
- samt den allerede nævnte Slipshavn redoute.
Disse bestykkedes med 6 100 pds. morterer, 24 36 pds. kanoner og
23 18 pds. kanoner. Hertil kom så selve fæstningens artilleri: 44 kanoner, 3 haubitzere og 12 morterer - til forsvar af Nyborg i alt 112 stykker skyts, der har krævet mere end 1000 mand til betjening og forsyning!!!
Så mange soldater kunne man naturligvis ikke stille med, så i 1808 oprettedes en kystmilits, hvor alle mænd under 50 år bosiddende mindre end to mil (ca. 15 km) fra kysten skulle gøre tjeneste, ligesom borgervæbningen allerede i 1801 havde oprettet en 2. afdeling, som uddannedes til at betjene fæstningsartilleriet.
Kystmilitsen skulle sammen med lokale afdelinger af hærens fodfolk besætte
kystbatterierne, når fjendtlig landgang truede.
Kystmilitsen skulle sammen med lokale afdelinger af hærens fodfolk besætte
kystbatterierne, når fjendtlig landgang truede.
Foruden de faste batteriers skyts rådede kystmilitsen over 3 pds. bevægelige
batterier, og der foreligger snesevis af beretninger om meget vellykkede
afvisninger af engelske angreb på danske kyststrækninger eller havne - dog ikke fra Nyborg, hvor det aldrig kom til kamp mod fjenden.
batterier, og der foreligger snesevis af beretninger om meget vellykkede
afvisninger af engelske angreb på danske kyststrækninger eller havne - dog ikke fra Nyborg, hvor det aldrig kom til kamp mod fjenden.
Til gengæld blev Slipshavns kanoner brugt under en anden dramatisk
begivenhed:
begivenhed:
I sommeren 1808 havde Danmark fået franske og spanske soldater til hjælp mod englænderne og deres forbundsfælle Sverige. Imidlertid kom Frankrig og Spanien i krig med hinanden, uden at de spanske tropper i Danmark fik det at vide.
Den spanske kommandant boede i Nyborg, og en engelsk spion blev sendt hertil for at fortælle ham nyheden og overtale ham til at trække sine styrker ud af Danmark og lade dem sejle til Spanien under beskyttelse af engelske skibe.
Efter egne - godt nok tvivlsomme - erindringer, blev spionen pågrebet af
kystmilitsen ved Nyborg, men talte sig fri og løste sin opgave.
Den spanske kommandant boede i Nyborg, og en engelsk spion blev sendt hertil for at fortælle ham nyheden og overtale ham til at trække sine styrker ud af Danmark og lade dem sejle til Spanien under beskyttelse af engelske skibe.
Efter egne - godt nok tvivlsomme - erindringer, blev spionen pågrebet af
kystmilitsen ved Nyborg, men talte sig fri og løste sin opgave.
Under dække af at ville afholde en parade fik de spanske tropper fra det meste af Fyn adgang til Nyborg fæstning, og de tre danske kompagnier kunne intet stille op, da den spanske plan gik op for dem. Det samme gjaldt
borgervæbningen, hvis geværer blev opbevaret på Rådhuset.
borgervæbningen, hvis geværer blev opbevaret på Rådhuset.
Eneste modstand ydedes af tre små danske skibe i Nyborg Fjord, som forsøgte at standse udskibningen på de i Nyborg liggende transportfartøjer, 60 i alt.
De kom herunder i dobbeltild: fra søsiden blev de beskudt af engelske
krigsskibe, og fra landbatterierne, herunder Slipshavn skanse, skød spanske
.soldater med de danske kanoner.
krigsskibe, og fra landbatterierne, herunder Slipshavn skanse, skød spanske
.soldater med de danske kanoner.
Overmagten var for stor: de danske skibe blev nedkæmpet, og under trusler om bombardement af byen befaledes nyborgenserne til at holde sig i ro og ikke lægge hindringer i vejen for udskibningen, som finder sted fra Slipshavn 11 . august.
