Ellinge Maskinfabrik - Ellinge

Ellinge
"Et smørhul på Fyn"
Ellinge
Gå til indhold

Ellinge Maskinfabrik

Lokalhistorie
Ellinge Maskinfabrik
Leif Bæk har igennem et stykke tid samlet informationer og billedmaterialer fra hans fars livsværk - Ellinge Maskinfabrik.
Historien om
Ellinge Maskinfabrik
Skrevet af Leif Bæk
Redigeret af Kurt Bæk
Anders Rasmussen Bæk og hans Hustru, Dorthea Knudsen
Ellinge Maskinfabrik var – under forskellige navne – en de mange maskinfabrikker, som desværre ikke overlevede.

Lokalhistorien om landsbyen Ellinge beretter om et traditionelt landsbysamfund på den tid. Man var stort set selvforsynende. De mange store gårde forsynede med fødevarer. Alle nødvendige specialforretninger, så som bager, slagter, købmænd, brugsforening, mekaniker, frisør med videre servicerede bønderne og de øvrige borgere.
Ved grovsmeden blev hestene skoet og han udførte andre opgaver for områdets bønder. Imidlertid beretter lokalhistorien ikke om den rolle Ellinge Maskinfabrik spillede for lokalsamfundet med reparation af bøndernes maskiner. Karl Bæk nævner blandt i dagbøger arbejder udført for de forskellige landbrug.

Der er grund til at vise respekt for det arbejde, der gennem tiderne blev udført på Ellinge Maskinfabrik. Fabrikken virkede både i det lokale samfund og udførte desuden opgaver for og havde samhandel med virksomheder rundt omkring i Danmark og i udlandet.

Mange mennesker vil kunne nikke genkendende til mange af historierne og kommentarer og nye anekdoter og oplysninger er meget velkomne fra de, som måtte læse denne historie.

Men vi begynder ved begyndelsen
Bæk-slægten kendes tilbage fra Frørup, hvor Knud Christiansen blev født i 1769.

Huset hed Møllerlund, og havde adressen:
Kogsbøllevej 68, 5871 Frørup.

Knud Christiansen blev senere gift med Anne Hansdatter.
De fik sønnen Rasmus Knudsen, født den 11/4 1808.

Rasmus Knudsen blev husmand og daglejer og blev senere gift med Karen Rasmusdatter og boede på Møllerlund, Frørup.
Rasmus Knudsen og Karen fik tre drenge og en pige.

Blandt drengene var Anders Rasmussen, født 22. august 1852.
Han var opført i folkeregistret som træskomager, men arbejdede senere som pumpemager.
Anders boede ved siden af en bæk og efter sigende sagde man altid: ”Nede ved Anders Bæk”. Herefter blev ”Bæk” tilføjet til familienavnet.
Anders Rasmussen Bæk blev i 1879, viet til Dorthea Knudsen i Frørup Kirke, de fik ni børn – fem piger og fire drenge.
Her er alle børnene samlet.
Fire drenge og fem piger fra Anders Rasmussen Bæk og Dorthea Knudsen, ægteskab.

1. Anders
2. Karl
3. Marie
4. Kristen
5. Johannes
6. Karen
7. Sara
8. Boline
9. Ester

alle med efternavnet Andersen Bæk.
En af drengene var KARL ANDERSEN BÆK, født 19/3 1884, i Møllerlund, Frørup.

Karl Andersen Bæk
Møllebygger og Smedemester i Ellinge.

Karl Bæk blev gift med Olivia Kristine Olsen i Ellinge kirke i 1908, de fik drengene Erling i 1909 og Arne i 1914
Olivia Kristine Olsen døde pludselig i 1915 og begravet på Ellinge Kirkegård.

Her stod så Karl Bæk helt alene med to børn og virksomheden Ellinge Maskinfabrik.
Karl Bæk’s søster, Sara Margrethe Andersen Bæk hjalp til og passede både hus og børnene i nogle år.
Sara blev senere gift og kunne derfor ikke fortsætte i huset.

Karl Bæk stod så igen alene tilbage med børn og en virksomhed.
Karl Bæk havde læst i en annonce at Anna Cathrine Köster fra Nienbergsted i Holsten, Tyskland som søgte en husmoderplads i Danmark.

Karl Bæk rejste til Holsten og snakkede med Cathrine og hun kom så med til Danmark som husmoder.
De blev viet i Nyborg i 1920 og fik senere børnene, Alfred 1921, Dagmar 1922, Richard 1923 og Inga 1926.
Cathrine havde en søn af første ægteskab ved navn Henrik som blev gift og flyttede til Nyborg og blev senere en meget afholdt taxachauffør.

Cathrine snakkede perfekt dansk og selvfølgelig tysk. Der var rigtig mange i omegnen som benyttede sig af, hendes oversættelse af mange breve fra dansk til tysk og tysk til dansk for.

Anna Cathrine Köster dødede i sit hjem (Sadelmagers hus) i Ellinge d. 22.12.1955

Alle de 4 drenge (Erling, Arne, Richard og Alfred Bæk), er udlærte maskinarbejdere efter læretid hos deres far, Karl Andersen Bæk, i Ellinge Maskinfabrik.

Alle Karl Bæks drenge har siden haft sin egen virksomhed.

Karl Bæks læretid

Der er få oplysninger om, hvornår Karl Bæk begyndte som smedelærling men med de oplysninger vi har, skulle Karl Bæk være kommet i lære fra 1900 og til 1904 og senere som smed hos Møllebygger Niels Hansen, Ferritslev, hvor han også boede.

