Nyheder - Ellinge

Ellinge
"Et smørhul på Fyn"
Ellinge
Gå til indhold

Sidste uge er godt i gang

Ellinge
Offentliggjort af i Diverse · 11 marts 2018
Sidste uge er godt i gang

Fredag den 16. marts 2018, en gang i løbet af efter-middagen overtager Allan Andersen Ellinges hjemmeside.

Den sidste uge, hvor jeg fungerer som ansvarlig redaktør er dermed begyndt.
Det har været nogle gode år med Ellinges hjemmeside, men nu var det blevet nødvendigt at sige fra.
Jeg kan ganske enkelt ikke  følge med den teknologiske udvikling, og hjemmesiden er derfor på flere  områder gået bag ud af dansen.

Allan Andersen arbejder på højtryk med at have så meget klar, som det er muligt til på fredag.
Jeg har allerede fået et  par smagsprøver, og kan tydeligt se, at der er teknologiske forbedringer  på flere områder, og jeg venter spændt på at se den nye hjemmeside.

Tre ting som hurtigt  falder i øjnene er for det første, at det bliver muligt at søge på  hjemmesiden, så man nemt kan finde tingene uden at skulle bladre for  meget.
For det andet, at den kontakt-formular,  som jeg blev nødt til at tage af for et par år siden, fordi jeg rent  teknisk ikke længere kunne få det til at fungere, nu kommer på igen.
For det tredie, at hjemmesiden bliver mobil-venlig, og da flere og flere af læserne benytter mobil-telefonen til deres besøg på ellinge.dk, så tror jeg, at der er mange som vil blive rigtigt glade for den forbedring.

Jeg stopper for modtagelsen af indlæg fredag den 16. marts 2018, kl. 10.00.
Derefter skal jeg have  lavet nogle afsluttende ting, blandt andet den sidste version af Arkiv,  som jeg kommer til at lave, og der skal laves back-up med mere.

Fra lørdag den 17. marts 2018 skal indlæg til hjemmesiden sendes til Allan Andersen.
Der følger senere mere om hvordan.

Nøjagtigt hvornår den nye version af hjemmesiden bliver udsendt, det ved vi ikke endnu.
Men vi har aftalt at mødes hos mig til endnu et rødvins-møde  fredag eftermiddag, hvor vi vil se på det der er lavet, og tage  beslutning om tidspunktet for hvornår den nye hjemmeside kommer i  luften.
Lige nu tror jeg på, at det kunne blive en gang i løbet af eftermiddagen.

Hyggelig hilsen
Verner Eg
2018-03-11


+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
Tilbage til indhold