Johannes Bækkelund fortæller - Ellinge

Ellinge
"Et smørhul på Fyn"
Ellinge
Gå til indhold

Johannes Bækkelund fortæller

Lokalhistorie
Johannes Bækkelund
Af Verner Eg
Palle Bob Andreasen - nabo til Johannes Bækkelund - ønskede at købe Ellingebogen til Johannes, da han blev 93 år.
Johannes havde nemlig igennem mange år fortalt en masse om Ellinge til Palle.
Palle tog kontakt til Verner Eg via Ellinge's hjemmeside, for at finde ud af, hvor man kunne købe bogen.
Palle blev henvist til Inger Fredslund Hansen, som havde de to sidste eksemplarer af bogen til salg.
Palle Bob Andreasen og Inger Fredslund Hansen blev enige om at tage initiativ til et møde, hvor Johannes Bækkelund kunne fortælle om sin barndom i Ellinge.

Mødet blev fastsat til fredag den 22. februar 2013, hos Inger Fredslund i hendes hjem, Anneksgården i Ellinge.

Deltagerne skulle være:
Johannes Bækkelund
Palle Bob Andreasen
Inger Fredslund Hansen
Erik Ellegaard
Verner Eg

Da mødet havde varet i cirka to minutter blev der - efter aftale - tændt for en båndoptager, og det følgende er en (meget let) redigeret afskrift af lydbåndet.
Billederne er taget af Palle Bob Andreasen og Verner Eg.

Det blev aftalt, at der skulle være et opfølgende møde, men desværre døde Erik Ellegaard kort tid efter, og stemningen har ikke været til at lave en opfølgning.
Afskrift af lydbånd

Fredag den 22. februar 2013
hos Inger Fredslund, Kirkeballe 2B, Ellinge

Deltagere
Johannes Bækkelund
Palle Bob Andreasen – nabo til Johannes Bækkelund
Inger Fredslund
Erik Ellegaard
Verner Eg
Niels Frederiksen – var på besøg kort tid
Johannes Bækkelund havde kun lige sat sig ned, da han begyndte at fortælle – mens Inger Fredslund og Erik Ellegaard lyttede.
Johannes Bækkelund
fortalte med stort engagement.
Johannes Bækkelund og Palle Bob Andreasen.

Afskrift

Båndoptagelsen bliver desværre ikke startet, før Johannes er begyndt at fortælle.

Johannes
… Håndbold, og sådan noget.

Inger
Men I er ikke helbrødre, vel?

Johannes
Nej! Min far døde, da jeg var et år. Og så blev min mor gift med Karl Bækkelund. Vi flyttede derned, da jeg var en tre-fire år.

Inger
Ned til Bækstrup?

Johannes
Ja. Og jeg tror nok det var min bedstefar og min mor der, der klarede det økonomiske. Det tror jeg, for etter hvad jeg kan forstå … han ville jo ikke have aldersrente … min bedstefar, han skulde kaldes rentier.

Inger
Det kan jeg huske der var noget der hed.

Johannes
Så er det – der er omtalt i bogen (Ellingebogen) … han boede på noget der hed ”Hejlegården”* … og min bedstefar der, han sagde altså … han har aldrig nævnt at det var en gård … det var et boelsted … han var boelsmand* … en boelsmand var sådan en der midt imellem

* Inden udflytningen lå Hejlegården på det der senere blev Kirkeballe, fremgår det af et gammelt håndtegnet kort, som kan ses på www.ellinge.dk – Lokalhistorie – Gamle kort.

* Et boelsmandssted er et landbrug, der er mindre end en bondegård og større end de egentlige husmandssteder. Traditionelt var et boelsmandssted mindre end 3 tønder hartkorn. Samtidigt havde boelsmanden mindst 15 tønder land eller mindst 1 tønde hartkorn.

Inger
Jamen ser du. Alle gårdene havde navne førhen.
Erik’s den hed Sandgravgården. Den her hedder Anneksgården.

Johannes
Det ved jeg.

Inger
Det ved du!


Johannes
Marie, hun blev gift med Ove.

Inger
Og ved du hvad? Marie hun blev ældre end du er nu. Det er ikke så længe side Marie hun er død.

Johannes
Jamen jeg ved altså. Min kusine der i Kerteminde har snakket om det, og ligesådan … det var jo min kusine der havde den der Asta’s Trikotage i Ferritslev.

Inger
Er det din kusine? Men hvem var hendes forældre?

Johannes
Det var Aage … han var min værge … fordi at min mor, da hun giftede sig, da skulle der sættes et beløb i Overformynderiet.

Inger
Vi skal lige huske at vi skal en tur ind på kirkegården. Der er jo Elisabeth, og så er der jo også en Bolette.

Johannes
Ja. Altså. Hun var vist død i 21.

Inger
Ja. Hun var vist ikke så gammel?

Johannes
Nej. Og hun havde to søstre. Den ene var gift med skolelæreren en der hed Salling i Ullerslev … han har været her i Ellinge. Og så var der den anden … hun blev gift med en stor gårdmand lige ved siden af skolen faktisk .

Inger
I Ullerslev?

Johannes
I Ullerslev ja. Og de var vist ret velhavende … Vestergård der.
Den gamle mand, han havde givet sådan der … en bil … og da havde min far og mor været derovre, så blev det regnvejr, men den måtte ikke komme ud i regnvejr. Og måtte de jo leje Anton.
Vi lå ned i grøften og skrev bilnumre op.

Erik
Ja, men det ehh …

Johannes
Nu kører der 30.000 over lille … eller Storebæltsbroen.

Inger
Det har jeg også, det med at skrive bilnumre. Vi boede ude på landet – der kom ikke så mange biler, så vi skrev også numre.

Johannes
Der var bageren, der var slagteren, de havde … de kørte … jeg kan huske, der kom en fiskemand fra Kerteminde, kørende i sådan en lille … ja, ligesom den vi ser i Matador.

Inger
Ja, ja. Da var kravene ikke så strenge til hygiejne, og sådan noget.

Johannes
Nej. Og, jeg var i Rolfsted, så … det var faktisk min faster der var … hendes mand var også af tuberk … der var mange døde … min far … de havde kun været gift et års tid … så traf hun Karl Bækkelund, og … det var jo dine og mine … han havde to piger … mor havde mig, og så fik de jo Sigurd.