Niels Hansen er farfar til Bent Lykkegaard, fra Lykkegaard Maskinfabrik.

Karl Bæk fortsatte, som udlært, i nogle år hos Møllebygger Niels Hansen.  

Allerede fra sin læretid som Møllebygger blev Karl Bæk fascineret af vindmøller og troede på deres fremtid, både økonomisk og industrielt.

Karl Bæk begyndte at studere muligheden at bygge en vindmølle, som kunne bruges til både små og store industrier og samtidig skulle den også kunne anvendes af gårdfolk eller almindelige mennesker til egen energi- eller vandforsyning.

Karl Bæk begyndte for sig selv og som møllebygger på Pårupvej nr. 29D og 40C året 1909. Der findes et skøde dateret år 1921 ved køb af ejendommen.





Karl Bæk, omkring 30 år (1914)





Karl Bæk med familie og arbejdere
Det er Karl Bæk nr. 4 fra venstre. Drengene er fra venstre: Sønnerne Erling Bæk og Arne Bæk. Den ene af damerne skulle være Karl Bæks søster Sara.

Studerer man møllens konstruktion kan man se at den er bygget på den måde, at jernkonstruktionen en inde i huset. Derved kommer møllens akselkraft ind i værkstedet som med vindens kraft drev alle maskinerne i hans virksomhed.


Her er en nyere type af Karl Bæk’s egen konstrueret mølle, som fortsat med vindens kraft drev alle maskinerne i hans virksomhed.

På billedet ses sønnerne Alfred og Richard stå i døren ind til værkstedet.








Billede af en møllereparation
år 1914
Bemærk de tre arbejdere (vi kender desværre ikke navnene på arbejderne) i møllevingerne.
Det må være før Arbejdstilsynets oprettelse.

Her er sønnerne Alfred (18 år) og Richard (16 år)oppe i møllen.
Læg mærke til højre i billedet, hvor Karl Bæks kone, Anna Cathrine,
er ved at vaske tøj.

Prøv også og lægge mærke til cyklen og alt det gammel ”jernragelse” som ligger på gården.
Auktion omkring 1920

Ebbe Yndgaard i Refsvindinge har fået et gammelt foto af Else Rudbæk i Refvindinge- og han fik at vide, at det måske skulle være fra en auktion hos Bæk i Ellinge.

Verner Eg fik billedet af Ebbe Yndgaard, og spurgte videre til Kurt Bæk og Leif Bæk, om de kendte noget til den auktion. Det gjorde de ikke i første omgang, men ihærdig som Leif Bæk er, så har han arbejdet videre med opklaringen, og har sendt følgende:

"Vi har desværre ikke de helt rigtige oplysninger angående billedet og auktionen ”hos Bæk i Ellinge”.
Men jeg har snakket med et familie medlem som er oppe i årene, og så var jeg hos Elly og Rasmus (Frandsen) i dag, og vi kom frem til følgende resultat.
Ved at se omgivelserne, så kan vi konstatere at det er en auktion som blev holdt nede hos Bæk, og omkring 1920.
Karl Bæk flyttede ind i huset omkring dette årstal. I huset var der mange ting fra den tidlige beboer, som Karl Bæk ikke kunne anvende til sin fabrik, alle de ting blev så solgt på denne auktion. Men vi har også bemærket, at det ikke er en decideret Bæk auktion, for der er mange andre ting, som ikke havde med fabrikken at gøre, derfor mener vi, at andre naboer var mødt op med deres ting til auktionen".

Mange tak til Elly og Rasmus Frandsen, og til Else Rudbæk og Ebbe Yndgaard.

Karl Bæk var meget med på nyheder indenfor transportmidler

Her ser vi en speciel motorcykel - en gammel Harley-Davidson fra 1912.

Det skulle være sønnen Erling som sidder på bagsædet og søsteren Sara som står bagved.

Karl Bæk havde også, på et tidspunkt en noget specielle konstruerede 3-sædet ”vandelbil”.
Personen Karl Bæk

Der er ingen tvivl om, at Karl Bæk havde helt særlige evner, som opfinder. Han kunne tænke originalt og var altid et skridt foran andre, i tanker om, hvordan ting kunne gøres anderledes så mennesker kunne få det bedre og få en højere levestandard. Han var meget optaget af den tekniske revolution, der i hans leveår prægede verdens forandring.

Men at selv den mest geniale person ikke kan forudsige alt. Naboen, Elly Frandsen refererer således Karl Bæk for at sige: ”Nej. Til månen – dér kommer vi aldrig!”

Karl Bæk havde altid papir og skriveredskab på sig og han havde en fantastisk hukommelse!

Karl Bæk var ikke meget for fester hos naboer og i det lokale forsamlingshus. Det krævede jo en omklædning fra arbejdstøjet! Hvis han endelig blev stadset op og kommet til fest, så kunne han, ofte, pludselig forsvinde. Han kunne dukke op igen – forundret over opmærksomheden over det – han var jo bare hjemme for lige at afprøve en idé! Karl Bæk var en ”typisk opfinder”. Han var måske fysisk til stede, men hans hjerne arbejdede med en god idé!

Det lykkedes Karl Bæk, at opnå kontakter til både store og små virksomheder for at afprøve og få produceret de gode idéer.

Her ses et andet uddrag fra Karl Bæk dagbog (side 412) fra
Nytårsdag 1934. Læs især bemærkningerne.

Omkring 1936 opfandt Karl Bæk den berømte kassesømmemaskine, først til hjemmemarked, dernæst til eksport Finland, Schweiz og Norge.

