Hindemae og Degnens Høj - Ellinge

Ellinge
"Et smørhul på Fyn"
Ellinge
Gå til indhold

Hindemae og Degnens Høj

Lokalhistorie
     
Hindemae
Hindemae Mølle og
Degnens Høj
Af Verner Eg
Teksten herunder er et direkte afskrift af en  månedsopgave fra spejderne Lanternene, Ullerslev Trop fra 1979. Troppen besøgte baron Erik Juel-Brockdorff, som gav spejderne de informationer, der ligger til baggrund for teksten om Hindemae og Møllen.
Troppen besøgte desuden lærer Sørensen's enke i Skellerup, og hun har leveret baggrundsinformationer om Degnens Høj.

Teksten er så vidt muligt gengivet, som den oprindeligt blev skrevet. Dog er der ikke lavet linieskift, som i originalen.
Teksten er venligst stillet til rådighed af Anne Lise og Knud (Tækkemand) Jacobsen i Skellerup. Deres datter Lene var tropsfører.

Illustrationer i det oprindelige materiale er gengivet, dog er et par tegninger udeladt på grund af utydelighed.
Det har ikke været muligt at spore ophavsretshaverne til illustrationerne, og jeg håber på velvillig accept.

  Skellerup Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Ara.

Hindemae
  Areal: 150 ha. Ager og 50 ha. Skov.
Hindemae ligger hvor Vindinge Å skærer Svendborg-Kertemindevejen, tæt op til landevejen. Nær ved Ullerslev, mellem Ullerslev og Skellerup.
Hindemae var oprindelig en skattepligtig gård, men blev i det 16. århundrede en hovedgård.
Gården nævnes allerede på Valdemar Atterdags tid (1340 - 1375).
Den første kendte ejer af Hindemae, var formentlig Niels af "Hindemarck", der nævnes i 1326.
I det 15. århundrede blev dens navn knyttet til den gamle adelsslægt Ume. "De stille Umer" der ellers var fra Sønderjylland, førte i skjoldet en gylden ømeklo i et blåt felt. Den første Ume var den "Store" hr Jørgen, det hed han på grund af sin godsrigdom. Foruden Hindemae ejede han Brolykke på Hindsholm, Rygård, Søbysøgård, og Bondemosegård. Han var en lærd mand, og han blev ridder og landstingshører på Fyn. I Odense i 1440 døde han, man kan se hans ligsten i Søby Kirke.
Sønnen Jørgen Ume blev nu herre over Hindemae. Han var landsdommer på Fyn, rigsråd og høvedsmand på Hagenskov. Han døde i 1510. Hans enke Mette Clausdatter Huitfeldt tog ophold i Odense. Sønnen Claus Ume overtog slægtsgården. Han gjorde sig ikke bemærket. Da han døde i 1531 overlod enken gården til sønnerne Jørgen og Erik Urne.
Jørgen Urne var lidt krigerisk anlagt. Han var i den sachsiske krigstjeneste, som kæmpede for en protestantisk sag mod Karl V. Han var nemlig gal på danskerne, fordi man fra den danske side ikke ydede kurfyrsten aktiv hjælp. Jørgen Urne lå i strid med sin nærmeste frænde Christoffer Urne på Rygård. Han mødte op i brynje og med væge ledsaget af sine svende og begyndte at skyde løs og råbe op. Dette skete i 1548. Han skulle gøre afbigt med sin konge.
Han døde i 1548 og broderen Erik Urne blev eneejer.
Da han blev gift med en holstensk adelsdame Margrethe Pogwisch, fik han forbindelser sydpå, og blev lensmand på slottet Ratzeburg i Lauenburg. Han blev i 1561 dræbt af nogle "ugudelige bønder' i Krøppelshagen, men efter andres mening, blev han dræbt af Palle Steen til Klingstrup.
Indtil Frands Urne overtog Hindemae, boede enken på gården. I 1588 mistede han slægtsgården. "Desværre han nogen Tid skulde få den i sine Dage, at han saaledes skulde skille de Urne ved Hindemae, som havde havt den udi nogle hundrede aar". Hans bror Claus Urne beholdt sin andel i gården til 1605. Da han solgte den til Frands Rantzau.

