Kildegaard - Ellinge

Ellinge
"Et smørhul på Fyn"
Ellinge
Gå til indhold

Kildegaard

Lokalhistorie
Kildegaard
- i familiens eje i mere end 300 år

Af Verner Eg
Denne artikel blev bragt første gang i medlemsbladet "Lokalhistorisk Nyt" nr. 34, 2015-2016.
Familien Kildegaard skal have stor tak for møder og samtaler om indholdet til artiklen, og for at jeg fik lov til at låne de mange dokumenter og billeder.
Kildegaard cirka 1937.
Det er tiende generation der bor på Kildegaard.
Oprindeligt lå gården midt inde i Ellinge, men i dag ligger den på Bønderskov – en sidevej til Ferritslevvej.
Første generation overtog Kildegaard helt tilbage i 1714, helt nøjagtigt den 25. marts 1714.

Det kan være svært at forestille sig, hvordan Ellinge så ud tilbage i 1700 tallet.
Men, at kollektiv transport allerede den gang var opfundet, synes jeg er interessant.
Det er Steffen Madsen, født 24. januar 1837, som fortæller, at han af en gammel kone havde hørt, at der den gang var mange som havde et ”gård-øg”.
Gård-øget var en gammel hest, som havde sin faste plads i gårdens port, og hvis nogen skulle et smut til en nabo, så hoppede man op på gård-øget, og lod sig transportere til sit bestemmelsessted. Gård-øget fandt selv tilbage, og stillede sig klar i porten. Når man selv skulle hjem, tog man går-øget der hvor man var, og velbeholden hjemme, sendte man gård-øget retur.
Kollektiv transport, med fuldautomatisk retur-styring.

Også bybilledet var et andet den gang.
Gårdene lå klumpet sammen, og det gav mange fordele, blandt andet trygheden ved ikke at være så langt fra hinanden.
Men det gav også ulemper, for mange bønder skulle age langt for at komme til deres jorder. Og faren for, at en brand hurtigt kunne sprede sig fra den ene ejendom til den anden var stor.
Kildegaard var den gang en af de gårde, som lå lige midt i Ellinge – sådan nogenlunde dér, hvor Åvænget er i dag. Kildegaard var sammenbygget med Fællesvadgaarden.
Den gang hed gården endnu ikke Kildegaard. Hvad den egentlig hed eller blev kaldt den gang, det vides vist ikke.
Efter udflytningen kom gården til at ligge på Kegleholmen, og blev derfor kaldt Keglegården. Senere blev det til Kildegården.
Kort – Ellinge før 1796
Frit efter Steffen Madsen, og Hans Rasmussen, Spurvholm.
Ikke alle gårdene i Ellinge er med på denne tegning.
Vejene (nogenlunde) som de er i 2015 er sat ind med gråt.
Udflytningen
Det meget upraktiske i at have gårdene klumpet tæt samme, langt fra de tilhørende arealer, frembragte idéen om flytte gårde ud til deres jord, som ikke absolut lå samlet på et sted, men var spredt over et større område.
Egentlig begyndte udflytningen ved et møde i Nyborg den 8. september 1795, hvor Landvæsenskommissærer, Amtmand, Justitsraad, Birkedommer og lodsejere mødtes for at lave en aftale for hvordan man på den bedste måde kunne flytte gårdene ud, så fordelingen af jorden var retfærdig, både med hensyn til placering og kvalitet.
Ved mødet tilbød ejeren af Rønninge Søgaard, Major Lemvigh at udflytte to til tre gårde, men det blev til, at han i 1796 udflyttede i alt seks gårde (den nye adresse er i parantes), nemlig Kathrinebjerg (Ferritslevvej 99), Sandgravgården (Ellingevej 53), Mosegården (Ferritslevvej 105), Lyomskovgård (Ellingevej 49), Kildegård (Bønderskov 4) og Fællesvadgård (Ellingevej 51).