Inger
Nå, på den måde.

Johannes
Men, eh. Det blev så Asta der blev uddeler i Rolfsted. Hendes mand døde, så over … og da havde min far hjulpet sin søster der.

Inger
Hvad hed den faster?

Johannes
Faster Ingrid.

Inger
Faster Ingrid – jo.

Johannes
Og så var der jo så Aage, min værge. Og så var der Hjalmer … han boede lige overfor ved amtsskellet, lige overfor Lykkegaard.

Erik
Ja. Hjalmer Bækkelund der. Ja.
Det er jo der hvor – ved du godt hvor det er?

Inger
Ja. Stokbæks.

Erik
Nej. Lige overfor Lykkegaard. Det er der hvor Eva, tidlige vært’s søster bor.

Inger
Så er jeg med.

Johannes
Asta hun overtog jo en lille strikkebutik oppe i Ferritslev, hvor han så blev ved at udvide, og …

Inger
Den var ikke ret stor da vi kom her til.

Johannes
Nej, det var bare sådan en lille …

Inger
Men nu er det jo helt lukket. Det er jo en skam. Der var jo ellers en der havde overtaget, men hun blev jo syg.
Det var jo synd.

Erik
Henny?

Inger
Nej det var ikke hende. Der var en der hed Østerli. Anne Grethe Østerli, der havde købt det – en lidt ung kone … pige … ja.

Alm. Snak.

Inger
Din faste der var … sagde du ikke at hun var bestyrer?

Johannes
Hun var uddeler i Rolfsted. Rolfsted Brugs, ja. Og da var jeg jo på ferie og …
Jeg kørte med Martin Fragtmand … så blev jeg sat af …

Inger
Så hjalp du til?

Johannes
Ja, det var ikke så meget. Jeg blev forkælet.

Inger
Gik du i skole i Ellinge?

Johannes
Ja. Jeg gik sammen med … altså … han hed Peter, og han hed Poul og så var der en pige, hun hed Rigmor.

Erik
Rigmor. Det ku’ jo godt være … var det ikke en lærer-datter? Der var jo et lærerpar, og de havde jo tre børn.

Johannes
Men altså. Jeg kom til at tænke på …

Palle
Johannes. Hende Rigmor, var hun datter af skolelæreren?

Johannes
Ja. Og vi var på vej hjem, og vi havde taget nogle snebolde, og skulle til at kaste. Så kom Hemmingsen, så vi ellers hen i gange der, så fik vi ellers nogen på tæven. Han var …
Så tænker jeg. Havde det været i dag – det var kommet i avisen – så havde det jo været out.

Inger
Vi har lige hørt nogen nævne det med Hemmingsen. Han var så ondskabsfuld. Så slog han eleverne med et nøgleknippe oppe i hovedet.

Erik
Ja, han var en meget dårlig lærer.

Johannes
Ja, men altså. Han var jo … hvad skal vi sige … Konge. Men … han var jo en dårlig taber. De sagde jo for eksempel, når han for eksempel var ude hvor de spillede kort … når han fik dårlige kort (griner), så tog han kortene og så … (gør en bevægelse, som smider kortene væk).
Men jeg kan da huske en gang jeg var deroppe … nu legede jeg lidt med Peter og Poul, og en gang  … der var noget med, at hun skulle have taget flaget ned, og kom med flaget, og så smed han det …
Hun var da så roligt et gemyt (fru Hemmingsen).

Inger
Hun flyttede jo tilbage til Ellinge … og eh … ja, byggede hun ikke et hus her ovre?

Erik
Jo. Det er der hvor Anne og Michael bor.

Johannes
… Møen. Han var jo fra Møn. Hans far og mor de … det var på vejen der ned til Pårup – ja, det var det.

Alm. Snak.

Erik
(Optrads) det siger vi stadigvæk.

Inger
Hun havde vist et helt andet sind en Hemmingsen. Fru Hemmingsen.

Johannes
Ja. Hun var meget rolig.

Inger
Hun har nok været sin mand underdanig.

Johannes
Det var jo den gang …

Palle
Var det den gang, da du var ude og flyve?

Johannes
Ja. Jeg fløj jo med Morian Hansen. …
Vi sku fra Bovense af, der … det var i 47 … meget hård vinter. Jeg tror det var ude fra øen, som vi kaldte det.
Der blev fløjet med privat flyver inde fra den indsø der, ved Holckenhavn, der hvor vejen der … da kom jeg til at flyve med Morian Hansen … meget kendt dørtræk … jeg fik ham til at skrive på min billet der … så landede vi ovre der hvor der blev lavet bil rute … det var ikke Korsør … fra Knudshoved … der over på modsat side. Så måtte jeg jo leje bil ind til  … men jeg havde blevet ved med at gå og ventet … det var en hård vinter der i 47, og tænkte jeg, nej …

Alm. snak.

Johannes
Jeg tror. Det kostede 42 kroner at komme over. Når man blev fløjet.
For ham jyden jeg gik sammen med, han ville altså ikke … det ku’ da ellers væres sjovt at prøve det der.

Verner
Jeg var gode venner med Morian Hansen.

Johannes
Det tog en hel dag at komme der ned til … det hed … eller Udby … nede ved Stege. Og så skulle jeg til Slagelse, og så fra Slagelse til Næstved, så til Vordingborg, og så med rutebil til Kalvehave. Så lejede jeg så … det var sent på aftenen da jeg kom der.

Palle
Johannes, vil du have lidt æblekage?

Johannes
Ja, hvis du vil.

Inger
Verner, jeg synes du skal fortælle det der, at du kendte Morian.

Verner
Ja, jeg var jo gode venner med Morian Hansen. Han sluttede sin tilværelse som taxachauffør i Ballerup.

Johannes
Ja. Han blev jo dekoreret for sin heltemodige indsat der i … da han var i Royal Air Force. Men han var ellers sådan lidt … herhjemme, da var der noget med … han var spritsmugler og … han var sådan, eh … han havde ikke særligt gode papirer. Men han blev jo altså dekoreret.

Erik
Han var en hård banan.