Fru Helvig Hardenberg til Arreskov, ejede den anden halvdel, hun var en af landets rigeste adelsfruer, hun var enke efter Erik Rosenkrans, rigsråd og lensmand på Bergenhus. Hindemae blev overtaget i 1599, ved hendes død, af svigersønnen Breide Rantzau til Rantzausholm (Brahetroldeborg). 1618 tilfaldt gården Lisbeth Sofie og hendes mand hed Hans Johansen Lindenov til Gavnø og Ivemæs, kaldet "den rige". Datteren Helvig Lindenov arvede gården, og blev gift med Sivert Urne til Rårup. Hans anden kone Catarina Sehested arvede i 1661 gården, samme år afstod hun halvparten af Hindemae (97 tdr. htk.) og noget bøndergods, senere samme år ægtede hun generalmajor Hans Ahlefeldt til Glorup slot. Året efter skødede han gården til oberst Hans Schrøder og Bertha Ahlefeldt.
Bøndergodset bestod da af 8 gårde og 1 gårdpart i Skellerup med skov til 16 svins olden samt 4 gadehuse, i Grøfteskov 1 nybygge og 2 husmænd, i Soderup 1 gård, i Ellinge 2 gårde med 6 svins olden, i Pårup 1 gård med skov til 20 svins olden, samt 1 husmand, i Lundeherred i Gjærskov 1 huspart. Desuden pantegods i Vindinge herred i Ullerslev 1 gård, i Bjerge herred i Birkinge i Nonnebo med skov til 100 svins olden. Hans Schrøder adledes med navnet Løwenhielm, ejede desuden Vejrupgård, Sanderumgård, Selleberg, Lammehauge og Nordskov. I 1687 erhvervedes Skellerup og Ellinge kirker. I 1666 forærede Løwenhielm en døbefont til Skellerup kirke. Døbefonten er timeglasformet og udskåret i træ. Der er malerier på. Løwenhielm havde fra jævne kår ved ejen dygtighed svunget sig til tops, han var søn af herredsfogeden i Slis herred.
Ved skøde af 1690 der er underskrevet af Thomas Kingo, skænkede Løwenhielm gården, der da havde 76 tdr. htk. Og bøndergods 377 tdr. htk., til svigersønnen Frederik Eiler Gjedde.
Holberg fremhævede hans tapperhed under slaget i Køgebugt, hvor han var chef for et orlogsskib. Da han i 1713, blev afskediget fra søetaten blev han stiftsamtmand i Odense, til han døde i 1717.
Han ligger begravet i Skt. Hans kirke i Odense. Hans "colosale og rige indbo" indbragte 9000 rigsdaler ved auktion. Et minde om ham som Hindemaes ejer har man endnu fra de alterstager han skænkede til Skellerup kirke i 1692. Han havde en gård i St. Kannekestræde i København, og der boede han som regel med kone og børn. I 1709 blev den norske Ludvig Holberg huslære for hans tre sønner, de var lærevillige men var stridbare og fløg i totterne på Hindanden. Den ældste faldt i en duel i Brabant (Belgien), den anden druknede i Hindemaeåen, han blev begravet på Skellerup kirkegård. Derfor blev det den yngste søn Karl Vilhelm Gjedde der ved auktion købte gården for 13000 rigsdaler i 1719. Hovedgårdstaksten var da 37 tdr. htk, kirketiender af Skellerup og Ellinge kirker ca. 48 tdr. htk., og bøndergods 216 tdr. htk.
Ved giftemål fik han baroniet Vintersborg på Lolland og solgte Hindemae i 1725 til kommandør Seneca Christophersen Hagedorn, en borgmestersøn fra Fredericia. Seneca var født på Hindsholm. Han blev uddannet som søofficer. Han var med i engelsk og hollandsk tjeneste, i kampene i Middelhavet under Den Danske Arvefølgekrig, og i søkrigen i Den store Nordiske krig. Han blev udnævnt til viceadmiral i 1734, men et par år efter fik han sin afsked. I 1720 havde han erhvervet Krumstrup og Jerstrup og købte nu Hindemae for 16500 rigsdaler.
Engang han skulle vise sig for en dronning kom han i slåbrok og tøfler. Hagedorn var meget ivrig med driften på gården. Han opførte en ny borggård af
bindingsværk og en ladegård. Men på Hindemae var der også modgang. I et kvartal i 1745 døde der 65 stk. kvæg af kvægpesten der hærgede. Samme år begyndte han at optage mindre lån. 3 år efter lånte han 32000 rigsdaler mod pant i Hindemae og Krumstrup. Han lånte hos den millitaere pensionskasse. Han byggede et gravkapel til Skellerup kirke, men det blev revet ned i det 19. århundrede. Men der er endnu et par malnnlysestager der minder om admiralen. Seneca von Hagedorn og Elisabeth Birgitte Rantzau gav i 1737 et knæfald til Skellerup kirke.
Da han døde i 1750 blev gården solgt for 25100 rigsdaler, til herredsfoged Hans Pedersens enke Karen Jakobsdatter. Hun blev senere gift med kancilleråd Frederik Pedersen. I 1778 blev gården skødet for 38000 rigsdaler til Ove Johan Vind. Der fulgte med gården møbler i alle værelser, med "værende betrækker" også uret i frontispicen og "bordklokken". Hindemae var da blevet forøget med Skellerup komgetiende og blev da på 342 tdr. htk.
Ove Johan Vind var hofjægermester og major. Han tilhørte den gamle slægt Vind. De fører i deres skjold et sort hestehovede med sølvbidsel og guldtømme. Ove Johan Vind var født i 1730. Han tog afsked fra hæren i 1769 på grund af svageligt helbred. Han blev, et par år før han købte Hindemae, gift med Regitze Sofoie Sehedested fra Broholm.
Ove Johan Vind blev den nuværende gårds bygherre. Han lod opføre en ny hovedgård i et stokværk, med høj kælder som er hvidpudset. Midterpartiet er lidt fremhævet blev opført i 2 stokværk, med å refendsfugning, da det er 3 fag bredt.
Det blev foroven afsluttet i en trekantet gavl. Det blev også udsmykket med brede vandrette bånd, og kronet af trekant frontoner. Sidepartiernes mure er slet ikke udsmykket af nogen form. Ved dette fremhævede midterparti er der blevet skabt et rummeligt rum, som skulle have haft et forbillede til Glorup og Odense slot, men resten af selve husets plan er afhængig af Juelsberg. Stuehuset er bygget i den stil der hedder klasisismen, fordi der er ikke tårne og spir. Trapperne er anbragt yderst i sidepartierne så det er derfor der er nogle tomme murflader. Alt dette byggeri blev lavet omkring 1790. Ove Johan Vind fæstede af Odense Hospital (fattiggården) kongetienden af Ellinge, som var henlagt til Odense skoles kommunitet, det førte til en lille strid med sognepræsten, han er en kendt økonomisk forfatter O. D. Lütken, han mente at sognepræsten fra gammel tid skulle nyde hele boghvedetienden fra Skellerup og Ellinge sogne. Både hospitalsforstanderen og bispen støttede Lütken, blev Vind nødt til at bøje sig.
I samme år han solgte gården gav han en klingbeutel (klingpose) til Skellerup kirke. Den klingpose er til at samlepenge i. Den ligner et fiskenet, for det er en lang træstang med mønster skåret ind i.
I den ene ende er der en rund sølvring af sølv med en pose på af rødt fløjl. Nede i bunden af posen er der en lille sølvklokke, med tre bogstaver på. Bogstaverne er C.A.W. På sølvringen står der 4. oktober 1801, og nogle bogstaver; 0.3.V for Ove Johan Vind, og R.S.S. for Regitze Sofie Sehested.