Alle de udflyttede gårde blev bygget efter den samme tegning. Med en udtagelse, nemlig Lyomskovgård. Årsagen var, at gården adskilte sig lidt fra de andre, samt at fæsteren Hans Sørensen selv udflyttede gården, og det skete først året efter.

Men ellers skal de udflyttede gårde have bestået af (fra Steffen Madsens optegnelser):
”Tre fag til storstue, et fag til forstue, en alkoveseng, en åben skorsten så stor, at den optog hele fagets bredde og vendte åbningen ud mod et lille køkken, hvor der både fyredes og blev lavet mad om sommeren ved, at en træstang var anbragt i en fals tværs over skorstenen og forsynet med en jernring og et par jernkroge af form som S, hvorpå man hængte gryden; til stegning benyttes trefod og en jernrist på fire ben og med skaft; i to fag var dagligstue med alkove og kælder til øl og mælk.
Tre fag var bryggers med en meget stor skorsten, samt plads til dejtrug, kar, trappen til loftet og så videre. Ovnen stak ud i det fri og blev kun dækket af et tag, som hvilede på kløvede træstivere af eg i bundbygning”.

Selve opbygningen foregik langt hen ad vejen som kollektivt samarbejde.
Men der var også brug for specialister, som blandt andet tømmermænd, der forstod at lave arbejdet, som for det meste blev udført næste på fri hånd.
Materialer kom i første omgang fra fra de gårde, som skulle flyttes ud. Det var blandt andet undertømmeret, primært egetræ, som blev anvendt til laderne, mens træet til stuehusene – der skulle være 1/4 alen højere, blev skaffet af træ fra vore egeskove, eller fyrretræ som blev indkøbt i købstaden.
Træ til bjælker og spær til lader var ellers afkantet og topspidset træ fra Sverige eller Norge.
Til tækkearbejdet behøvedes ikke specialister eller særlig uddannelse, det kunne en hver bondekarl eller mand den gang.
Når huset var rejst og tækket, skulle det klines. Arbejdet begyndte med at der  blev lavet en slags ”kurve” af træstaver imellem fodstykke, rem og løsholt. Når hele længen på den måde var blevet ”vunden” op, blev en del mænd og kvinder tilsagte til at komme og kline.
Nogle karle gravede ler, andre æltede det, og andre igen – især piger – tog så det æltede ler med hænderne og klinede det på de opvundne vægge. Når det skete samtidig fra begge sider, kunne det ikke undgås, at at de der stod på den anden side ind imellem også fik en klat i hovedet.
På den måde fik man ofte en hel lade klinet – eller muret om man vil – på en dag.
Selve arbejdet blev udført af hovfolk, som blev indsagt (indkaldt) af herskabet. Desuden var der et fast laugsværn, som forpligtede enhver mand i lauget til at køre, levere sten til brønde og så videre.
Dermed har størstedelen af sognets kvinder og mænd været med til at flytte gårdene ud.

Kildegaardens ejerforhold
Oprindeligt hørte Kildegaard, som så mange af de øvrige gårde i Ellinge, under Juulskov, men i en matrikelfortegnelse fra 1701 er adskillige af dem overstregede, og erstattet med Rønninge Søgaard.

1682
Hans Jørgensen er nævnt som fæster af Kildegaard i matriklen fra 1682.
Han stoppede i 1714 på grund af alderdom og svaghed.
Hans Jørgensen er tiptiptiptipoldefar til Tage Kildegaard.

1714
Jørgen Poulsen blev fæstet. Han var født i Skellerup.
Det var Helvig Sophie Friis - enken efter Jørgen Friis, Rønninge Sågaard – som fæstede Jørgen Poulsen.