Johannes
Karl Bækkelund, som der står der (ser i Ellingebogen) … hans mor har jo skrevet en bog.
Så havde han en bror der hed Jakob, der blev postassistent inde i København. Og han var overreligiøs … de blev tossede i hovedet … havde jeg nær sagt. Børnene. Den ene hed Johannes, var soldat, han skød sig. Og ham Arne der blev skolelærer, han endte på Sct. Hans. Og så var der så … to piger. En der hed Eva og en der hed Rachel, og … Rachel, hun var sådan en med albuer. Og hun havde jo været chefredaktør inde på Tidens Kvinder. Og hun har været brevkassedirektør … redaktør … og så kan jeg huske, hun var på besøg der hjemme, og så var der noget oppe i Ferritslev … der var jeg også oppe, der var sådan noget balfaldera, så siger hun om jeg ikke kunne byde hende en cigaret, og så kunne hun gå hen til vedkommen og spørge om ild. Hun var med inde der, hvad hedder han Gert Poulsen og de der … Price og dem der … de havde den der udsendelse der … Cleo og … der var hun med kan jeg huske. Og så fortælle jeg Palle det der, og så finder han sørme frem til hende … jeg er jo analfabet med det computer der … så snakkede jeg med hende, og da var hun ovre på Møn.

Palle
Jeg fandt og så ringede jeg til hende, og spurgte, om hun kendte Johannes, og om jeg måtte ulejlige hende, og så ville hun gerne prøve at snakke med Johannes. Da jeg så gik inde fra Johannes af, der kunne jeg godt høre, at … så gik snakke … hun var også kommet godt op i årene, selvfølgelig.

Johannes
Ja. Hun er på min alder. Godt og vel måske.
Hun havde fået rygelunger, sagde hun.
Det havde jeg … det blev jo så dyrt til sidst, at …
Jamen, det var også det jeg sagde … var det Windeballe … det er jo hans søn der har været redaktør, der har samlet det der (Ellingebogen) … der kan jeg huske at, … altså, en cerut, der var jo de der … hvad hed de … Advokat og Churchill og Golf og samme type, den var den type cerut, den kostede 10 øre, da jeg var ved Windeballe. Det har været i 36 eller der omkring. Og da jeg holdt op med at ryge. Det er, da har jeg været over 80, da kostede den fem og en halv krone. 55 gange. Altså, det vil sige 50 gange, lad os så sige 50 gange 20.000, det er en million. Det rykker altså lige lidt at have … og så snakker de om topskatter … fakta er, at alle de der indirekte afgifter og punktafgifter, de vender den tunge ende nedad. Der er nogle rabatter. Altså. Det taler de slet ikke om. Pensionisten han skal give det samme som millionæren.

Inger
Jeg skal lige spørge dig om noget. Vil det sige at du var nede ved Windeballe’s far i købmandsforretningen?

Johannes
Ja. Og han var skolelærer ude på Jernbanegade Skole. Har hun ikke været søster til sognefogeden i Ellinge?

Erik
Jo, der var i hvert tilfælde nære forbindelser.

Inger
Ja, der var nære forbindelser.

Johannes
Ja, det er derfor at han lavede det der (peger på Ellingebogen).

Inger
Jamen, Windeballe han startede vores lokalhistoriske arkiv, altså Erling Windeballe. Ja, og det er sjovt nok, for nu er det hans svigerdatter der er formand, Aase Windeballe.

Johannes
Jeg kan huske … han var sådan lidt kunstinteresseret, altså Karl Windeballe … måske lidt distræt eller sådan noget, men … og så havde han jo central ovenpå … der sad de jo lige der … og så skulle de lige snakke med smeden.

Erik
Man sagde ikke nummeret.

Alm. snak.

Palle
Dengang vi var ovre og kigge der hvor du var født. Der hvor minkfarmen lå …

Johannes
Det var lige der ved det gamle mejeri, hvor min morfar havde det der sted der, som så blev solgt til Johan …  de havde et par døtre … den ene kom op og tjene oppe ved Carlo Vrå (Brun?) … jeg tror du ved … Sigurd Vrå … jeg kan ikke lige huske hvad hun hed …

Inger
Han blev jo aldrig gift, Sigurd Vrå. Han var ungkarl hele sit liv.
Nu tabte jeg lige tråde. Du sagde, der et par døtre. Var det på mejeriet, eller var det nede i ejendommen?

Johannes
Der var en der hed Agnete, og der var en der hed Edith, på mejeriet. Den ældste blev gift med uddelerens søn i Ferritslev. Karl.

Alm. snak.

Johannes
Der var en der hed Johannes Kirkeballe … resten drukner i alm. snak.

Erik
De svingede temmelig meget. De søstre, de var så meget svingende …

Inger
Hvor er vi henne?

Erik
Johannes … og han kunne jo også svinge temmelig meget.

Alm. snak.

Johannes
Ja, det var jo Magnus’ søster … ham der var uddeler. Hun blev gift med elektricitetsværkbestyreren i Ullerslev.
Og jeg kan huske, at jeg kørte derhen med varer, da jeg var henne ved Windeballe. Han havde jo en gammel Chevrolet der lige skubbet ind bag der, og så kørte vi med (det lyder som: Lyderkul) ned til skrædderen.
(Lyderkul) det var jo sådan noget … de gnavede i ryggen kan jeg huske, og det var jo lærred der … det var ikke så rart at tage den der. Og da kan jeg huske, at der nævner de en der hedder Sandberg. Der maler.

Inger
Ja, det var Sandberg.

Johannes
Og barberen, han hed Sandberg (red.: måske Sandbjerg) … nede ved siden af Windeballe, der var lige en gartner imellem, lige overfor Dalsgaard, og han hed Sandberg, og så tænkte jeg, det kunne jo være noget af … og så står Frederik Søe … og han kom til Windeballe, og Windeballe hjalp ham med at emballere malerierne ind til udstilling i København.
Men sådan i det store og hele … det er ligesom … det de kalder udvikling, det er også en form for afvikling.

Erik
Ja, det er det jo. Det er korrekt.
Udviklingen har jo gjort, at samfundet er kommet …

Alm. snak.

Palle
Jamen Johannes. Så har du jo været ved Marius Pedersen.

