Kenneth Gaarslev - Ellinge

Ellinge
"Et smørhul på Fyn"
Ellinge
Gå til indhold

Kenneth Gaarslev

Lokalhistorie
Kenneth Gaarslev
Af Verner Eg
Brev fra en feriedreng

Kenneth Gaarslev fra Jyllinge, og som nærmer sig de 80 år har sendt følgende tekst og billeder.
Tak for det.

Hej Verner

Mit navn er Kenneth Gaarslev, og jeg var hhv. feriebarn og i 43 - 45 plejebarn hos Niels og Gerda Madsen, da tingenes tilstand i København blev "lidt upraktiske".

Hvor mange af "min årgang" der er tilbage i Ellinge ved jeg ikke, men jeg erindrer, at daværende vognmand/iskiosk-søn, ved siden af mejeriet, senere opførte og drev tank/værksted på Ørbækvejen, men det er nok ca. 47 år siden, har ordnede nogle småting på min bil, da jeg var på vej til Odense.

De senere år har jeg ikke rigtigt haft anledning til at passere Ellinge.
Jeg har spillet til træf i Ringe og på Ærø siden 90'erne, men det har jo ikke lige været vejen forbi, og noget familie i Odense på min stedfars side, eksisterer heller ikke mere.

Jeg havde nogle rigtig dejlige år i Ellinge og Kullerup, hvor Gerdas forældre og broder (Johannes Larsen) boede, og jeg kan muligvis finde nogle flere billeder, selv om en vandskade for nogle år siden gjorde et bravt indhug i mine papirbilleder.

Jeg tror jeg har billeder med Møllen i Ellinge og Niels og Gerda + forældre i Kullerup, medens jeg intet har fra Niels's side i på Sulkendrup-egnen.

I øvrigt bor en af mine gamle kammerater fra Ellinge også her i Jyllinge - Benny Yndgaard, medens lillebror Ebbe har været vismand og professor i Århus, og lillebror stadig er professor i Lund. Benny var en meget anerkendt mettalurg, indtil han gik på pension.
Selv var jeg revisor og musiker, musiklærer - jfr. billedtekst :-))

Af ting der har undret mig er bl.a. andet omtalen af Ellinge Kro - jeg kan med min bedste vilje ikke erindre mig hverken bygningen eller omtalen af en kro i Ellinge, og spekulerer lidt på, om det faktisk er Ellinge kro i Jylland der er kommet med ?

Har det nogen interesse, at jeg graver lidt i kasserne - jeg er på vej til 80, så det tager en enkelt dag eller 2. ?

Mvh Kenneth
Go'e gamle "Musse" - 19 år 1943 - og "vi" klarede også mælkeruten ad Pårupvej, med diverse afstikkere.
Niels og Gerda Madsens ejendom på nordsiden af Nyborgvej, skråt overfor den daværende Sadelmager.
Eneste ejendom på højre side, fra Mejeriet mod Nyborg.
Min stråtækte hytte på marken, bag haven, i 1943, sammen med husets (umusikalske) vagthund "PERLE" - den hylede (i modsætning til alle andre hunde) hver gang jeg gik i gang med harmonikaen, og prøvede faktisk at bide mig, så jeg måtte sætte mig op på bordet når jeg skulle øve mig.

Min egne hunde er i årenes løb troppet op, uanset om det var harmonikaen eller klaveret jeg mishandlede, og uanset hvor de befandt sig forinden, og der var absolut ingen tegn på "protester".
Sådan cirka ser jeg ud i dag!
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
Tilbage til indhold