I alt blev der leveret 20 maskiner til savværker i Danmark (efter Karl Bæk’s dagbog side 116 fra 1938 til 1940). Det var efter datidens forhold et meget stort antal maskiner!

Man var i forbindelse med mange andre lande, da krigen kom og ødelagde mulighederne for afsætning af dette – som det vidste sig – i høj grad salgbare danske produkt. Dels kunde der ikke skaffes materialer, dels oversteg efterspørgslen virksomhedens produktionsevne, det er ikke let at skaffe det nødvendige, faguddannede mandskab på egnen, hvorfor man mod licens afgav produktionen til et firma i Odense (Wittenborg Automatfabrik).

Sømmemaskinerne var konstrueret til at bruge metalsøm.
Men på grund af manglen på metalsøm under krigen, skulle Karl Bæk i gang med at finde på noget, som kunne erstatte metalsøm.  Han fandt på at bruge træsøm.  Mange af de installerede sømmemaskiner, blev således bygget om til træsøm.
Karl Bæk klarede også denne opgave.


Uddrag af Karl Bæk’s dagbog hvor han har noteret salg til savværkerne.
Billedet er fra 1955 hvor man stadigvæk brugte Karl Bæk’s sømmemaskine.

Det er fra Ullerslev Savmølle - er fundet hos Kurt Poulsen, som var ansat der i 50 år.
Kurt kunne godt huske sømmemaskinerne. Han oplyste desuden, at Karl Bæk’s søn, Erling Bæk var
servicereparatør på Sømmaskinerne.

Billedet fra Ullerslev Savmølle viser 6 sømmaskiner i fuld produktion.
Den første medarbejder ved maskinerne er Jens Andersen, som senere blev ansat ved Ellinge Maskinfabrik.

Billedet viser, angiveligt, Tuborg-kasser – den gang der var 50 stk. øl i en kasse!

Efter at det Odenseanske firma overtog produktionen af søm - maskinerne blev der solgt mange maskiner til
udlandet – især til Tyskland, Norge og Sverige.
I mange tilfælde brugte man Karl Bæks erfaring - ved installation eller servicering.

Karl Bæk rejste således rigtig mange gange til udlandet for det Odenseanske firma.


Udpluk af Karl Bæk’s  pas

   

   




Har altid fundet en udvej

Karl Bæk, havde mange idéer i hovedet, og som det gode, gamle, engelske Mundheld ”Prøv igen”, (et af Churchill og hans medarbejder utrykt under to verdenskrige), har været ledemotivet for Karl og Alfred Bæk men gang på gang har udviklingen spændt ben for virksomheden, men hver gang har de fundet en udvej og klaret sig igennem.

Faktisk opfandt Karl Bæk benzinstanderen. Man kunne tanke benzin fra en pumpe med betaling af penge. Altså, standeren uden betjening!

Efter sigende blev automaten afprøvet med stor succes ved Ellinge købmanden i 1930´erne. Desværre blev den forbudt af statens tilsyn, med begrundelsen, at den var farlig for beboerne! Man kan ikke undgå, at spekulerer på, hvad det kunne være blevet til i fremtiden. Desværre er der ikke noget billede af standeren fra dengang.

Efter nogle år udviklede Karl Bæk en ny idé: En benzin/dieselmotor kombineret med en pumpe. Bønderne brugte den til, at hente vandingsvand og sammen med øvrige forbrugere til at hente vand op til forbrug. Den kunne flyttes og således benyttes – såvel ved huset, som ude i marken. Motoren blev desuden benyttes til bøndernes tærskemaskiner.
Som Karl Bæk udtalte sig; Gårdene var godt hjulpne med elektricitet og maskiner,
mens husmændene savnede motorkraft.

Det var god kvalitet som blev fabrikeret. Eksempelvis har en af Karl Bæks benzinmotorer, der blev solgt til el fynsk landbrud, arbejdet 18 timer i Døgnet i det meste af ti år, uden at svigte, bortset fra paknings - fornyelser o lignende, nødvendige små reparationer.

Karl Bæk noterer sig med glæde denne soliditetsprøve.

Men ved udvidet elektrificering og konkurrence fra America bremsede benzinmotorerne fra Ellinge, bl.a. fordi den ikke kunde sælges med så stor avance til mellemhandlerne som de udenlandske benzinmotorer.

På den tid fandtes mange typer benzin/dieselmotorer. Det kan ikke dokumenteres, om Karl Bæk selv havde konstrueret sin egen motortype, eller han modificerede de eksisterende typer, til det konkrete behov hos brugerne. Men det er et faktum, at Karl Bæk’s Ellinge Pumpefabrik havde stor fremgang med salg og service af de mange installerede motordrevne pumper på gårde og husstande i Ellinge og omkringliggende sogne. Ellinge Pumpefabrik ydede således et vigtigt bidrag til Ellinges erhvervsliv.

Karls Bæk fortæller i sin dagbog på side 173 d. 28.09 1937, at der hos en landmand blev udskiftet stempelstang og materiale til styresystemet i en vandpumpe.
Pris inkluderet arbejdet: kr. 18,45.

Sønnen, Leif Bæk fandt en af næsten samme type Karl Bæks benzinmotorer – gemt væk i et hjørne – hos Lykkegård Maskinfabrik. Modellen er fra ca. 1938, med tekniske finesser, såsom startsvinget, svinghjulet og star – magneten ligeledes kan man se den kugleformede enhed som regulerede hastigheden i takt med åbningen af karburatoren.


Episoder fra Karl Bæk’s liv

En original tankegang giver ofte en original personlighed – og original var Karl Bæk!