Johannes
Nååå. Marius Uldspinder. Oppe ved. Ja. Det kan jeg …
Han lavede jo de gamle traktorer om til vejtromler. Og … der var jo ikke asfalt … det kan jeg da huske … der blev kørt skærver på og vand og grus. Jeg gik jo nede ved de der arbejdere … og de skråede jo … så spyttede de, så jeg også prøve …

Erik
Vi så at de lidt ældre manglede et stykke tænder … og så tog de snus, og stod der 111.

Johannes
Ja, men altså … han var jo søn af en … de Ferritslev’ere der, de var jo sådan … jordbundne. Han fik jo en stor entreprenørforretning, lavede veje over det hele. Ja, er ikke nu mere sådan reparation.
Det blev jo fortalt, at han kom ind i en bank derover på Sjælland, og … han var jo så, ret simpel i tøjet, og si’r de: ”Hvor har du alle de penge fra”? – ”Dem har jeg ude fra vejene”, sagde han så.

Inger
Jeg har også hørt at han var inde i en forretning et eller andet sted, og så ringede de til politiet, fordi han lignede jo sådan en landevejsmand … han havde jo en tegnebog så stor … det kan være det er en skrøne … det ved jeg ikke.

Johannes
Marius Pedersen der … hans far … han havde et møde … han havde ansøgt inde ved de der ministerier ovre … ja, så skulle han jo fortælle hvor meget han havde af kraft af de der vandmøllen og vindmølle … ja, så sagde han så, hvis I ellers kan fortælle mig hvornår det blæser, og hvor meget vand der kommer så …
De kaldte ham jo Marius Uldspinder … det var noget med, at hans familie var uldspindere … det er jo pudsigt, for Ferritslev … der var dyrlæge, savværk, der var urmager, der var læge og der var apotek … det var ligesom … det skulle ellers være … nærmest have været i Rolfsted, men det er som om Ferritslev har udviklet sig, og været sådan … og så var der Lykkegaard … der ved jeg, min fætter der, han var med de der Lykkegaard … ude der … der var de i Marokko og sætte de der vandsnegle op …

Alm. snak.

Johannes
Sigurd han var jo … han kom jo ned på den der frie lærerskole … og der var jo … en pige deroppe fra Lykkegaard … hun hed Eva (Erik: Ja, enten Ruth eller Eva) … men altså, det var en datter der fra Lykkegaard, der også var der, og …

Inger
Hvor meget aldersforskel var der på dig og Sigurd?

Johannes
Fire år. Men han var mere … han var meget stor af din alder … og kunne gå med og …
Der var jo noget der hed Øksnebjerget, du ved, ved Bækstrupgård … i dag er det jo et hul i jorden.

Erik
Der var lidt synd, at det forsvandt til naturen.

Palle
Hvad var det nu bjerget hed, Johannes. Det bjerg … du havde et billede af det.

Johannes
Jamen, der var jo et af de der … geodætiske institut …
De var der oppe og … vi kælkede deroppe, men vi var ikke rigtigt dristige … men så Sigurd … han lagde sig lige på kælken … og så … jeg var saftsusemig bange.
Ned på bjerget der gik det jo så stejlt … der var jo ingen af vi andre der turde køre ned der … han har ikke været bange.

Erik
Det var jo dernede vi mødte … vi var jo derned og kælke … der var ikke ret mange der turde tage den stejle.

Johannes
Det var ret højt … det var næsten som en skihopper …

Erik
De havde jo gravet fra til … for det var ligesom at … så gik det bare nedad.
Men det mest forvovne, de tog chancen.

Palle
Johannes. Hvad var det du gjorde med den radio? Din bedstefar købte radio.

Johannes
Nå, ja. Han var en af de første der købte radio … vi fik radio … og så ku vi så … den stod inde i stuen … og så vi tage en ledning, og så sætte højttaleren ud ved køkkenet, og så sad vi der og hørte de der hørespil. Med Poul Reumert og Olga Svendsen … Pio, og alle de der … det var jo …

Palle
Hvad var det, der med den antenne der?

Johannes
Nå … Det var jo Trine trals … det har nok været et hus der i sin tid har hørt til gården, den gården var intakt.Der blev jo delt op … ved det at Karl Bækkelund han fik jo så de der engarealer … vi havde en lille kratskov … og så kaldte vi den store skov, og så kaldte vi det hindbærskoven … helt ude ved Kildemølle … det var et langt stykke … og det var så en jeg havde spillet badminton, som tjente i Ullerslev … ja, han spillede ovre i Langtved også … da kom Sigurd ud på gården der, ved hans far der, Erling der … og der købte han jo så to bævere og de blev stillet ned i åen (Erik: Ja, for de havde bævere dernede) … men altså … han købte jo … det var præsten han handlede med derned i Ferritslev … han lavede vist temmelig meget for de der … det var jo ikke til at få trånet … de der bure og så de der bævere, de har nok været temmelig dyre … men han var sådan mere … så var det ligesom så var det .. så ville han så godt være hjemme  … når han fik en let hest, og de her bævere, og så lov til og dyrke hvidkål og … han var sådan … og så dyrkede han champignon en overgang … inde i det her mørke roehus … og så lavede han der myse(lium) med gran og så videre … jeg har jo været lidt billigere i drift …

Erik
Kun vi ikke komme ind på hvordan det var med badminton … der var Johannes jo, så vidt jeg ved temmelig god.

Palle
Johannes, hvor var det du spillede badminton henne?