Fæstebrevet så således ud:
Anno 1714 d. 25 Martj hafver ieg sted og fæst Saasom ieg og herved steder og fæster til Nærværende Jørgen Poulsen Barn føed i Skielderup Sogn og Bye en min Bondegaard ligeledes udj Vinding Herredt i Ellinge Sogn som gammel Hans Jørgensen nu iboer og for hannem formedelst en Huy aldomm og Svaghed opladet haver, og det paa efter følgende Maade at bemte Jørgen Poulsen alleeneste til Fæste skal gifve 10 rd hvor af hand det halve som er 5 rd strax betalt haver De øfrige 5 rd er hannem indtil fornefnte Hans Jørgensen dødelig af gang bedaget, hvorimod hand skal lade huusenes brøstfældighed paa gaardstedet faderligt reparere som til børligt kand paa sin Egen Bekostning Hans Kongl. Maits paabudne og paalydende Contributioner af Gaardens Hartkorn som er 5 td 4 skp 3 fk 2 alb. Haver edj Rette tide at Erlege og betale; Desligeste Landgl. Efter Jordebogen at yde og levere Saa og giøre sin Hofning. I det øfrige at Rette sig efter Loven og forordningerne Item gaarden at bygge og forbedre og ved lige holde Saa og være hans hos bond eller fuldmægtig hørig og lydig alt under Dette Fæstes fortabelse.
Rønningesøegaard ut Supra
Sl. J. Friises efterladte
Helvig Sophie Vrne

1751
Jens Jørgensen, søn af Jørgen Poulsen, fæstede gården juleaften.
Det var assessor Rasch som fæstede Jens Jørgensen, som ikke måtte ”befatte sig med gårdens drift”, så længe hans far levede, undtagen hvis faderen på grund af alderdom og svaghed ikke kunne passe den.
Der efter skulle Jørgen Poulsen og hans hustru Anna Hansdatter på aftægt hos sønnen. Fæstebrevets indhold er kendt.
Jens Jørgensen stoppede på grund af alderdom og svaghed som 63 årig.

1788
Niels Jensen, landsoldat og søn af Jens Jørgensen fæstede gården den 20. februar 1788.
I fæstebrevet står der blandt andet, at Niels Jensen måtte ”holde sig i ugift stand” så længe begge forældrene levede.
I folketællingen i 1801 kan man læse, at Niels Jensen er 34 år og gift 1. gang.
Han er gift med Sidsel Frederiksdatter, og der er to børn, Maren Nielsdatter på syv år, og Hans Nielsen på tre år.

1805
Niels Jensen fik Selveje. Major Lemvigh tilbød bønderne at købe deres gårde til selveje, og flere af bønderne sagde ja, blandt andre Niels Jensen, som skulle give 2.400 rdl. for Kildegården.
For en ringe pris blev derefter frasolgt 12 tdr. land til Anders Johansen, 8 tdr. land ved Nyborgvejen, og 8 tdr. land af Hestehavemose.
Niels Jensen døde den 26. marts 1824. Hvordan ejerforholdet var det følgende år står ikke helt klart.

1825
Mads Nielsen fik skøde på Kildegaarden den 28. maj 1825.
Han var født den 16. maj 1794 på Møllegården i Skellerup, og han giftede sig den 16. oktober 1828 med Anne Cathrine Nielsdatter, som var datter af Niels Jensen. Så måske har Anne Cathrine Nielsdatter forinden været den formelle ejer fra faderens død, og indtil hun giftede sig med Mads Nielsen.
1851
Rasmus Hansen.
Mads Nielsen og hans hustru Anne Cathrine Nielsdatter bestemte, at Kildegården skulle tilfalde datteren Ane Margrethe Madsdatter.
Hendes voksne søskende gav afkald på videre krav i boet, efter at de hver havde fået udbetalt en sum hver.
Sønnen Niels Madsen havde fået 600 rdl. til køb af en gård i Kullerup. Pengene havde Mads Nielsen lånt af ungkarl Rasmus Hansen, Ellinge. Lånedokumentet ”Revers”eksisterer stadig (se ill. til højre).
Sønnen Jens, der var 17 år, og som ikke var i stand til at bestille noget, skulle Ane Margrethe forpligte sig til at have i pleje i gården.
De mindreårige søskende Hans (*Nævnes igen nogle linier længere nede), Søren og Maren skulle have deres ophold i gården til konfirmationen, og nyde forskellige goder.
Mads Nielsen og Anne Cathrine Nielsdatter overlod gården til svigersønnen Rasmus Hansen, søn af afdøde gårdmand Hans Christensen, Ellinge, og gik på aftægt hos de unge.
Revers

