Khrusjtov i Ellinge - Ellinge

Ellinge
"Et smørhul på Fyn"
Ellinge
Gå til indhold

Khrusjtov i Ellinge

Lokalhistorie
Khrusjtov i Ellinge
Af Verner Eg
Jeg har efterlyst billeder fra den gang den sovjetiske ministerpræsident Nikita Khrusjtov var på besøg i Ellinge.
Og tidligere i dag fik jeg lov til at låne et helt album af Lise og Poul Andersen - og der er flere billeder fra besøget den 18. juni 1964.
Khrusjtov besøgte hos Pouls forældre - Jens og Helga Andersen på Højbo i Tvevadgyden.

Ministerpræsident Nikita Khrusjtov var på officielt besøg i Danmark i dagene 16. til 21. juni 1964.
Sammen med daværende statsminister Jens Otto Krag besøgte Khrusjtov først Karl Skytte, og derefter Erik Eriksen, inden selskabet kom til Højbo i Ellinge, for at den sovjetiske ministerpræsident kunne se et dansk mønsterbrug.

De to statsmænd var ledsaget af deres fruer, så Højbo fik også besøg af Nina Khrusjtov og Helle Virkner Krag.

Her er et par af de billeder, jeg har fået lov at låne.
Billederne er private, og har ikke tidligere været offentliggjort.
Tak til Lise og Poul Andersen.

2009-07-20
Det helt store opbud af pressefolk og
politi da Khrusjtov blev budt velkommen til
Højbo af Jens Andersen og frue.
Jens Andersen siger goddag til den
sovjetiske ministerpræsident Nikita
Khrusjtov, mens tolken oversætter, og
pressefolk og politi maser på.
Statsminister Jens Otto Krag hilser på
Helga Andersen, mens Khrusjtov og Jens
Andersen ser til.
Ministerpræsident Nikita Khrusjtov skriver i
gæstebogen på Højbo.
Nina Khrusjtov skriver i gæstebogen på
Højbo, mens fru Helga Andersen ser til.
Fra venstre: Statsministerens frue Helle
Virkner Krag, ministerpræsident Nikita
Khrusjtov, hans fru Nina Khrusjtov.

Til højre er det Karl Skytte, som var
landbrugsminister fra 1957-64, og som
senere blev formand for Folketinget fra
1968-78.
Khrusjtov i stuen på Højbo.

Til venstre er det Anders Andersen, som
har været både finansminister og
økonomiminister.
Helle Virkner Krag, Nikita Khrusjtov og fru
Nina.
Helga Andersen i samtale med Nina
Khrusjtov og den danske
statsministerfrue Helle Virkner Krag.
Khrusjtov i stuerne på Højbo på
Tvevadgyden.

Bagved ham, til højre er det Karl Skytte.
Drengen er Niels Jacobsen, som i dag er
pedel på Skellerup Skole. Han er
barnebarn til Helga og Jens Andersen.
Nina Khrusjtov og Helle Virkner Krag.
Nina Khrusjtov og Helga Andersen.
Personerne bagved er formentlig tolke.
Mens Jens Andersen fik sig en sludder
med den sovjetiske ministerpræsident om
landbrug, gik fru Helga Andersen en tur i
haven på Højbo sammen med Helle
Virkner Krag og Nina Khrusjtov.

Hvem de øvrige på billedet er - det ved vi
ikke.
Khrusjtov siger farvel til Jens Andersen,
som var næstformand i ”De Fynske
Husmandsforeninger".
John K.N. Pedersen skriver:

Vedrørende Nikita Khrusjtovs besøg, så varjeg til stede, da jeg legede meget med sønnen (Sønnen på Højbo, red.) på det tidspunkt, og han fik en vandraket af Nikita Khrusjtov som ved hjælp afen håndluft-pumpe og vand kunne få denne til at flyve højt.

Jeg holdt op med at hjælpe på gården da han lovede mig en kaninunge når denne fik unger.
Det viste sig at være en hankanin.
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
Tilbage til indhold