Johannes
Ja. Vi startede med - for det jeg så – jeg havde jo den film ude i Nyborg, hvor de viste det der badminton, og så tænkte jeg, det var jo vældigt sjovt. Og vi havde – den var jo firlænget, altså gårdspladsen – der var læ. Og så kan jeg huske, at jeg skrev til – hed det ikke Daell’s Varehus – det var ligesom (lyder som: huslagkatte) – og så skrev jeg … der købte jeg to ketsjere, og pressere, og net og, ja, og så nogle udendørs bolde. Og så skrev jeg, at det ville jeg godt have, men jeg ville regler. Så fik jeg reglerne med. Og så – jeg havde jo et telt, og der passede jo stængerne nogenlunde i højden cirka, og så kridtede vi banen op, og så spillede Sigurd og jeg. Så vi havde ligesom et lille fortrin af og … og så kan jeg huske i – det var da jeg kom derover til Skovby på Als, at de var de begyndt at spille badminton … de spillede oppe i Lysabild … men de var … der var så … ja… du ku jo ikke … da kan jeg ikke … der kunne ikke være flere … men de kunne jo ikke spille. Så pludselig … jeg kan huske … så ville de jo spille med mig … de vi så havde spillet, så siger han til mig ”Så håber jeg den nye mand kommer igen”. Griner. Da kan jeg huske vi … … man kan da have stor fornøjelse af det, ligegyldigt på hvad trin vi mestrer, og så kan jeg huse, at da jeg så kom hjem, da skulle jeg jo ned på Andelsskolen … jeg var så hjemme, og da skrev han saftsuseme til mig, om ikke jeg kunne komme derover og spille for dem, og så ville de betale for rejsen.
Så blev det sådan et … snestorm, at jeg ku’ … jeh skulle jo til Ringe, og så … vi skulle jo over der fra Faaborg til … det var en der var regnet til at sejle med sukkeroer i sin tid … men altså, jeg tænker … det var måske meget godt, så jeg … jeg beholdte mit gode image (griner) … Nej, men altså, jeg blev … old-boys, da har jeg da … single ned i OBK … men det var jo igen det her med, altså, når man er 30 og skal spille med en der er 20, så føler som en oldsag … jamen det … i dag, når vi ser … det er jo, sådan en som der lige er holdt op, han er nogen og 30 …

(båndet løb ud, og blev vendt)

… det er jo … vi kan jo sige, at det kommer jo an på, hvis vi er så uheldige lige og ramle ind i nogle rigtigt skrappe (griner) … Da kan jeg huske, at Sigurd og jeg spillede der hjemme, jeg havde købt de her … udendørs bolde, og for ikke at ødelægge dem, de der bolde, så vedtog vi ikke at smashe … og det var både godt og ondt … de var jo dyre jo, men så var det jo så pudsigt, for ham, en der hed Dennis, der var oppe på … ham spillede jeg med også, og så var der en smed, og han havde ligesom lidt tilknytning til ham der var inspektør, og så skulle, så  ... de der ... OB, de havde fået brændt deres tennishal i … under krigen … og så lejede de sig ind i OBK, det vil sige, at der var syv baner, altså tennisbaner, og sådan en tennisbane, den tog jo seks … og den blev så stillet op … de havde sådan noget klausul på det der … og så om aftenen, når vi var færdige … så lavede inspektøren det jo om til tennis, og så købte jeg en gammel tennisketcher til fem kroner (griner) … og så spillede vi så tennis der, indtil klokken var midnat … men det var jo kun i … man så var … Dalum, de havde ikke nogen hal den gang, de havde lejet … den der … ind ved OBK en aften om ugen eller sådan noget, og så lærte vi nogen … det var to drikkenfeldter ind til … og dem spillede Dennis og lidt med, og så sagde de, hvor spiller I ikke tennis om sommeren? Så  … det skulle I tage og gøre … det gjorde vi så … så tog vi …

Erik
Det var temmelig tidligt i Ferritslev, ikke? Altså, en tennisbane.

Johannes
Altså … det var … det var billigere at spille den gang.

Palle
Johannes. Vidste du godt, at Ferritslev, de har haft en tennisbane?

Johannes
Jo. Ferritslev har …

Erik
Ferritslev var temmelig tidligt med det. Det var noget vi sådan havde hørt om.

Johannes
Nu … Asta’s mand … (lyder som om Erik siger: ”Svend Krüger”) … ja. Deres søn, han spillede en overgang på OB’s … divisionshold … så. Men er blevet ret …

Erik
Sønnen der hed Kristian – eller det var svigersønnen … Krüger der.

Inger
Henny’s mand hedder Kristian.

Alm. snak.

Johannes
Men … Nej. Jeg er jo slet ikke … jeg har jo ikke gået så meget op i  …

Inger
Hvor mange år var du her i Ellinge? Eller, hvornår rejste du fra Ellinge?

Johannes
Altså, jeg var … jeg var jo godt forkælet. Jeg var jo den her lille dreng, sagde Ellen, der havde mistet sin far, ikke. Men så jeg ville jo væk, så, jeg kom … og det ordnede så min morfar der … at, det var Rasmus oppe fra Fredshåb, hans bror købte en gård i Kværndrup, og da blev det til, at der var jeg nede en sommer, og jeg fik 30 kroner om måneden (Erik: ”Ja, det var jo helt godt”) … og kost og logi, og så … da karlen var ude og han var til efterårsmanøvre, da … pløjede jeg, og så videre … det havde … jeg var jo … da kan jeg huske, at … at han, Hans hed han, han var ungkarl … men han … han havde en husbestyrerinde, men så fandt han vist … jeg ved ikke om det har været … men han havde ord for at være god ved sin dreng … så … han betalte da også min sygekasse, kan jeg huske, tillige med, da jeg fik min løn …

Inger
Hvad var lønnen?

Johannes
30 kroner om måneden.
… Og da kan jeg huske … han havde jo bil Hans … og da gav ha en tur ned på Svendborg Teater … der var så … den hed Flådens Pige, kan jeg huske … den der operette, eller hvad det var … Jeg tror Olga Svendsen var med … (uklart) … han har så ment, at han ville vise sig … så … men altså … der var jo ikke så meget ungdomskriminalitet, når vi nåede aften, så var jeg faktisk … jeg ved ikke … jeg var opp ved fem-seks … det var tidligt om morgenen … jeg var ude og malke … og så havde vi jo et kaffe pause … vi sov til middag … nu sover vi til middag … altså … så … jeg kan huse, når jeg så skulle ud og flytte køerne, jeg var ikke rigtig vågen, før jeg flyttet den sidste ko … sådan …

Inger
Du var ikke så gammel, jo!

Johannes
Nej. Jeg var vel 15 år jo … I dag, da studerer de jo til de er 30.

Alm. snak.

Der er jeg tænker … er det ikke ligesom gået i … de kalder det landbrug, men nu vil jeg kalde det fabrikker … altså, jeg synes jo … jeg … bliver tilfredse.

