Da Ellinge Bylaug fyldte 100 år
Tirsdag den 13. marts 1984 blev der holdt en højtidelighed i Ellinge Forsamlingshus i anledning af 100 året for oprettelsen af Ellinge Bylaug.
Formanden Hans Christensen gav efter sin velkomst følgende orientering om foreningens virke:
Den 23. april 1781 proklamerede Kong Christian den syvende en forordning om jordfællesskabets ophævelse.
Først i 1795 kom den store revolution til Ellinge, hvor al fælles brug af jordene skulle ophøre. Godt nok havde hver mand allerede sin have, toft, små afpælsede lodder i enge og kratskov, ligesom hver havde sin agre i de forskellige skifter, men dette særeje ophørte så snart høsten var forbi, thi EVRET det vil sige efterårsgræsningen var fælles.
En landinspektør ved navn UTKE havde lagt en plan for delingen af jordene; denne plan skulde naturligvis godkendes af samtlige lodsejere, landvæsenskommisioner med flere.
Lodsejerne var Major Lemvigh Rønningesøgård og Hofjægermester Wind Hindemae.
Før delingen kunde foretages, skulde der tages bestemmelse om, hvadder til fælles brug skulde tages forud til veje, grus/og sandgrave, gangstier, vandingssteder, græsjord med mere.
Det blev vedtaget at anlægge 7 veje, nemlig
1: fra Ellinge til Såderup.
2: fra Ellinge til sogneskel ved Refsvindinge.
3: vej til Kilde Mølle.
4: fra Ellinge til Tvevad,
+5: fra Tvevad til Skellerup.
6: fra Ellinge til Pårup.
7: fra Pårup til Holts Mølle.
Om vejene kan forøvrigt siges, at de skulde anlægges med jordvolde på begge sider, så man kunde drive kreaturer på dem. Udover veje blev der afsat gangstier samt vej til fælles vandingssted ved kilden ud for Nørre Elle, kaldet Kildegyden. Hertil kommer så de fælles grusgrave samt noget byjord.
Disse fællesarealer kan man så tænke at have stået til fri afbenyttelse indtil 1884, hvor bylauget blev oprettet og tog sig af dem, bortset naturligvis fra veje og stier (Kildegyden undtaget).
Bylauget blev oprettet den 13 marts 1884, mødet blev holdt i Ellinge skole og der var mødt 46 mænd. Man vedtog på mødet, at indtægterne fra grusgrave med mere skulde tilfalde en bykasse til fordel for sognets befolkning.
Man solgte Kildegyden til Rasmus Hansen Aneksgården for 110 kr. Et stykke jord blev solgt til Kroen for 31 kr.
Grusgravene blev udlejet for en tiårig periode for priser af 10-12 kr. årlig.
Bækstrup, som ikke hidtil havde deltaget på lige fod i fællesskabet, kom nu med, mod at Ellinge og Pårup fik ret til grusgraven i Øksenbjerget.
Endelig valgte man en bestyrelse på 3 mand for en tiårig periode, det var: Hans Rasmussen Ellinge, Rasmus P. Mogensen Bækstrup og Hans Kristensen Pårup.
Fra starten og indtil 1944, bevilligede bykassen hvert år pengebeløb til trængende personer; det kunde være på grund af sygdom eller i anledning af julen. Beløbenes størrelse lå fra 4-
I 1944 besluttedes det ikke at uddele flere penge, da det var så små beløb at den tilsigtede virkning var lig nul.
År 1919 var der forslag fremme om at sælge grusgravene, men det blev nedstemt; først i 1930 enedes man om at sælge, og priserne lå da fra 200-
Bystævnet var oprindeligt en cirkel af tilhuggede sten, beregnet som siddeplads for sognerådsmedlemmerne. Disse sten ligger, efter hvad der fortælles som grundsten under huset lige s.ø. for stævnet, huset blev bygget i 1885.
Lindetræet på stævnet er plantet omkring 1885-90.
I 1934 blev der ikke holdt jubileum, men begivenheden blev dog omtalt på den følgende generalforsamling.
(Teksten er genskrevet med stor respekt for stavemåde og tegnsætning. Der er dog indsat linieskift, for at inddele teksten i afsnit, og visse forkortelser er skrevet fuldt ud).
Træklipning 2008
Øksnebjerget, som lå nord for Bækstrup og Ferritslevvej.
Efter sigende blev bjergets indhold benyttet ved etablering af Storebæltsforbindelsen.