Ove Johan Vind solgte gården til Charles Adolph Denys Mourier, for 84500 rigsdaler i 1801. Mourier var født i 1776 på Macao. Mourier var søn af superkargo i Asiatisk Kompagni P. Mourier. Mourier var en god landmand. Han delte jorden op i 9 marker: 1. med byg, 2. med havre, 3.-4. med rug, 5.-8. med græs og den 9. med brak.
Kort efter han købte Hindemae bortsolgte han noget af hovedgårdstaksten og alt bøndergodset. Han kørte gården videre med fast mandskab af karle og husmænd. Af de erfaringer han fik ved det lavede han en lille skrift "Plan til en stor Gaards Drift uden hoveri og til at opnaae dette vigtige Øjemed kender jeg i en fri Stat, hvor intet Slaveri hersker, ingen bedre Drivfjender end god Medfart, god Kost, høj løn og saa vidt muligt et gjøre dem ... intereserede i de ved deres anvendte Flid ventende Fordele ..." Han blev belønnet med en lille guldmedalje af Landshusholdningsselskabet. Mourier skrev mange andre skrifter om landbosagen. I 1810 blev han medstifter af Fyens Stifts patriotiske Selskab.
Da spaniolerne kom til Fyn, blev der indkvarteret 33 spanske officerer og nogle menige på Hindemae.
Mourier satte i 1839 Hindemae til auktion. Den blev solgt til kammerherre lensbaron Carl Juel Brockdorff til stamhuset Tåsinge og baroniet Scheelenborg og til Valdemar slot.
Kari Juel-Brockdorffs hobby var brogede katte og duer.
Uge siden 1839 har Hindemae været i slægten Juel-Brockdorffs eje.
Efter Kari Juel-Brockdorff, som doede i 1859, samme år som Mourier, kom sønnen Frederik Carl Vilhelm Niels Adolph Krabbe baron Juel-Brockdorff til Hindemae, han døde i 1876. Sønne Carl Frederik Sophus Vilhelm baron Juel-Brockdorf overtog gården. Efter hans død, overtog hans enke Julie Sofhie Thora Anna Caroline født baronesse Reedtz-Thott gård. Da hun døde i 1936 kom sønnen kommandørkaptajn Niels baron Juel-Brockdorff til. Han var direktør i østasiatisk Kompagni. I 1934 blev hovedbygningen restaureret, og i den senere tid er ladebygningerne moderniseret.
Hovedbygningen er fredet i klasse B.
I 1940 skødede Niels Juel-Brockdorff Hindemae til den nuværende ejer, direktør for A/S Nyborg Mælkecentral, kammerherre, hofjægermester Erik Juel-Brockdorff for 386000 kr. Han boede i Hovedbygningen fra 1940 - 1958. Derfra flyttede han over i Møllen efter den var blevet restaureret. Erik Juel-Brockdorff havde møbler til hele Hindemaes hovedbygning, men efter han er flyttet over i Møllen har hans børn
hver fået "hver en lille stol", som det hedder.
Fra 1958 - 1966 har hovedbygningen stået tom, men i 1966 lejede Nexøe Larsen hovedbygningen. Nexøe Larsen samlede på sølvtøj, kobberstiksamlinger og
malerier. Da han døde i 1978 blev hans samling solgt for flere millioner kr, det var den største private samling, der blev solgt på auktion inde i København. Nexøe Larsen kunne også møblererhele hovedbygningen. Han restaurerede og moderniserede i sin tid gården med forsatsvinduer og centralvarmeanlæg.