Der findes mange historier om ham. Her kan nævnes:

Der gik rygte i byen, at han var død. En borger spurgte brugsuddeleren (som var den tids lokalblad). om han havde hørt at Karl Bæk var død?, Han svarede: ”Jeg talte da med ham i telefon for et par timer siden. Gad vide, hvor han ringede fra?”.

Karl Bæk skulle lave service på en maskine han havde udviklet sammen med sin søn Alfred. Det var en maskine, der automatisk kunne slibe savklinger. Under arbejdet blev maskinen pludselig sat i gang. Karl Bæk mistede en finger og en anden blev stiv. Han blev kørt på sygehus, men der var usikkerhed, hvorvidt de ville behandle ham, da han lignede en landstryger i arbejdstøjet og den karakteristiske hat (sådan var der åbenbart forskel på folk, dengang!).
Men ved savværksdirektørens aktion, kom Karl Bæk alligevel i behandling. Det var imidlertid svært, at holde Karl Bæk på sygehuset i få dage.
Der skete simpelthen for lidt!

Hos Wittenborg Automatfabrik var der stor respekt for Karl Bæk’s dygtighed og evne til, at skabe hurtige resultater. Han blev inviteret til julefest omkring 1955. Ved den lejlighed overrakte man en karikaturtegning af ham – med den stive finger og hat). Det var absolut ikke noget karl Bæk brød sig om (det var måske i virkeligheden opmærksomheden, der var problemet?). Familien fik ved et rent held reddet tegningen ved hans hjemkomst. Ellers var den blevet brændt!


Karl Bæk var i 1947 på vej til Odense i sin gamle Pontiac model 1929. Ved svinget ved Fraugde Kirke kørte han direkte ind i et hus, hvor manden lå og sov på sofaen. Han vågnede med skræk i ansigtet.
Karl Bæk gik stille og roligt ud af bilen og spurgte, om han ikke havde en kop kaffe og et stykke sukker!

Denne blanding af kold kaffe og sukker var Karl Bæk’s daglige brændstof og i høj grad medvirkende til, at han tænkte klart og kunne opfinde.

Karikaturbilledet af Karl Bæk





Billede af skødet.


Generationsskifte

Den 1. april 1947 overtog Karl Bæk’s søn, Alfred Johannes Bæk virksomheden.

Navnet blev - forretningsmæssigt – altid skrevet: Alfred J. Bæk.

Ejendommene i Pårup (dengang) på byvej var udspeciferet således
Matr. nr. 29d af Hartkorn : 1 3/4 Album.
Matr. nr. 29f af Hartkorn : 1 ½ Alb.
Matr. nr. 40c af Hartkorn : 1 ¼ Alb.
Sogn: Ellinge
Herred: Vindinge
Amt: Svendborg
På Matriculo kortet ser man at mellem nr. 29f og 29d var der en markvej.

Ifølge Landinspektør P. Vestergaard Knudsen Nyborg blev ejendommene vurderet juli 1939 med en samlet størrelse på 500 mtr.

Møllebygger Karl Bæk af Ellinge, sælger, skøder og overdrager hermed til sin Søn, Mekaniker (Maskinarbejder) Alfred Johannes Bæk af Ellinge, den mig ifølge tinglyst adkomst tilhørende Ejendom af Ellinge By og Sogn skyldsat for Hartkorn som før nævnt hermed et Matr. Nr. 29g af Hartkorn: 1 ¾ Album.

Ejendommen overdrages således som der er og forefindes og Køberen bekendt og med de rettigheder, Byrder og Forpligtelser og Risiko i enhver Henseende.

Den 1ste april 1947 er Skæringsdag med hensyn til de af Ejendommen gående Indtægter og Udgifter som hermed også er overdragelsen af forretningen.


 
Billedet længst til venstre er fra Alfreds konfirmationsdag.


Til højre ses et meget sjældent syn: Alfred er cyklende, i Ellinges hovedgade omkring 1945.

Huset bagest til venstre er den gamle købmandsforretning, som blev revet ned i 1969 forbindelse med etablering af omfartsvejen.
Et nyere billede af Alfred år 1967.


Alfred havde det samme ”opfinder-gen”, som sin far.

Umiddelbart fortsatte virksomheden med de vante opgaver: Bygning og servicering af vindmøller samt service af de mange motordrevne pumper i området.

Men Alfred tænkte også i nye teknologiske muligheder, sammen med sin far begyndte man og analysere frem og tilbage, hvad kunne man fabrikere som man ikke kunne importere, her blev man overbevist om, at industri og håndværk havde brug for mere nøjagtige måleinstrumenter end den traditionelle skydelære. At der var behov for målinger på 100-del millimeter.

Han havde erfaret, at et sådant instrument – et ”mikrometre” – fandtes i England. Han tog således idéen til sig og begyndte, som den første i Danmark, at fremstille mikrometeret, der kunne måle et hårs tykkelse.
Det lille EMF mikrometer

På mikrometeret er der stemplet: ”EMF” for Ellinge Maskine Fabrik

Der blev efterhånden brug for flere størrelser, så EMF udviklede flere modeller, her er et billede af flere typer.
Alle mikrometrene

Mange maskinarbejdere og værktøjsmagere kender og har haft et mikrometre i hånden for at få arbejdet udført, så perfekt som muligt.
Produktionen gik fint i de kommende år, men en pludselig ildebrand af hele lageret og dele til monteringen af mikrometrene, medførte store skader.
Efter denne episode blev det besluttet, at stoppe produktionen. Der var samtidig kommet en række udenlandske mikrometre frem på det danske marked og til en lavere pris.
Nonius

Det var den portugisiske matematiker Pedro Nunes (1492-1577) der opfandt Nonius, som er et lille værktøj på blandt andet mikrometerskruer.
Nonius gør det muligt at måle med 1/100 millimeter.