Spaniolerne ødelægger de danske kanoner, men må efterlade en del materiel og 600 andalusiske hingste. Det siges, at de forladte hingste opstillede i kamporden og bed hinanden til blods under et drabeligt slag, inden de blev indfanget og indlemmet i den fynske husdyrsbestand.
15. januar 1814 sluttede krigen med freden i Kiel. Herefter blev kystmilitsen
nedlagt, og de fleste kanoner fjernet fra skanserne og anbragt på Nyborgs volde.
Skansen forblev dog armeret, og der var ansat en artillerikonstabel til at
vedligeholde kanonerne.
nedlagt, og de fleste kanoner fjernet fra skanserne og anbragt på Nyborgs volde.
Skansen forblev dog armeret, og der var ansat en artillerikonstabel til at
vedligeholde kanonerne.
1855 blev skansen nedlagt som del af Nyborg fæstning, der som nævnt
nedlagdes 1869.
nedlagdes 1869.
Slipshavn havn - og flådestation
Ikke kun den gamle skanse, men også havnen fik en renæssance under
Englandskrigene 1801 - 14.
Englandskrigene 1801 - 14.
Selve navnet "Slipshavn" viser, at det er havnen, der er det vigtigste i området, om end det ikke er særlig flatterende: det betyder sandsynligvis "slimet, sumpet havn".
Ikke desto mindre var det her, man stationerede den første kanonbådsflotille i Storebælt efter det katastrofale tab af Flåden i september 1807. Allerede i
oktober blev to både under premierløjtnant Schønheyder lagt i Slipshavn. Han udviste stor dygtighed og dristighed, og med Slipshavn som udgangspunkt deltog hans flotille i mange træfninger i bæltet:
oktober blev to både under premierløjtnant Schønheyder lagt i Slipshavn. Han udviste stor dygtighed og dristighed, og med Slipshavn som udgangspunkt deltog hans flotille i mange træfninger i bæltet:
2. august 1808 erobredes den engelske brig "Tigress". Den lå og krydsede
mellem Knudshoved og Omø, da Schønheyder i spidsen for 20 kanonbåde fra
Fyn og Sjælland angreb, efter "Tigress" havde ankret op under Agersø. Efter tre kvarters hård kamp måtte briggen stryge flaget, og danskerne entrede skibet.
mellem Knudshoved og Omø, da Schønheyder i spidsen for 20 kanonbåde fra
Fyn og Sjælland angreb, efter "Tigress" havde ankret op under Agersø. Efter tre kvarters hård kamp måtte briggen stryge flaget, og danskerne entrede skibet.
5. september angreb 21 fynsk/sjællandske kanonbåde ud for Nyborg to brigger og en armeret jolle. Jollen blev erobret, og kun en opstående kuling reddede de to brigger, der ilde tilredt måtte søge sikkerhed under et linieskibs kanoner.
Schønheyder blev udnævnt til kaptajnløjtnant og fik kommandoen over samtlige kanonbådsflotiller i Storebælt.
Hans største succes var et baghold på Rornsø, hvor 100 kanonbådsfolk og 78 jægersoldater tog over 100 englændere til fange. Et engelsk befrielsesforsøg gik fuldstændig i vasken, og kostede fjenden mange døde og sårede.
Disse angreb medførte, at englænderne kun sejlede gennem bæltet i konvojer, der var for store til at kunne angribes, og kanonbådene i Slipshavn faldt tilbage i den oprindelige rolle: beskyttelse af bæltoverfarten.
Efter kanonbådskrigens afslutning i 1814 genoptoges tjenesten på
vagtskibsstationerne, der ikke havde været bemandede under hele krigen.
vagtskibsstationerne, der ikke havde været bemandede under hele krigen.
Det var herfra, man opkrævede de givtige afgifter, 0resundstolden og - i
Storebælt - Strømtolden. Sidstnævnte opkrævedes i Nyborg ved hjælp af
stationen på Slipshavn.
Storebælt - Strømtolden. Sidstnævnte opkrævedes i Nyborg ved hjælp af
stationen på Slipshavn.
