Skolely - Et blomkålseventyr

Skolely

- et blomkålseventyr sat i værk

af Inge og Bendt Bromose Jensen

Artiklen blev første gang bragt i Lokalhistorisk Forenings medlemsblade ”Loklahistorisk Nyt, nr. 29, som udkom i 2010.

Af Verner Eg

I Ellinge var der en virksomhed som for alvor kom til at præge området i mange år.

Der var mange, som havde arbejde der – nogle fast, mange andre i de perioder, hvor der skulle plantes eller høstes.

Virksomheden blev etableret i 1970, og den blev lukket i 2001.

I de 31 år var mange mennesker på en eller anden måde engageret i virksomheden. Det kunne være som ansat, som kunde, leverandør, håndværker, eller fordi man bidrog med jord til virksomheden, som besynderligt nok ikke er kendt ved et egentlig firmanavn, men ganske enkelt som ”Blomkålsgartneriet”.

Og vel at mærke – Fyns største, ja endda Danmarks største.

Oprindeligt blev der startet med produktion af frilandssalat, og med porrer som vinterproduktion, men da Bendt i 1973 blev overfølsom for salat, ændredes produktionen til blomkål, og senere kom broccoli med i sortimentet.

Gennem hele virksomhedens tid blev der dyrket Blomkål, Broccoli, Kinakål, Selleri, Stedmoder på friland, Icebergsalat, Squash, Savoykål, hvidkål og porrer.

Desuden blev der afprøvet nyheder som grønne og lilla Blomkål, og Knudekål.

I drivhus blev der lavet grøntsagsplanter til eget brug, Stedmoder i potter, Sineraria, Forglemmigej og Primula.

Starten

Det hele begyndte egentlig 1969.

Bendt var inde som soldat ved Den Kongelige Livgarde, og han mødte den kønne Inge på Husum station ved København.

Året efter – den 21. februar – blev de gift, og den 1. november samme år overtog de husmandsstedet ”Skolely” i Ellinge, for en samlet pris på 118.000 kr.

”Skolely” som det stort set så ud, da Inge og Bendt overtog ejendommen.

Til venstre er det Pårupvej. Nederst er Ellinge Skole, og helt nederst i venstre hjørne kan man lige ane bageriet.

”Toftegaard” se fra ”Skolely”. Kameraet har stået nogenlunde der, hvor der i dag er terrasse.

Den bare jord i forgrunden er der hver det gamle grisehus lå.

I baggrunden kan man til højre se drivhuset på Tvevadgyden. Det blev også anvendt af blomkålsgartneriet i en periode, men det måtte lade livet under orkanen i 1999.

”Skolely” var den gang på 6,5 hektar. Ejendommen var delvis bindingsværk med kostald, grisehus og lade.

Der blev i vinteren 1971 arbejdet med at skaffe vand til den planlagte produktion af frilandssalat, så der blev etableret boring, vandvindingsret og vandingsanlæg.

Bendt siger: ”Det hele kunne kun lade sig gøre på grund af den store imødekommenhed fra Ellinge og omegns beboere, jord-ejere, og de mange engagerede ansatte gennem årene. Det var Frede ”Sognefoged” der som den første sagde ja til, at vi kunne forpagte jord – og derefter gik det slag i slag.

Allerede fra begyndelsen stod det klart, at der her var tale om en virksomhed med visioner, fremdrift og en anden indgangsvinkel.

Der blev senere taget moderne metoder i anvendelse – blandt andet ”Programmeret produktion”, hvor der blev brugt computere til planlægning af hele arbejdsprocessen. Der var planer i computerne for såning, frølager, frøindkøb. Og for gødning, markbytte, plantesalg, arbejdsplanlægning og meget andet – og det hele var sat ind i regneark, som på det tidspunkt var meget nyt.

Inge og Bendt Bromose Jensen, med datteren Karin foran indgangen til privaten i ”Skolely” i 1976.

Inge og Bendt, som de ser ud i dag (juni 2010).

For at få blomkålen høstet på en effektiv måde, byggede Bendt sin første skærevogn. Den næste blev bygget i 1978, og lige til virksomhedens sidste dage, fortsatte Bendt med at udvikle maskiner, som kunne bruges til at optimere og effektivisere produktionen.

Der blev bygget ny maskin- og pakkehal i 1977, og det var lokale kræfter, som blev involveret, nemlig Ellinge Smedie, Erik tømrer og den lokale murermester Karl Ejner Hansen.

I 1977 havde man Danmarks første selvkørende vandingsmaskine til kålproduktion, og der blev lejet mere jord.