Artiklel i Fyns Stiftstidende søndag 16. oktober 1947

Den artikel som var i Fyns Stiftstidende søndag 16. oktober 1947 med omtale af Ellinge maskinfabrik og fabrikation af ”Ellinge-Mikrometre til Norge, Finland og Holland”, syntes jeg, er meget vigtig og beskrive eftersom det giver et perfekt billedet af Karl og Alfreds ”der er altid en udvej”, der stod følgende:
Man taler om haarfin nøjagtighed, men hvad, naar noget maaler finere end haarfint!.
Det gør Mikrometre fra Ellinge Maskin-fabrik, der eksporterer i stor stil. Et haar maaler for eks. 4/100 millimeter.- Der er altsaa meget lidt at løbe paa før nulgrænsen.

Saa fint registrerer ogsaa de udenlandske mikrometer, som i sin tid indførtes fra de store industrilande, men fabrikanterne Karl og Alfred Bæk – Far og søn - bekendt, fremstilles der ikke andre steder end i Ellinge mellem Ferritslev og Ullerslev mikrometre i Danmark.
Noget, der iværksattes som en ”Nødproduktion” under krigen, for at spare paa kostbare raamaterialer, er i efterkrigstiden blevet et efterspurgt eksportprodukt, som afsættes til Norge, Finland og Holland og paa hvilket der er forespørgelser fra Sydamerika, Rusland og Frankrig.
Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet.

Mikrometerne anvendes til finmaalinger bl. a. i maskinindustrien og eksporteres i sæt på fire størrelser.
Tidligere importeredes mikrometre fra England, Schweiz og America.

Vi vidste dengang, hvordan et mikrometer saa ud, forsætter Fabrikant Karl Bæk, men der ud over maatte vi eksperimentere os frem. Der meldte sig mange vanskeligheder. Værktøjet maatte vi selv lave, bl. a. en graveringsmaskine til prægning af streger og tal i mikrometrene.

Den første serie vi producerede, var på ti. Nu er en serie paa 500, og vi har den tilfredsstillelse og glæde, at vores fynske mikrometres nøjagtighed og finhed ikke overgaas af udlandet.

Endnu er vi ikke oppe paa fuld produktion, men vi regner med, naar en saadan kan iværksættes, at kunne fremstille 20 mikrometre om dagen eller 5 – 6000 om aaret.
Det er ubetinget en god artikel, som maaler ned til 1/100 mm´s nøjagtighed, mens en almindelig ”skydelære” højst maaler til 1/10 nøjagtighed.
(Udklippet vises med venlig tilladelse fra Fyens Stiftstidende).
Her ser vi en kombineret Bore-, høvle og fræserapparat til en drejebænk, der blev eksporteret en hel del, ogsaa hjemmemarket tog en del.

Man havde ogsaa fremstillet en stilbar staalholder til drejebænk, en god brugsvare, men en daarlig salgsvare, men den naaede aldrig at slaa igennem.
Et billede af Alfred, typisk med en pibe i
munden, gad vide om Alfred sidder og
tænker på en ny idé?
Det berømte maaleur til drejebænk, som havde
næsten den samme kvalitet som mikrometrene.
Ellinge Maskinfabrik havde dog ikke sovet i mellemtiden.
Karl og Alfred opfandt en speciel vinkel-slibemaskine, som kunne slibe alle typer savklinger.
Maskinen kunne indstilles, så den havde den rigtige vinkel på både rund- og båndsavklinger.


Maskinen blev meget populær i hele Danmark.

I Ellinge blev der opstillet en maskine hos Emil ”Karetmager” Danielsen, som var meget tilfreds med maskinen.




BEMÆRK: Her optræder produktnavnet: ”KAB” (Karl Alfred Bæk) – måske for første gang?

”KAB” bliver siden hen navnet på produkter fra Ellinge Maskinfabrik.
Specielle værktøjer til brug i værkstedet og smedjen

Tænger, når de glødende emner skulle udtages fra essen og videre forarbejdes i pressen.
Skål til bly, når der skulle hældes i forme.
Selv på en maskinfabrik brugte man træhøvl.
Hjemmelavet rørtang.
Værkstøj til forskellige specielle formål.
Alfred var i sandhed en værktøjsmager.
I 1952. Blev den første vaskemaskine fabrikeret på EMF og typisk med denne vaskemaskine var at Alfred Bæk kunne se idéen med al leje ud vaskemaskinen til husstandene, bønderne var også meget tilfredse med at leje vaskemaskinen dengang fravalgte man at investere i en vaskemaskine, man syntes det var luksus investering.
Tromlevaskemaskine

Alfred J. Bæk konstruerede en tromle-vaskemaskine. Den var meget effektiv og passede fint til en almindelig husstand.

Den var måske ikke så økonomisk i drift og heller ikke så konkurrencedygtig overfor nyere og importerede vaskemaskiner

Det blev svært for Ellinge Maskinfabrik at fortsætte produktionen, da flere og flere udenlandske og mere avancerede modeller kom til Danmark, så produktionen stoppede.

Her ser vi Alfred med en af de nyere modeller.
Læg mærke til cerutten i munden. Jens Andersen havde i mange år en fast arbejdsopgave med oprydning mandag morgen. Når Alfred havde bygget på en maskine hele weekenden, så lå der forskelligt affald – herunder utallige cerut-skodder – i en cirkel rundt om maskinen.