I 1930 blev der lavet en ny vej, den gamle gik ind over den gamle bro.
Da ladebgningeme blev moderniseret blev der lagt teglsten på, hvor der ellers var stråtag.
Nu er der ikke nogen dyr på gården men forhen var der en stor besætning af svin, køer og høns, Nyborg mælkecentral stammer herfra.
Der hører en meget stor park til Hindemae 5 tdr. land, halvdelen er plantet til.
Indtil for ca. 25 år siden har der været storke på maen ved Hindemae. Storkereden var på Skellerupgård i Skellerup. Når storkeungerne var blevet store nok, fløj de ned på maen ved Hindemaen, der lærte de at fange frøer og snoge og store insekter.
Men nu kommer der ikke storke der mere fordi der dels er blevet drænet og fordi der ikke er ret mange storke tilbage i Danmark.
Der er meget godt dyreliv omkring Hindemae og åen og i skovene. Jorden er fredet, så der bliver ikke bygget huse der.
Skove: Størst er Hindemaeskov med 33 ha., hvoraf 22 ha bøg, 2 ha eg, 5 ha. Andet løvtræ, 4 ha. Nåletræ
Det tilhører Erik Juel-Brockdorff. Terrænet er i hovedsagen bølget, det er god skovjord.
Fredede oldtidsminder: En høj i Hindemaeskoven.