Tanken var den, at hvis man kunne tjene 100.000 kr. på at producere 100.000 blomkål, så måtte man kunne tjene en million kr. på at producere en million blomkål.

Millionomsætning

Fra 1979 kan man i Inge og Bendt’s notater hele tiden se ordet ”nyt”.

1979 var det år, hvor omsætningen rundede 1 million kroner, og der er gang i den.

Hvert år var der noget nyt. Ny vandboring, ny bil (rød Opel Rekord med servostyring og senere automatgear), ny truck, ny traktor og nyt gødningsblandeanlæg.

I 1981 blev der bygget ny privatbolig med folkerum og garage. Nyt kølerum og nyt pakkerum.

Det nye kølerum er under opførelse i 1989.

Den nye privatbolig med folkerum og garage under bygningen i 1981, set nogenlunde der hvor der nu er offentlig sti fra Pårupvej til genbrugsigloerne.

Mange af idéerne til udviklingen kom fra Bendt selv, andre blev han inspireret af under besøg i udlandet. Blandt andet blev han under et besøg på Norwich landbrugsuniversitet i England, inspireret til bygningen af et nyt kølerum med vådkøl.

I en årrække var virksomheden den største producent af blomkål i Danmark.

Det hele var så spændende og interessant, at virksomheden blev udvalgt til at blive besøgt af forskere og ”gartnerspidser” fra hele verden i forbindelse med ”World Symposium For Agriculture”, som i 1982 blev afholdt i Danmark.

I hele perioden har Inge og Bendt været et godt makkerpar. Bendt stod for idéerne, planlægningen og den praktiske udførelse, mens Inge tog sig af bogføring, lønregnskab, ansættelse og indkaldelse af personale. Og det var Inge som hele tiden holdt fast i den økonomiske side af virksomheden.

Videre udvikling

Virksomheden fortsatte herefter med en rivende udvikling.

Der blev bygget en ny selvkørende skærevogn med udskiftelige hængere og høstbånd til 18 rækker. Den blev bygget over en gammel kranvogn som blev købt af Gunnar Krum i Ørbæk, og selve arbejdet blev udført af Østfyns Maskinforretning.

Skærevognen, som af Østfyns Maskinforretning blev bygget på en gammel kranvogn.

Den første selvkomponerede halvautomatiske plantemaskine.

Der kom fortsat nye vandmaskiner, harver, traktorer, drivhus og lade – og et radioanlæg til intern kommunikation.

Der blev indført høstprognoser baseret på daggraddage, og EDB med produktionsplaner, markplaner, gødningsplaner med mere.

Der blev bygget kølerum med tre fag til vinteropbevaring af kinakål.

Desuden blev der købt ejendomme.

Holmelund som der så ud dagen efter den ødelæggende orkan som drog over Danmark den 3. december 1999.

I 1990 købtes Holmelund på Holts Møllevej, og i 1995 købtes Tvevadgården. Desuden blev andre ejendomme involveret i forpagtning eller jordbytning, blandt andet Bækstrupgård, Enggården, Ellingegård, Kirkeballegård, Rønninge Søgård og flere andre gode naboer.

Der blev leveret gødning fra kyllinger, grise, mink og køer fra brug i hele området, og den gødning blev primært til grundgødskning af de meget forslugne kålkulturer.

Udviklingen fortsatte blandt andet i samarbejde med Landbohøjskolen, fordi Bendt ville lave en computerstyret broccolihøster. For at den skulle fungere perfekt, var det nødvendigt at udvikle et avanceret program, som via et kamera skulle kunne genkende en broccoli, som var klar til at blive høstet, og derefter aktivere saksen, som skulle skære broccolien af.

Dette samarbejde var i fuld gang i år 2000, men blev afbrudt, da Inge og Bendt besluttede at lukke virksomheden.

Miljø

Den voksende miljødebat op gennem firserne – en debat som især handlede om brugen af kunstgødning og sprøjtemidler, medførte at virksomheden udviklede udstyr som kunne anbringe gødningen lige dér, hvor den gjorde mest gavn, og ikke som det ellers skete, også imellem rækkerne, hvor gødningen ikke havde den store effekt.

Der blev udviklet ukrudtsstrigler, som skulle afløse sprøjtning.

Alt dette havde en bivirkning - som godt nok var politisk korrekt, men absolut ikke bæredygtigt – nemlig en tredobling af den tid der blev kørt med traktor på arealerne.