Ellinge Maskinfabrik udførte i mange år fint og nøjagtigt værktøj til Thrige i Odense, hvilket var et arbejde, der lige passede til Alfreds holdning til nøjagtighed. Men efterhånden, som udenlandske maskiner blev mere og mere avancerede og konkurrencedygtige, blev produktionen afsluttet.
  
Alligevel så blev udviklingen hurtige end Alfred have for ud set så den anden vaskemaskine blev
produceret i 1954 og som kunne købes, læg mærke til at Alfred havde konstrueret en typisk rulle – tøj -
maskine som ved hjælp af et håndtag kunne koble rulle maskinen til og denne konstruktion var en stor
hjælp til forbrugerne.

Gasdæksler

I en årrække var produktion af dæksler til gaskomfurer det sikre indtjeningsgrundlag for Ellinge Maskinfabrik.
Dækslerne blev produceret til Jenny Komfur.

Hjertet i produktionen af messingdækslerne var en meget stor og kraftig pressemaskine. Maskinen var suverænt Jens Andersen´s domæne.
Små messingstykker blev rødglødende presset ud som dæksler, der så blev efterbearbejdet.

Efterhånden, som elkomfurer erstattede gaskomfurer, blev også denne produktion nedlagt.
(En overskåret og adskilt ventil)

Trykluft

Men Alfred havde på det tidspunkt undersøgt mulighederne inden for trykluftbranchen, hvor der var et stort marked med den øgede automatisering indenfor industrien.

Alfred konstruerede sine egne trykluftventiler, under navnet, KAB – ventiler.
Dette blev en stor succes og der blev fabrikeret mange forskellige ventiler, som blev solgt til mange danske og svenske industrivirksomheder.

Sønnen, Kurt Bæk, så velfungerende KAB - ventiler i brug hos Micro Matic, så sent som i 2002.

Micro Matic var i rivende vækst i 1970-erne og var en meget stor aftager af KAB - ventilerne.

Ved siden af ventilerne, udviklede Alfred desuden cylindre – til luft- og vandtryk. Støbningen af cylindrene blev foretaget af Odense Metalstøberi. Et lille én - mands-firma beliggende lige overfor mægtige Tasso i Odense.

Ventilen er en senere videreudvikling, hvor materialet var en særlig aluminiumslegering.

I mange år var ventilerne produceret i messing. Messing er godt nok blødt og nemt at arbejde med, men havde en lang række ulemper. Det var tungt at arbejde med – fra råvarelager til endelige produkt – og det var et dyrt materiale. En vigtig opgave i virksomheden var opsamling af rene messingspåner og affald. Dette skrot blev aftaget af H.J. Hansen, Odense og repræsenterede en meget væsentlig værdi.

En væsentlig ulempe ved messing var desuden, at de varmepressede messing - emner skulle gennemgå et syrebad i et skur bagved fabrikken.


Teknisk salgsblad
for de gamle
messing-ventiler
Nogle af de lange luft-cylindere.
Op og nedture for
Ellinge Maskinfabrik

Sønnen Mogens var i lære i årene 1960 til 1964, Mogens blev i 1967 ingeniør med en af de fineste karakterer.
Mogens havde, som opgave, tegnet og opført en meget flot trykluftmodel. Bedre kunne det jo ikke være, når man tænker at han på selve ”trykluft”-værkstedet havde fået kendskab til funktionerne.
Mogens fik derefter en ansættelse på Vølunds fabrikker i Esbjerg. Men af en uhelbredelig sygdom døde Mogens i en ung alder af kun 26 år.

Dette ramte både Esther og Alfred meget hårdt. Det kunne de, i lang tid, ikke komme over. Alfred havde jo set, at Mogens i fremtiden skulle fortsætte med Fabrikken

Aluminiumsventiler
Lanceringen af de nye aluminiumsventiler var, dels et udslag af nødvendig produktudvikling og dels foranlediget af en krise for Ellinge Maskinfabrik.

Hverken Karl eller Alfred Bæk var handelsfolk. De var opfindere og teknikere. Ventiler og cylindre var i mange år forhandlet af Ditz Schweitzer Automation, København. I 1960-erne stoppede de forhandlingen, hvilket aktualiserede produktudviklingen og medførte en krise for virksomheden.

Aluminiumsventilerne blev forhandlet af to selvstændige sælgere. Efter deres konkurs i starten af 1970-erne, kom Ellinge Maskinfabrik ude i sin største krise nogensinde.

Det afspejles i de forskellige navne for Ellinge Maskinfabrik og for Alfreds titler:

- Ellinge Maskinfabrik -
 v/ Fabrikant Alfred J. Bæk

- Ellinge Maskinfabrik A/S -
 v/ Direktør Alfred J. Bæk

- Alfred J. Bæk Maskinfabrik

Gamle kunder henvendte sig i hele perioden for at få udført specialopgaver eller for at få enkeltproduceret gamle produkter. Det blev altid klaret ”Just – in - Time”.

Alfred byggede maskiner til egen produktion og ombyggede traditionelle maskiner til eget særlige behov. Man kunne kun trække på smilebåndet af disse mange ”Storm P.- maskiner” med trykluftledninger overalt.

I takt med de øgede kvalitetskrav i industrien, blev test af produkterne vigtigere. Alfred byggede en række testmaskiner til formålet. En af maskinerne kørte 24 timer i 7 dage.