Læs  mere om:

Urne
Våbenskjold



Arreskov


Helvig Hardenberg


Ludvig Holberg


Ludvig Holberg


Selleberg



Sanderumgaard



Juel-Brockdorff
Våbenskjold
Placeret over vognporten på Hindemae


HINDEMAE's ejere gennem tiderne:

1480 Jørgen Urne
1588 Helvig Hardenberg (en part)
1599 Breide Rantzau
1618 Hans Johansen Lindenov
1652 Sivert Urne
1661 Hans Ahlefeldt
1663 Hans Schrøder (Løwenhielm)
1690 Frederik E. Gjedde
1725 Seneca Hagedorn
1750 Karen Jakobsdatter Pedersen
1778 0. J. Vind
1801 C. A. D. Mourier
1839 C. Juel-Brockdorff
1940 E. Juel-Brockdorff


Læs mere om Refendsfugning



Taget i 1978, ved oversvømmelsen.
Det er ikke til at se det,

Hvis man ikke lige ved det.

Det er altså Hindemaeåen.

Det er taget for ca. 15 år siden.
(Altså cirka 1964, red.)
Tegning:

Senere viceskoledirektør Helms
(1895)

Tekst:

Herregården Hinnema seet fra
Skjellerup Præstegaardshave
(tegnes afsenere vlceskoledlrektør
Helms).

(Der står måske N.M. Helms, red.)
Ordforklaring
Htk. Hartkom

Mål for et jordstykkes bonitet ved anvendelse i landbrug eller skovbrug, stammer fra ansatelsen af de gamle jordgildeafgifter, som svaredes af bønderne i hart eller hårdt kom (rug eller byg).
Med udgangspunkt i hvad der herom var an-ført i godsernes jordebøger, tilvejebragtes 1664 den første matrikel som grundbog for ejendornsbeskatningen.
Den afløstes i 1668 af den, til hvilken Ole Römers navn er knyttet. Skønt ansatelseme, der nu går tilbage til 1884, lider af betydelige skævheder, fordi meget af den lavt takserede jord siden da er undergået store forbedringer, bruges hartkomsansatelsen stadig ved angivelse af landejendommes beskaffenhed (den er også i købekontrakteme) og som statistisk inddelingsgrundlag.

Landgilde
En festers årlige afgift til ejeren, oprindelig betalt i naturalier, efterhånden også i penge. Landgildets størelse fastlagdes ved fætets overtagelse.

Herred
Herred er et landområde. Ordet hen'ed kommer af hær, hærridt. Det har sikkert været sådan, at bønder og godsejere skulle stille med karle til en hær.