Det gav et meget større forbrug af dieselolie og mandetimer. Og det gik ud over dyrkningsarealernes jordstruktur, og ikke mindst bestanden af Viber.

Bendt Bromose Jensen med en smøg i munden. Det var i 1975, hvor det stadig var helt almindeligt at man røg. Som Bendt har sagt: ”Den gang kunne jeg ryge på hvad som helst”.

Det var på det tidspunkt at økologi blev et nærmest religiøst projekt, som ikke altid tog hensyn til fagligheden.

Som modvægt til det, blev der udviklet et system som kom til at hedde ”Integreret Produktion” (IP), der egentlig var en mellemvej, hvor både faglighed og økonomisk bæredygtighed blev taget med i et kontrolsystem som kunne sikre, at retningslinierne for Integreret Produktion blev overholdt.

Virksomheden i Ellinge var med i dette arbejde lige fra starten i 1991.

Det var blandt andet dette som var med til at sætte yderligere skub i udviklingen af maskiner som på alle måder kunne være med til at effektivisere produktionen, og til at bringe brugen af, og omkostningerne på gødning og sprøjtemidler til et minimum.

Det sociale element

I dag er der mange som husker blomkålsgartneriet i Ellinge. Nogle fordi de tjente gode penge, andre fordi de dér mødte den, som skulle være deres livsledsager.

Jeg har flere gange hørt vendingen: ”Blomkålsægteskaber – de holder”.

Der er også mange som husker tilbage på de mange arrangementer og fester, som blev afholdt i virksomhedens tid.

Sjovt nok er det sådan, at når man sidder og bladrer i Inge og Bendt’s fotoalbums, så er der nogenlunde lige mange billeder af hjemmelavede såmaskiner, plantemaskiner og skærevogne, og af billeder fra fester.

Kirsten og Leif Birk ved en julefrokost i Ellinge Forsamlingshus i 1987.

Lene Henriksen, John og Lisbeth Kern ved den samme julefrokost.

Mange siger stadigvæk: ”Ja, det var gode tider. Det var hårdt arbejde, men det var sjovt”.

De fleste jeg har talt med siger, at det var synd, at virksomheden blev lukket, og at det er et stort tab for Ellinge, og for alle de mange mennesker som tjente gode penge dér.

Naturligvis har der også været nogle som var utilfredse, og der har i perioden fra 1979-98 været en del problemer med utilfredshed med støj og trafik. De fleste klager er blevet behandlet med ændrede regler, blandt andet instruktion om forsigtig kørsel. Der skete en næsten halvering af kørsel igennem byen, siden der i 1994 blev lavet en ny udkørsel nord om ejendommen og ud til Pårupvej ved Tvevadgyden.

Andre ved at der blev foretaget ændringer i installationer, og en enkelt ved Amtets mellemkomst.

Den hårde beslutning

I 2000 var der en tragisk arbejdsulykke på virksomheden. Ulykken kostede en betroet medarbejder livet, og det påvirkede Inge og Bendt meget.

Ulykken var den direkte årsag til at de i januar 2001 meddelte, at de havde truffet beslutning om at lukke virksomheden efter 30 år.

Ejendomme og maskiner blev sat til salg, mens den produktion som allerede var startet blev gennemført, og alle aftaler om forpagtning og naturgødning blev opsagt til slutning af sæsonen 2001.

De besluttede at blive boede i den nye privatbolig, som ligger dér hvor ”Skolely” en gang var.

Produktionslokaler og drivhus blev senere solgt til Ellinge Smedie A/S, som i dag har en væsentlig produktion dér.

Dermed sluttede et eventyr, som undervejs har medført avisoverskrifter som:

- ”Hovedjæger med grøn profil”, Fyns Stiftstidende den 18. juni 1996. Artikel som fortæller at virksomheden har skåret brugen af sprøjtemidler drastisk ned ved hjælp af ”Integreret Produktion” (IP).

- ”Miljøbevidst grønsagsproduktion”, ”Gartner Tidende” nr. 31 1998 – også om IP.

- ”Rustet til fremtiden”, fagbladet ”Grønne Fag” nr. 16, 1998. Artiklen omhandler også IP, og de bemærkelsesværdige resultater som Bendt Bromose Jensen har opnået.

Desuden flere andre artikler som alle viser, at der her var tale om en avanceret og fremsynet virksomhed.

Og en artikel som fortæller, at ”Fyns største kålavler stopper”,

Fyns Stiftstidende, den 13. februar 2001.

Flere billeder

Vi er ved at skrive tekster til billederne, og når de er på, vil det blive annonceret på forsiden.