Udviklingen af testmaskinerne blev afgørende for den senere udvikling af maskinerne fra Ellinge Maskinfabrik. Hvor ventilerne hidtil var aktiveret selvstændigt, udviklede Alfred en særlig ”manifold”-ventil. Den kunne ud fra simpelt: ”åben-lukket” (samme princip, som i IT) styre flere trykluftprocesser i et forløb. Altså en simpel industrirobot.


En af Alfreds trykluft testmaskiner, hvor komponenter blev afprøvet.
Den ser jo noget blæksprutteagtig ud.

En nyere type test maskine til aluminium ventilerne.

Tetra Pak
– de sidste år

Efter krisen i begyndelsen af 1970-erne var medarbejderstaben reduceret til et minimum.

Alfred og Esthers ældste søn, Leif Bæk havde i mange år arbejdet for den verdensomspændende koncern, Tetra Pak.

Tilfældet ville, at den yngste søn, Kurt Bæk i 1976 fik ansættelse ved Rynkeby Mosteri, hvor opgaven var at indkøre Tetra Pak maskiner, hvor juice blev tappet i brik-kartoner. Den ene maskine påfyldte drikkeklare små juicebrikker. De blev samlet på en kasse, lim blev sprøjtet på flapperne og lukket sammen.

Men der skulle bruges sugerør til brikkerne. Så der blev placeret en medarbejder fra tappekolonnen, som skulle stikke en pose sugerør ned ved brikkerne – lige før kassen blev klappet sammen.

Medarbejderen syntes, det var et elendig arbejdsopgave og det var en dyr løsning.

Nærmest for sjov, sagde Kurt til Alfred: ”Du må da kunne lave en trykluft maskine, der kan putte de sugerør med?”.

14 dage efter havde Alfred i tegning skitseret, hvordan maskinen skulle være. Kurt tilbød Rynkeby Mosteri, at de kunne få en sådan maskine. Prisen blev sat til 15.000 kr. Maskinen blev udviklet, monteret og kørte upåklageligt.

Hurtigt efter fik et mejeri i Århus oplysning om maskinen, hvorefter en ny maskine blev produceret og monteret hos dem.

Dette fik Tetra Pak hurtigt information om og et samarbejde blev iværksat. Tetra Paks designere fik udformet maskinen til, at matche 100 % med deres maskiner. Der blev efterfølgende solgt en række maskiner til mejerier i Danmark.

Salget af maskinerne førte til en produktion af poser med sugerør til brug for maskinerne. Alfred kunne gøre det konkurrencedygtigt ved at importere sugerør i løs vægt fra Frankrig. Han udviklede en maskine, der pakkede dem i poser. Det var en af de mest fantastiske (men også problematiske) maskiner Alfred udviklede.



Hurtigt viste det sig at være uhensigtsmæssigt, at forbrugeren skulle stå og pille sugerør ud af en fælles pose inde i forretningen.

Tetra Pak iværksatte et udviklingsarbejde, hvor det enkelte sugerør blev påklistret den enkelte brik (som vi kender det i dag).

Alfred fik til opgave, at udvikle nogle af disse maskiner hvor alle de nye maskinerne kørte upåklagelig.



Billedet af den sidste flotte sugerør-maskiner fra Ellinge:
Billedet viser den sidste maskine, som Alfred konstruerede. Den var til Slotts Festis Fabrik i Uppsala, hvor man tappede i de berømte trekantede Tetra Pak kartoner, hvor hver enkelt karton fik påsat sugerør

Alfred var meget stresset ved afrejsen med maskinen, der ikke fungerede perfekt.

Der kunne have været rekvireret en række ingeniører, men Alfred havde det ikke godt med, at aflevere et ufærdigt resultat.

Under monteringen fik Alfred hjertestop og trods genoplivning og en uge i koma på Uppsala University Hospital , stod hans liv ikke til, at redde. Selvfølgelig måtte det slutte midt i arbejdet med en de mange utrolige opfindelser!


Alfreds død den 20. november 1979 blev begyndelsen på enden af Ellinge Maskinfabrik.


Fabrikken blev senere solgt. Efter en kort periode blev den desværre lukket og det var således slut med Ellinge Maskinfabrik.
Billedet af sugerørs–ilægger – maskinen


Billedet af sugerørs – ilægger – maskinen




Den sidste flotte sugerør-maskine fra Ellinge.


Her ser vi resultatet med pakning af en pose med sugerør.

Dygtige og loyale medarbejdere

Den vigtigste medarbejder ved Ellinge Maskinfabrik var utvivlsomt Jens Andersen, Pårup.
Jens var ansat ved Ellinge Maskinfabrik i 22 år.

Jens var indbegrebet af en ”arbejdsmand”. Han kunne stort set alt – eller han lærte det! Jens blev tilbudt en voksenlærlinge uddannelse, men var ikke interesseret. Jens kunne alle – faglærte såvel som andre medarbejdere - hele tiden støtte sig til. De få gange Jens, ikke mødte som den første eller var syg, kan vist tælles på en eller to hænder! Jens viste andre medarbejdere, at hvis en produktion gik i stå, så var der altid noget andet, man kunne gøre!

I slutningen af 1960´erne var der, med hustruen Esther Bæks medhjælp og feriearbejde fra sønnen Kurt Bæk, mellem 10-13 ansatte ved Ellinge Maskinfabrik.

Mange lærlinge blev, med fremragende resultater, udlærte ved Ellinge Maskinfabrik.
Der var ca. 14 lærlinge som alle fik gode karakter ved deres svendeprøve.