Palle
Hvor mange dyr var det I havde hjemme ved jer? På jeres gård, altså med køer og ..?

Johannes
Vi havde, ja … vi havde en halv snes køer, og vi hjalpes ad med at malke, og … jeg trak med kalvene, kan jeg huske … men altså … vi kunne jo ikke forstå, Karl Bækkelund, han kunne jo bare have ladet det halve gået et stykke over åen, og så de have passet sig selv … nej. De skulle trækkes. Der var lige nogle kvier der stod ude om natten der … men ellers kalvene der, kan jeg huske … og … så … mælken, den skulle jo først klares, og vi sådan en brønd nede ved kohuset, og der stod jeg så og pumpede … det her, så det var … fyldt, og mælken blev kølet af … jamen …

Inger
Jeg synes jeg kan huske, kunne man ikke godt finde på at hejse mælkespanden ned i brønden for at køle af?
Det gjorde …

Johannes
Det eneste jeg har … sænket ned i brønden, det var en flaske snaps (griner) … jeg vil godt tro det er rigtigt hvad du siger …

Inger
Sagde du, at den gang du var barn, da var det en firelænget gård?

Johannes
Ja. Vi havde være nede og besøgt … det var datteren … var det Klement … og der er kun stuehuset tilbage … og vi blev vist rundt … jeg kunne jo fortælle lidt, og … han var meget, meget imødekommende.

Inger
Der er vist ikke lavet ret meget om derned i stuehuset, er der?

Johannes
Altså … jeg ville gerne have set … det hele, men … der hvor vi sad, det var faktisk i det gamle karlekammer …

Inger
I mange år, der boede jo Klement Larsen i den anden ende, i modsat ende … og der var også et stort … tror du ikke det var der ned i havde køkken, da du var barn?

Johannes
Altså. Da vi … kom … så blev der bygget til … med køkken, og der blev lavet et værelse, hvor min morfar så ... og der holdt vi også til, Sigurd og jeg, vi … boede inde ved ham.

Inger
Og da var I så også to familier den gang. Var I ikke?

Johannes
Æh … nej, det … altså. Nej. Der var altså … ja, min morfar flyttede med, og så blev der bygget til, og der blev lagt el ind, og der blev gravet en brønd … efter at vi … så jeg tror. At de har kommet med lidt penge … og … men det tænker men ikke over … jeg tænkte ikke over det, jeg var jo kun fire år …

Alm. snak.

Inger
Må jeg lige spørge dig om noget? Jeg havde med kirkegården at gøre for nogle år siden, og hende sygeplejersken er begravet, og det var en Elly Sørensen fra Brørup, at der stod for gravstedet, eller ordnede det.

Johannes
Ja, det var Nanny’s datter … de var jo tvillinger …

Inger
Nanny. Hvem er det?

Johannes
Det var Lise’s søster. De var jo tvillinger.

Inger
Javel. For hun kom her ind og ordnede nogle papirer og noget. Jeg havde nemlig noget familie i Brørup, og der kom hun også til, Ellen dér, og det var jo meget sjovt. Og i nogle år, da kom de …jeg tror de kom en gang om sommeren, jeg ved ikke om det var hende og en søster, eller … de lidt på kirkegården.

Alm. snak.

Johannes
Altså, når vi tænker. Skruer vi tiden tilbage … så var de store herregårde … Palle og jeg vi tog derned hvor jeg var dreng … dernede ved Kværndrup … jeg kunne ikke se det store stuehus nogen steder, nå , Palle han fik … så kommer han ind og så … viser det så, at det … de havde over 100 køer. Tre malkemaskiner til en million stykket, eller noget i den retning (Inger: ”Malkerobotter”) … jamen … og så er det jeg siger, hvor meget … 400 tønder land … skulle der jo til alle de køer … havde vi nu skruet tiden tilbage til … 20 tønder land, … og der kunne leve familier på husmandssteder og så videre.

Inger
Ja, men det kan der ikke i dag.

Alm. snak.

Johannes
(Læser i Ellingebogen) 108 … her der står her ”14/2 1924, man sælger pavillonen (der lå ved siden af kroen og blev brugt til dans) til Karl Bæklund for 1.100 kroner. Da må han sgu’ da alligevel været kommet til penge (griner) … så tænkte jeg, mon det skulle have været ... vi havde jo en ret stor vognport, der stod på modsat side af vejen, om det skulle være … og der var jo … der kørte dogcart og der gig, og der var en fjedervogn, og der var selvbindere og så videre … (Erik: ”Maskinhus” – Inger: ”Og så var det du mener, om det var den pavillon”) … ja, det  var jo det jeg tænkte på, om det kunne være (Inger: ”Ja, det er jo svært at vide”) … han var sådan en … min bedstefar, han var jo nok gået lidt på kro, og det har der været flere Ellinger der har gjort, og da de har nedlagt kroen, så har de brugt brugsen som smugkro … og derfor gik det galt for Vrå’s …og det var  … fatter han sagde, det var han, og så Harald Jensen, de sagde … det var ham og Peter Kaspersen, de var revisor, og synes ikke at det … de ville ikke godkende det … ”det skal sgu’ godkendes” sagde ham Aksel Madsen … men så fik de eksperter til at kigge på det, og så viste det sig, at der var underslæb … og jeg kan huske ham, Karl Bækkelund og så ham Harald Jensen, han blev regnskabsfører (Erik: ”Han var jo også ret kløgtig”) … Han var sådan … lidt af en type … han lavede de der små pumper, jeg stod og pumpede inde i …

Palle
Johannes. Hvem var det … ham opfinderen dér …

Johannes
Jamen, det var jo Karl Bæk. Han var jo noget af en opfinder. Og jeg kunne så forstå, at Karl Bækkelund og Rasmus oppe fra Fredshåb … og så Peter Kaspersen, tro jeg … havde kautioneret. Han kørte rundt … han havde en gammel bil … Karl Bæk … altså … han var jo en opfinder … men han var ikke … han tænkte ikke så meget på det økonomiske …

Erik
Man hørte jo altid, når han havde opfundet noget, så var han færdig, så solgte han det.