Se hele dokumentet - klik her.
Se renskrift - klik her.
Der blev oprettet en Aftægtskontrakt (se ill. til højre) som beskrev forholdene for denne aftægt.
Der beskrives omhyggeligt boligforholdet, brændsel, kontanter med mere. Blandt andet kostforhold – årligen ”1 Kande Svinefedt, 3 fede Gjæs som vi udvælge af Gaardens Flok ...”. Desuden forhold for deres andre børn, samt ved deres egen begravelse.
Der står også: ”Gaardens Ejer er pligtig paa Forlangende at kjøre 2de Reiser for os om Aaret, hvorhen vi maatte forlange”.

Mads Nielsen og hans hustru Anne Cathrine Nielsdatter havde en søn Hans Madsen, som blev dragon. I et originalt dokument står der:
”At Boet efter den i Itzeho d 11 August 1861 afdøde Dragon Hans Madsen af Ellinge d. 18 Januar 1862 er extraderet hans Fader, Aftægtsmand Mads Nielsen af Ellinge som hans eneste myndige Arving, attesteres overensstemmende med Skifteprotocollen.
Vinding Herreds Contoir, Nyborg 11 April 1863
d'Origny
Fremlagt inden Vinding Herredsret 11 April 1863,
tilført Pantebogen No 24 Folio 701,
testerer
d'Origny”.
Se dokumentet - klik her.

Mads Nielsen døde den 13. maj 1871.
Anne Cathrine Nielsdatter døde samme år den 13. oktober.

Selvejerdisposition
De originale dokumenter om overdragelse af ejendommen ”Selvejerdisposition” (otte sider som er syet sammen og forseglet med lak og segl) eksisterer stadig, og her under er forsiden øverste del affotograferet.
Aftægtskontrakt
Se hele dokumentet - klik her.
Se renskrift - klik her.
Alle siderne kan hentes som pdf-filer.
Desuden er der lavet et renskrevet eksemplar, som også kan hentes.

Selvejerdisposition som pdf (klik på sidens nummer)
Renskrift  (alle 8 sider).

1888
Hans Rasmussen overtog Kildegaard fra sin far ved en købekontrakt den 8. december 1888, og skøde 20. januar 1889.
Både Anne Margrethe og Rasmus Hansen gik på aftægt.
Hun døde den 23. marts 1889, knap 59 år gammel.
Han døde den 30. marts 1892, 74 år gammel.

Hans Rasmussen blev den 24. februar 1888 gift med Maren Kirstine Rasmussen, datter af Hans Rasmussen, Ellinge.
Han fik ved kongelig bevilling tilladelse til  at føre familienavnet Kildegaard.

Her følger fotokopi af forsiden af den Kongelige bevilling.
Se hele dokumentet - klik her.
Se renskrift - klik her.

Tekstens indledning lyder:
”Vi Christian den Niende,
Af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.

Gøre vitterlig: At vi, efter derom allerunderdanigst, gjort Ansøgning og Begæring, allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at
Gaardejer Hans Rasmussen af Ellinge under Svendborg Amt udi Vort Land Fyen, som er født sammesteds den 16 Mai 1857 og hjemmedøbt den 24 sm., maa for Fremtiden føre Familienavnet Kildegaard, saa at hans fulde Navn bliver: Hans Rasmussen Kildegaard”.