Alfred stoppede indtag af lærlinge i starten af 1970-erne. Han mente, at produktionen var blevet for ensrettet til, at kunne give en ordentlig uddannelse.
Man kan diskutere det fornuftige heri, men der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved, at det udtrykte en enorm ansvarsbevidsthed fra Alfreds side.

Ansvarsbevidsthed var det gennemgående træk i Ellinge Maskinfabriks historie. Også hos medarbejderne, som levede med i op - og nedturene for virksomheden. Der var meget humor og også tid til snak, men arbejdet blev passet og udført på meget kvalificeret niveau.

Der blev også belønnet. Oftest var det Alfred selv, som foreslog lønforhøjelser til de loyale og dygtige medarbejdere.

En kuriøs periode var ansættelsen af en faglært mandlig maskinarbejder og to kvindelige ufaglærte metalarbejdere. De kom fra store industrivirksomheder og det var lidt af et kulturchok. De øvrige medarbejdere forstod ikke, hvorfor der skulle være pause efter, præcist, hver 50 minutter? Til gengæld forstod den faglærte arbejder ikke, at Jens Andersen kunne tjene mere end ham!

Men i næsten alle tilfælde, var medarbejdere rekrutteret i Ellinge, udlærte i virksomheden og familie

De, som ikke er nævnt, er ikke glemt!
Vi sender mange venlige tanker til dem, i taknemmelighed over, at de fik fabrikken til at fungere - i medgang og modgang.


Luftbillede af
Ellinge maskinfabrik og privatboligen

Ellinge Maskinfabrik og privatbolig set fra luften, 1977. Omgivet af pænt passede marker nog med flotte hekseringe i græsplænerne. Kurts folkevogn er klodset op i forbindelse med militærtjeneste.

Parcelhuset blev opført i 1968, og den tidligere bolig til højre var nu kontor, mindre lager og pakke-rum.

For enden af fabriksbygningerne ses skrotbunken til det større og ikke salgbare affald. Den var et eldorado for børnene, hvor der kunne findes sjove og underlige ting at lege med.

Langs med fabriksbygningerne står tønderne med de dyrebare metalspåner, der blev opsamlet og solgt til H.J. Hansen.

Skorstenen ved den gamle fabriksbygning er udsugning fra syrebadene, som messingprodukterne skulle gennemgå.
Ellinge Vandværk

Alfred J. Bæk var formand for Ellinge Vandværk i rigtig mange år (fra 28. april 1965, hvor den nuværende forening blev grundlagt), og har leveret ventiler og andet til vandværket, samt serviceret nogle gange.

Da vandværket havde 25 års jubilæum, blev de enkefruer som var tilbage inviteret med til festen i forsamlingshuset.
Her fik fruerne blandt andet overrakt et billede af vandværket.

Alfred J. Bæk forlod bestyrelsen den 28. februar 1977, og Erik Ellegaard overtog posten som formand.

Flere billeder
Alfred producerer en aluminium trykluftventil.
Bag på billedet står:
Den store forlappede presse.
Bag på billedet står:
Den lille presse jeg har købt trykker ca 25 tons.
1964
I den periode var det ikke muligt, at tage foto af Kurt uden en bold.

I baggrunden ses den gamle transformator.
Læg mærke til el-masterne.

1968

Alfred betragter grunden til det nye hus sammen med medarbejdere.


De følgende billeder er kopier fra gamle negativer, som desværre ikke har været opbevaret alt for nænsomt.

Tønderne med metalspåner og de store gasflasker til brug for metalpresseren.
1964

Mogens  Bæk på sin nyerhvervede scooter.
Den nye fabriksbygning med tønderne til metalspåner.
1964

Kurt med fætteren Carsten.
Alfreds rist til rygning af rygeoste.

En metalspand blev skåret i bunden, og halm blev hentet ved naboerne. Oveni blev lagt brændenælder for at give den rigtige smag.

Når familien var samlet var Alfreds rygeost hurtigt spist.
Børste til indvendig vask af glasbeholdere til hjemmelavet vin.
Auktion omkring 1920


Ebbe Yndgaard i Refsvindinge har fået et gammelt foto - og han fik at vide, at vist skulle være fra en auktion hos Bæk i Ellinge.

Jeg fik billedet af Ebbe Yndgaard, og spurgte videre til Kurt Bæk og Leif Bæk, om de kendte noget til den auktion. Det gjorde de ikke i første omgang, men ihærdig som Leif Bæk er, så har han arbejdet videre med opklaringen, og her til morgen har jeg modtaget følgende fra Leif Bæk:

"Vi har desværre ikke de helt rigtige oplysninger angående billedet og aktionen ”hos Bæk i Ellinge”.
Men jeg har snakket med et familie medlem som er oppe i årene og så var jeg hos Elly og Rasmus (Frandsen) i dag, og vi kom frem til følgende resultat.
Ved at se omgivelserne, så kan vi konstatere at det er en auktion som blev holdt nede hos Bæk, og omkring 1920.
Karl Bæk flyttede ind i huset omkring dette årstal. I huset var der mange ting fra den tidlige beboer, som Karl Bæk ikke kunne anvende til sin fabrik, alle de ting blev så solgt på denne auktion. Men vi har også bemærket, at det ikke er en decideret Bæk auktion, for der er mange andre ting, som ikke havde med fabrikken at gøre, derfor mener vi, at andre naboer var mødt op med deres ting til auktionen".

Mange tak til Leif Bæk og til Elly og Rasmus Frandsen, og til Ebbe Yndgaard, som fortæller, at han har fået billedet af Else Rudbæk, Refsvindinge. Også en tak til Else Rudbæk.
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
Tilbage til indhold