Johannes
Når vi hører i dag, så er det ligesom … nu er det økonomi det hele ... jeg kan huske, han lavede en elektrisk vaskemaskine … som han lejede ud … og så var der noget med, at de lavede … jeg kan huske hans … var de lidt … lige som tog hold … Alfred Bæk, og så var der en yngre … og så var der to ældre, en der hed Erling … han blev ansat ved Kaspersen nede i Ullerslev … Erling Bæk og Arne Bæk … (Erik: ”De producerede pumper til Falck. Det var en triller der blev hægtet på en bil”).

Alm. snak.

Johannes
Ejler Jokumsen, der købte gården i 54, han jo bror til Poul Jokumsen … (Erik: ”Og han nåede jo at have Bækkelunds gård”) … og så solgte han den året efter til Rigmor og Klement Larsen … der var født i 15 …
I 82 der overtog datteren Kirsten og svigersønnen Niels Erik Nielsen gården … og det er ham vi har besøgt.
Og der kan jeg … da var det ham bagersvenden, han lavede jo en (lyder som ”Spejder) … og de kom jo både fra Ullerslev og Skellerup, og var en fra Rolfsted kan jeg huske … og det var jo noget … så var det ligesom da han blev kæreste med frøken Jokumsen, da dalede han lidt …

Alm. snak.

Johannes
Men så blev der en fodboldklub … (Kigger i Ellingebogen) … Der står det der med Salling … og Hemmingsen … nå ja. Ægidia byggede der efter huset Kirkeballe 4 (Ellingebogen side 93) … jeg kan huske, at min mor hun snakkede om en frk. Jacobsen, hun står nævnt her fra 1903 til 9 (Alm. snak) … En bager tror jeg nok, og da var min mor der ovre i den bagerforretning … og hun har også været nede på Ullerslev Mejeri, min mor … og der var blandt andet ham Petersen Dahl, altså ham der havde den der ugentlige radioudsendelse, der var forstander for Johannes Petersen, Dalum.  Han var forstander på … han havde den der udsendelse for landbruget … og han var kandidat nede på Ullerslev Mejeri, da hun var der ned. Jeg har kogebogen de havde foræret til hende til hendes fødselsdag.

Alm. snak.

Det var under 8 (i Ellingebogen) der stod der … og der var … et sted hvor jeg fandt de forskellige foreninger i Ellinge, der har de jo … der står ikke … der var jo boldklub … det har været omkring 33, og da kan jeg huske at der var fire-hold stævner, og der blev spillet håndbold af pigerne, og der blev lavet et løb, hvor de løb ud til … der ved Katrinebjerg … altså, det er ikke nævnt. Og de kom jo både fra Ferritslev og så videre … der var rigtigt gang i det … og jeg kan jo huske … Henrik … han var jo konferencier … der var højttalervogne og så videre. Der var virkelig gang i den … det var jo noget med, han startede som, var han ikke ligesom barber, de snakkede noget om … hans kone Tulle der, hun spillede jo der ved Thorsfeldt, og Jørgen Petter (Erik: ”Jørgen Trut-trut) … og så var det jo at, jeg nemt ved, sådan at høre melodier, og så når Jørgen Petter stod og øvede sig, de spillede jo til bal, så skulle jeg jo … ligesom give dem (uklart) når kom til Rofsted … de piger, de spillede klaver, de to af dem i hvert tilfælde … men så kunne jeg ikke lade være, så jeg stod inde i deres pigekammer, og stod og fløjtede … altså … vi kørte jo ud med varer, så var jeg med … han var meget humoristisk …

Alm. snak.

Johannes
Altså. Hende Lisbeth … købmandsforretningen, hun var jo datter nede fra Skellerup … og ham … hendes bror, han var i Aunslev, da jeg var dér … og han spillede til bal … han spillede sammen med (uklart) nede fra (uklart) … men altså vi kørte en tur … så startede vi … nu skal vi prøve at køre … så kørte vi til Ullerslev, lukket, Flødstrup, lukket, Langtved, lukket, Aunslev, lukket … da var så lige en SPAR der på hjørnet …

Alm. snak.

Det er ikke fremskridt det hele.
Men sådan er det jo. Når vi tænker at … altså … før i tiden, da var det herregårdene, nu er det ved at ende i samme … jeg kan da huske, der blev lavet små husmandsbrug, da kunne en familie leve.

Inger
Vi havde jo. Da vi startede, det var inde på den anden gård. Kirkeballegård hedder den. Og da blev det udstykket tre statshusmandsbrug.

Johannes
Det var jo Peter Kaspersen. Ham tror jeg Karl Bækkelund har sat ret højt.

Inger
Men det var vel også af nød og trang.

Alm. snak.

Johannes
Jeg ved da, at Karl Bækkelund, han … var glad for at få de børn fra de hjem der, fordi han sagde, de har fået …
Og for at slutte af, så var der tre der tager ud og spiller billard ude i det der FKF-Hallen derude i … hvad hedder det, Beddinge, derude, ja … han var så skrædder den ene der, han hed Villy Kristoffersen, nede fra Rønninge, så siger han til mig, ja, han havde som dreng tjent oppe på Fredshåb. Så siger han, og derned på gården, der var en dreng der hed Johannes, det var jo mig (griner) … Det sgu’ pudsigt.
Han fortalte netop det der med at der gik rygter, da han gik der oppe ved Rasmus, at han var kørt i åen. Der blev sagt, at jaa,han har nok været fuld, og så siger han så, Villy der, at det var faktisk en sygdom, det der med at han faldt i søvn, og så var kørt i åen. Du ved der … der går der …
Men det …

Inger
Nu snakkede vi om Kaspersen. Er det ikke underligt. Deres gravsten er oppe på Rolfsted kirkegård – endnu. Ja. Det er den. Den er lige ud for … altså, når man går ud af døren inde fra kirken, der er gravstedet lige der uden for.

Johannes
De havde en datter der var musiklærerinde, og da tog min kusine der, fra Rolfsted. De fik undervisning, derhenne. Vi havde også stueorgel derhjemme, og så skulle Sigurd prøve (griner) og skulle op til Kaspersen, men så havde en der var skolelærer

Inger
Ja. Han var skoleinspektør over i Vejle. For hans enke – nej vent nu lige lidt.

Erik
Karen, hun byggede hus oppe ved siden af Skovgård (uklart).