Det fungerede også som en retskreds. Herredsnavnene bliver ikke brugt så meget mere, fordi det er blevet lavet om til Anter.
Det er et andet landområde og har en anden betydning end herred. For eksempel Fyn har også været inddelt i flere herreder, men det er kun et Amt nu.
Det er derfor der var noget der hed herredsfogede. Herredsfogeden var den øverste mand i et herred.


Møller Vilh. Breitenstein
* 16-1-1877
† 3-6-1957

Maren Breitenstein
* 22-9-1870
† 22-6-1961




Hindemae Mølle
Hindemae mølle ligger ved siden af Hindernae, ovre på den anden side af vejen.
I 1824 byggede Ove Johan Vind møllen, der var/er den nætstørste Hollandske
vindmølle heri Danmark. Den Iå/ligger på det højeste punkt deromkring.
Møllen hører under Hindemae.
Mølleren på Hinderraemølle hed Breitenstein, som var af Hollandsk afstamning.
Møllen var/er en vindmølle.
Vindmøllen brændte juleaften 1924, fordi det var et frygteligt stormvejr. Møllen gik
i bagvind.
Mølleren forsøgte at bremse den, men han kunne ikke. Britensten gik hen til
Skellerup efter *Jacob Knudsen Jacobsen, murer forhenværende møllersvend på
Mellernmølle, Jakob skulle så hjælpe ham med at få møllen bremset. Da de nåede
ned til Skellerup kirke så de at den brændte. De kom for sent. Breitenstein blev
helt slået ud, for han følte at han ikke var en rigtig møller, efter denne omgang.
Ude i Nyborg kunne man se at møllen brændte. Det var et flot syn sagede de der
så den brænde, men det varjo ikke det allerbedste derjunne ske.
Brandårsagen varjo som sagt på grund af at den gik i bagvind. Kuglelejeme blev
varme og det satte ild til det hele.
Efter møllen brændte flyttede han til Ullerslev på Vestergade.
Vilhelm Breitenstein født 16-1-1877 død 3-6- 1957.
Hans kone Maren Breitenstein født 22-9- 1870 død 22-6- 1961.
De er begge begravet på Skellerup kirkegård, helt ud til vejen og marken, ned
imod Hindernae.
Efter møllen var blevet restaureret, der blev lavet en flot møllestue, ovenpå
rrøllestuen, loftet, er der ikke noget. Stuen er lidt speciel, for det er ikke en
almindelig firkantet stue, men en med mange flere kanter. Taget blev heller ikke
lavet helt almindeligt, i stedet for møllehatten blev taget lavet så det gik op i en
spids, med en kuppel for oven på en stang. Der hvor der er garage nu, har der
været hestestald.
Erik Juel- Brockdorff flyttede over i møllen i 1958.
Indkørslen til Hindernaernølle lå engang overfor Gedsbjergvejen, der hvor de to
Hindemaehuse ligger, men den flyttet lidt længere mod Ullerslev, fordi det var
farligt at køre ud der hvor den var i forvejen.
Lene Jacobsens farfar.
Den type Hollandsk mølle som blev bygget af Ove Johan Vind i 1824 er opfundet
af Leonardo de Vinci.
Denne på tegningen er ikke den rigtige Hollandske mølle. For møllehatten på de
Hollandske møller kan køre rundt.
På rrøllehatten sidder to små vingehjul vinkelret på de store rnøllevinger,
krøjvingeme hedder de. Det er dem der indstiller møllehatten så de store vinger
står rigtigt ind i vindretningen.
Degnens høj
I Skellerup skole den 24. marts 1937 fortalte lærer Sørensen om "Degnens Høj".
Poppeltræet (Piletræet) blev mindre fordi stormen ødelagde det så grenene faldt
af.
I efteråret 1936 faldt den sidste store gren af. Kun den store hule trætamme
var tilbage. Ved omtalte møde blev de enige om at restaurerere højen. Den blev
restaureret af Jens Sørensen, Andres Jørgensen, Søren Sørensen, Valdemar
Hansen og lærer Sørensen. De samledes på "Højen" Langfredag den 26. marts. Det
blev vedtaget, at rydde det gamle træ og plante en elm og sætte en ny bænk.
Jens Sørensen fældede træet tirsdag den 30 marts, med hjælp af arbejdsmand Niels
Andreasen. Det viste sig at der var en del rødder i overfladen. Da de gravede
dybere ned fandt de den oprindelige stamme som kom til syne. Det så ud til at
træet havde været plantet på bankens top,og da det havde fået en god tykkelse
byggede man højen op om dets stamme. Træet stod i midten af højen. Vinden
havde i tidens løb trykket højen mod øst. Ved jordoverfladen (Højens øverste
kant) skød dens stærke rødder ud som en "Pil".
I ca 1 % meters dybde blev den savet over.
Torsdag den 1. april blev der kørt 2 la jord fra degnens hønsegård op i det
store hul, det nye træ blev plantet. Det var en 4 årig podet elm, leveret af gartner
Otto Madsen. Den kostede 4 kr. Træet blev stivet af med 3 stænger. Den 9. april
samledes udvalget og gjorde "Højen” færdig.
3 læ gratørv blev kørt til og stensætningen repareret. Bænken blev slået op med
stiveme som rygstød. Det gamle træ blev efter en tid kløvet og sprængt af
arbejdsmand Kristian Henriksen.