Det bør nævnes, at der for denne bevilling skulle betales et gebyr på 33 Kr. 66 Øre.

I forbindelse med ansøgningen, har (sognepræst fra 1874 til 1906) Jakob Helms lavet et udskrift af kirkebogen, hvor han attesterer Hans Rasmussen's familieforhold.
Af afskriften fremgår det, at Hans Rasmussen har to børn, som allerede er døbt Kildegaard – nemlig Rasmus Christian Rasmussen Kildegaard, og Johannes Rasmussen Kildegaard.
I et efterskrift skriver Helms:
” Det bemærkes, at naar begge ovennævnte Hans Rasmussens Børn allerede ere døbt med Efternavnet ”Kildegaard”, da er dette kun sket, fordi det den Gang endnu ikke var Forældrene og undertegnede Sognepræst bekendt, at en saadan Tilføjelse til Stammenavnet kun maatte ske i Henhold til Kongelig Bevilling.”
Underskrevet J. Helms


1927
Johannes Rasmussen Kildegaard overtog gården efter skøde den 22. december 1927. Han blev født den 8. november 1894.
Han havde i årene 1920-27 en ejendom i Såderup, Kullerup Sogn.
Han var gift med Karen Kirstine Cecilie, f. Kristensen den 8. februar 1894, datter af gdj. Hans Kristensen, Pårupgaard. Hun døde 20. september 1974 på Kildegaard.
Johannes Rasmussen Kildegaard døde på Kildegaard den 24, april 1986.
Kildegaard i begyndelsen af 1950'erne.
1963
Tage Alfred Kildegaard forpagtede gården i 1963, og fik skøde på den i 1968.
Tage Kildegaard blev født på gården den 19. juni 1929.

Tage Kildegaard blev gift første gang den 21. september 1957 med Kirstine Birch Møller Pedersen i Hesselager Kirke. Hun døde i Ellinge Sogn 24. januar 1966.

Tage Kildegaard blev gift anden gang den 27. februar 1971 med Inger Boman i Brahetrolleborg Slotskirke.
Sammen har de børnene Ane Marie Schwartz og Jørgen Rasmus Kildegaard.

1998
Jørgen Rasmus Kildegaard, som overtog Kildegaard i 1998, er uddannet civiløkonom og arbejder med shipping.
Han blev gift den 22. maj 2004 med Tanja Kildegaard f. Hansen.
Sammen har de børnene Oscar Rasmus Kildegaard, Anton Emilius Kildegaard og Amanda Christine Kildegaard.

Produktionen
Kildegaard havde omkring årtusindskiftet cirka 50 ha, hvoraf en mindre del var skov.
Siden 1986 har gården ikke længere haft køer, og svineavl blev stoppet et par år senere i 1992.
Jørgen Kildegaard fortsatte med planteavl i nogle år efter overtagelsen.
I 2007 var omkring halvdelen af jorden bortforpagtet, og fra januar 2015 var resten af jorden bortforpagtet.
Jørgen Kildegaard og hans familie bor  i dag (2015) på Kildegaard, som er under en gennemgribende ombygning og renovering.
Kildegaard 2015
Kilder:
- ”Træk af Ellinge Sogns historie” af Erling Windeballe, 1994.
- ”Af Kildegaards historie” af Erling Windeballe, ikke dateret.
- ”Ellinge Sogn Før og Nu” af Steffen Madsen, 1892.
- Kort tegnet af Hans Rasmussen, Spurvholm, 1922.
- Originalt dokument ”Selvejerdisposition” 1851.
- Originalt dokument ”Revers”, 1851.
- Slægtsbog.
- Fotokopi af Kongelig bevilling til familienavnet Kildegaard.
- Originalt dokument om Dragon Hans Madsen, 1863.
- Originalt dokument ”Aftægtscontract”, 1851.
- Udskrift fra kirkebogen, af J. Helms, 1902

+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
Tilbage til indhold