Inger
Ja. Der kom … jeg tror det var Karl Kaspersen’s – nej vent nu lige lidt – jeg skal lige – den ene søn hed Karl – nej nu er jeg lige ude på …

Johannes
… Karl Kaspersen … men jeg kan ikke lige huske … men jeg ved at der var en søn, der var skolelærer.

Inger
Ja. Og det var hans enke … hun har kommet her, fordi hun ville gerne ind og se gården der inde … hun havde været inde på kirkegården, og kunne se ind på den anden gård, og så kom hun og besøgte os her. Hun boede ude i Odense, hendes sidste år …

Erik
Kaspersens går, den var jo så stor, at der var ingen der kunne købe den. Og så kom der nogle gode låne muligheder for sådan en familie (uklart) … de fik nogle meget fine statslån.

Johannes
Da vi boede her … jeg kan sådan … jeg gik over fra … der hvor vi boede, der ved det gamle mejeri. Der kunne jeg gå over marken til Jørgen Skjødt … til … der var en der hed Theodor, der var kontrolassistent … jeg fik en lille violin af ham der … og vi.. der var så Peter – skolelærerens i Ellinge, og så en der hed Karl Aage, og så jeg og vi tog til … violinundervisning i Langeskov, men så fik han tuberkulose, og så var … de havde altså respekt jo, for det … og ellers det … men så tilbød Hemmingsen, at han ville godt undervise mig og … det blev så mere så mere sådan på kammeratlig … ja, for vi spillede første og anden violin, og … nej, det er det jeg siger, der er en der har … da vi boede der i Thorsensgade, at der stjal min violin. Den var ikke brugt, jeg havde aldrig spillet på den  (griner) … men altså … det … det spejderhistorie der … og så den boldklub der jo, og det var jo ligesom, det var sjovere at spille fodbold … (griner) …

Palle
Jamen jeg kan huske ham tennisspilleren, Kurt Nielsen. Johannes og mig, vi var ovre i Kolding for nogle år siden, og se tennis med Christian Pless og (uklart) … og der spillede hans barnebarn jo (uklart) … og så kommer vi gående, og så siger jeg, så kommer Kurt Nielsen, så siger jeg til Johannes – det er da Kurt Nielsen, og så spørger … så siger … om jeg må tage et billede af dem … jo … og så fortæller Johannes … hvor var det nu du havde set ham spille?

Johannes
Ja. Det var i 56 … eller noget … og der var … han havde været i finalen to gange i Wimbledon, Kurt Nielsen. Han var jo … han var jo ikke seatet, så han har jo ikke været sådan konstant, men han har … Wimbledon, der var altså … to gange … men han tabte altså fem gange … men han var useated, og det hører jo også til sjældenhederne …

Palle
Men det var sjovt at se Kurt Nielsen. Fordi Kurt Nielsen, han, da Johannes fortalte jo hvem han havde spillet mod, han kunne huse det hele … det var som om det var i går.

Johannes
Ja. For jeg var lidt i tvivl om … hvad han hed … ham han spillede med … det var en Hood, eller sådan et … det var en australier, han spillede med … det var i i … det har været i 56 eller noget i den retning … men så … det blev regnvejr, og så …

Palle
(Uklart) … Caroline Wozniacki … at vi var ude og se … og der spillede hun så … og hun spillede så finalen, og hun vandt … og så skulle vi ind … så skulle Johannes lige på toilettet, og mens jeg så står der, hvem kommer gående, det gør Caroline, sammen med Laudrup’s, en af sønnerne der, og Johannes han kommer bare gående om hjørnet, og så skal have sin jakke, så tænker jeg, hov det (uklart) … Caroline (uklart) … må jeg tage et billede af dig sammen med Johannes (uklart) … det der var så sjovt, det var, da Johannes så blev syg, og lå på sygehuset, så tænkte jeg, om jeg ikke kunne få, hvad hedder det Michael Mortensen, som har trænet Caroline, ham fandt jeg på nettet, om han så ikke kunne (uklart) … så kom der et håndskrevet brev fra Caroline, at hun ønskede ham god bedring, og … det hele … (uklart).

Erik
Jeg kan da godt forstå, at billedet er hængt op …

Alm. snak.

Palle
… og under bordet, der er et leksikon, der er så gammelt at … så snakkede vi om et eller andet (uklart)

Erik
Hørte du det Inger. Han har billeder af de unge badmintonspillere (uklart) … på væggen.

Palle
Skal vi dele en øl Johannes.

Johannes
Ja, så skal vi dele …

Inger
Skal det være almindelig eller Classic

Alm. snak.

Palle
Johannes og mig, vi deler tit sådan en Fynsk Forår … dem har vi godt nok delt mange af.

Alm. snak.

Inger
Det kunne være vi holder et møde til. Skulle vi ikke det?

Johannes
Jo. Det synes jeg.

Alm. snak.

Johannes
Det er nu helt fantastisk. Der har boet syv, mens vi har boet der, hvor vi bor. Der har boet syv før at Palle kom …
(Niels Frederiksen kommer på besøg)

Alm. snak.

Johannes
Ja. Det … ja. Jeg har jo … så var jeg … rundt om i de forskellige brugser, og så videre …

Inger
Har du slev været brugsuddeler?

Johannes
Nej. Jeg har haft en lille købmand … der i (lyder som Turesensgade) … og så kom … men så kom … hvad hedder det … Jeka … og lagde sig oppe i enden af gaden … så var det bare slut …så var det bare med at finde noget at rive i …

(Her løb båndet ud).

Følgende notater tog jeg undervejs:

- Johannes spillede tennis sammen med Palle indtil for ganske få år siden.

- To flyvere nødlandede ved Rolighedskroen, der var ingen skader.

- Skovfoged Iversen nødlandede ved Øksnebjerget.

- Johannes blev som 65 årig kørt ned. Han var på cykel og blev påkørt af en bil, som kørte over for rødt. Johannes var hjemme igen inden jul.

- Cirkus Benneweis slog telt op i Ellinge.

- Thorkild ”Livrem” Kristensen sagde nej til at der blev indført Tips, men indførte det selv, da han blev finansminister.



Verner Eg
Ellinge
10. maj 2013
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
Tilbage til indhold