Fyns Tidende 4- 7-37
Et 100 års minde.
Mads Hansen var lærer på Skellerup skole fra 1822 - 1834. Han var født i Bovense
og udgik i 1814 fra Skårup Seminarium som "brugbar". Han var lærer og kirkesanger
i Bovense. Han døde i 1834.
Drengene bar sten til og pigerne bar jord og grus i deres forklæder. Men der er
sikkert nogle af drengene over konfirrnationsalderen der har hjulpet til.
4 omgange kranser sneglegangen op til platformen.
I en lige linie mod nord kan man se Skellerup, Ullerslev og Flødstrup kirker. I klart
vejr kune man se Odinståmet, dengang det var der. I nordøst kan man skimte
Storebæt når det er klart vejr.
I 1926 blev der foretaget en indsamling.
Degnens høj er kommunalt fredet, så kommunen skal sørge for at restaurere
højen, men i sin tid var det naboerne, til højen der ordnede den. Naboerne vil ikke
være med til det mere. For tiden ser Degnens høj ikke så godt ud, fordi stenene er
røget ned og bænken er der heller ikke mere. Stenene falder ned, fordi børn og
voksne ikke følger stien hele vejen op.

Degnens høj er 36,5 m høj.
Hindemae,
Hindemae Mølle
og Degnens Høj
I 1979 skrev en spejdertrop Lanternerne" en Månedsopgave, som beskriver Hindemae, Hindemae Mølle og Degnens Høj, på baggrund af samtaler med Baron Erik Juel-Brockdorff og enken efter Lærer Sørensen i Skellerup.

Lene Jacobsen var tropsfører, og hendes forældre Anne Lise og Knud (Tækkema nd) Jacobsen har lånt mig teksten, der nu er indsat som fast lokalhistorisk indslag under Lokalhistorie” - ”Hindemae”.
2008-10-30
Hindemae
fra luften
I forbindelse med reportagen om Hindemae, som kan læses på Lokalhistorie” - ”Hindemae og Degnens Høj", har jeg dykket ned i mit omfattende billedarkiv, og fundet dette foto af Hindemae fra luften.

En vinkel som kun de færreste er vant til at se Hindemae fra.

Billedet er taget i maj 2003, og siden er de to store træer foran hoveddøren fældet.

Billedet er stillet til rådighed af den nu nedlagte Ullerslev Kommune.
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
Tilbage til indhold