Fra Knudshoved, Slipshavn og Nyborg holdt man udkik over bæltet, og hvis man så et skib forsøge at gå gennem bæltet, blev der signaleret til vagtskibet på Slipshavn, der så skulle sejle ud til den formastelige synder - en opgave, der ikke altid var lige nem at løse, især ikke hvis der var rask kuling, og synderen lå helt ovre under Sjælland.
Betjeningen af denne maritime kontrolpost krævede på et tidspunkt i 1800-tallet 28 mand. 5 udkiksmænd boede på Slipshavn, på vagtskibet - en kanon armeret skonnert - boede besætningen på 14 mand. Disse kunne i tilfælde af vindstille i stedet benytte en rochallup. Endelig boede 9 mand i Nyborg.
Strømtolden skulle betales i Nyborg by, i Slotsgade 17, men i 1843 opførte man et nyt Strømoppebørselskontor inde i Slipshavn skanse, så man slap for at sejle helt til Nyborg.
Der kunne på gode dage ligge helt op til 50 skibe og vente på at komme til at betale told.
Hver aften skød vagtskibet et kanonskud, "vagtskuddet", der var en uundværlig del af nyborgensernes aftenbegivenheder.
En gene var mangelen på ferskvand. Derfor lod man i 1843 grave en brønd i
Slipshavn skov - rester af den ses endnu.
Slipshavn skov - rester af den ses endnu.
Allerede 1857 blev Danmark tvunget til at opgive told på gennemsejling, og
frem til 1916 tjente Slipshavn ingen militære formål.
frem til 1916 tjente Slipshavn ingen militære formål.
August 1914 brød 1. Verdenskrig ud. Der blev etableret minespærringer 1
Storebælt, og til dækning af spærringen i Vesterrenden blev der udlagt et
kombineret artilleri- og fodfolksdetachement på Knudshoved, "Batteriet
Storebælt, og til dækning af spærringen i Vesterrenden blev der udlagt et
kombineret artilleri- og fodfolksdetachement på Knudshoved, "Batteriet
Bardenfleth".
Til yderligere beskyttelse og vedligeholdelse af minefelterne dannede Flåden 2. eskadre, Storebæltseskadren. I denne indgik bl.a. 3 - 4 undervandsbåde og 1 - 2 flyvebåde (vandflyvemaskiner). Til disse oprettedes i 1916 på Slipshavn en undervandsbåds- og flyvebådsstation.
Danmark rådede under 1. Verdenskrig over 12 undervandsbåde, der var fast
stationeret i Helsingør, København og Slipshavn, og undervandsbådene
bevægede sig rundt til disse tre stationer efter en særlig turnus.
stationeret i Helsingør, København og Slipshavn, og undervandsbådene
bevægede sig rundt til disse tre stationer efter en særlig turnus.
Til de to flyvebåde byggedes den træhangar, der står endnu.
Mandskabet blev indkvarteret i isbryderen "Stærkodder" og hjuldampskibet
"Ægir" , der blev fortøjet i havnen.
"Ægir" , der blev fortøjet i havnen.
Imellemkrigstiden benyttedes Slipshavn periodevis af minefartøjer og
flyvebåde.
1939 var der atter krig i Europa. Storebælt blev igen spærret med miner, og
Slipshavn blev kommandostation for samtlige spærringer i Storebælt og
Lillebælt.
Slipshavn blev kommandostation for samtlige spærringer i Storebælt og
Lillebælt.
9. april 1940 var Slipshavn et af målene for den tyske besættelsesstyrke på 150 mand, der gik i land i Nyborg Havn.
Deres styrker i Nyborg kom i løbet af krigen op på over 2000 mand, og en del af disse boede i barakker på Slipshavn. En af disse anvendes stadigvæk.
Blandt de indkvarterede var 100 marinesoldater, der skulle betjene de 20 mm luftværnskanoner, der blev opstillet ved Slipshavn. De øvrige tyske
luftværnsbatterier var ved Knudshoved og på Nyborg havn.
