Nyheder - Ellinge

Ellinge
"Et smørhul på Fyn"
Ellinge
Gå til indhold

Reception i Ellinge Forsamlingshus.

Ellinge
Offentliggjort af Verner Eg i Diverse · 16 august 2019
Fuldt hus - og lækker mad

Torsdag den 15. august 2019 var der reception i Ellinge Forsamlingshus.

  

  
  
Vi fik mulighed for at sige goddag til den nye vært, som hedder Trine Spanding.
Trine overtog pladsen som vært for Ellinge Forsamlingshus, efter Rasmus Kirk, der havde været vært siden 1. august 2013.
Trine og hendes mand Per, og deres to børn bor i Skellerup.
Der  er mange af os som længe har kendt Trine, blandt andet for hendes   deltagelse både på og af scenen i Skellerup Forsamlingshus.
I  sin tale til gæsterne ved receptionen sagde Trine også, at hun  glæder  til at blive en del af det lokale liv i Ellinge, og hun talte om  både  Fællesspisning og andre festlige sammenkomster, hvor hun kunne  tænke  sig at sætte sit eget præg, med ting fra hendes køkken.
Og det der var sat frem på buffet'en lovede godt. Det var lækre sager, som var gode både for smagsløgene og for øjnene.
Jeg  prøvede det hele, og det var ene gode ting, både lidt stærkt,  lidt  røget, lidt fersk og lidt sødt med mere, og det hele pænt og   dekorativt. Rigtigt indbydende, og jeg glæder mig til næste gang, vi   skal spise i Ellinge Forsamlingshus.

Og vi fik mulighed for at kigge på det ny-renoverede hus, der er blevet noget så flot.
Erik  Søgaard, som er formand for Ellinge Forsamlingshus fortalte, at  den  netop overståede renovering blev noget mere omfattende, end  oprindeligt  planlagt.
Huset er fra 1901, og har siden gennemgået flere  ændringer. Da  håndværkerne begyndte denne gang, viste det sig, at det  blev nødvendigt  at udvide projektet flere gange, fordi flere ting var i  en dårligere  forfatning, end forventet.
I alt kom renoveringen til at koste godt en halv million kroner.
Erik  sagde tak til Nyborg Kommune, som har deltaget med økonomisk  støtte,  ligesom der var tak til håndværkerne for pænt arbejde, og til   bestyrelsen, som desuden har lagt mange timers arbejde i projektet.

Efter  min private optælling kom mere end 100 gæster igennem  hoveddøren til  Ellinge Forsamlingshus i går, og jeg hørte mange glade og  positive  kommentarer både om husets udseende, og mødet med vores nye  vært Trine,  hendes mad, og hendes mand Per.

Det  var en dejlig eftermiddag, og jeg vil sige tak til de to  bestyrelser,  og ikke mindst til Trine for det herlige arrangement, som  lover godt  for forsamlingshusets fremtid.
Og tillykke med det ”nye ” hus, og Velkommen til den nye vært.

Verner Eg


+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
Tilbage til indhold