Blandt de indkvarterede var 100 marinesoldater, der skulle betjene de 20 mm luftværnskanoner, der blev opstillet ved Slipshavn. De øvrige tyske
luftværnsbatterier var ved Knudshoved og på Nyborg havn.
Et par år efter krigen blev Slipshavn overtaget af det nyoprettede Hjemmeværn, først af Hjemmeværnsregion IV, senere af Det maritime Hjemmeværn, i dag Marinehjemmeværnet, som har skole herude.
Desuden benyttes enkelte lokaler af de lokale hjemmeværnsenheder.
Civile installationer
Ikke alt på Slipshavn har drejet sig om krudt og kugler.
Opkrævningen af strømtolden gav grobund for en kro, der også var populært
udflugtsmål for nyborgenserne. Den bar en overgang navnet "Katten" og
rummede bl.a. en meget søgt keglebane.
udflugtsmål for nyborgenserne. Den bar en overgang navnet "Katten" og
rummede bl.a. en meget søgt keglebane.
I dag bruges den resterende del af krobygningen til kontorer og depot, ligesom der stadig gives nattely, nu for kursister på Hjemmeværnsskolen.
Slipshavn var også udgangspunkt for istransporter over Storebælt. Alene i 1800-tallet var der 51 vintre, hvor bæltet var frosset til i en sådan grad, at det umuliggjorde overfart helt op til 114 dage på en vinter.
1882 byggede man en jernbane fra Nyborg til Slipshavn. Den skulle bringe de rejsende så nær til overfartsstedet som muligt for at opnå en rimelig afvikling af trafikken.
Hovedstationen blev Knudshoved holdeplads med egen stationsforstander, der også havde ansvaret for filialen Slipshavn holdeplads, hvor det daglige tilsyn varetoges af lodsformanden fra hovedlodsstationen for Storebælt, der lå på Slipshavn, indtil det i 1974 flyttedes til Spodsbjerg.
Togtrafikken mellem Knudshoved og Slipshavn blev dog af et yderst ringe
omfang, idet Slipshavn i årene efter færgefartens påbegyndelse slet ikke blev
benyttet som overfartssted i isperioder, da Knudshoved havde en bedre
beliggenhed.
omfang, idet Slipshavn i årene efter færgefartens påbegyndelse slet ikke blev
benyttet som overfartssted i isperioder, da Knudshoved havde en bedre
beliggenhed.
Det eneste tidspunkt, hvor strækningen blev brugt, var omkring 1890, da
byggematerialer til Knudshovedmolen blev sejlet til Slipshavn og herfra
transporteret med tog til Knudshoved.
byggematerialer til Knudshovedmolen blev sejlet til Slipshavn og herfra
transporteret med tog til Knudshoved.
Herefter kom de stille dage tilbage til den lille banestrækning, og 13. marts 1905 kørte det sidste tog, der fragtede inventaret fra stationsbygningerne bort.
Disse bygninger rummer i dag bl.a. filmsal, opholdsrum og officersmesse.
Stamhuset Juelsberg købte jorden, som det ejer den dag i dag, hvor det er
langtidsudlejet til Marinehjemmeværnet.
langtidsudlejet til Marinehjemmeværnet.
Endelig har der på Slipshavn boet enkelte fiskerfamilier helt frem til 1978. Det såkaldte Fiskerhus er i dag ombygget til undervisning.
En anden familie boede i det nuværende Flotillehus, der oprindeligt var hestestald.
I 1920'erne havde ikke mindre end otte familier deres udkomme på Slipshavn, de fleste ved kombineret fiskeri og lodstjeneste.
Selv agerbrug fandtes der, forpagteren boede i den nuværende hovedbygning.
Familierne havde masser af børn, der hver dag gik til skole i Nyborg og hjem
igen langs Fjorden.
Familierne havde masser af børn, der hver dag gik til skole i Nyborg og hjem
igen langs Fjorden.
John Maalø Larsen
